;
Gemt

Skab en stærkere arbejdsplads med fokus på ordblindhed

25. februar 2025

Gør ordblindhed til en styrke på arbejdspladsen med praktisk viden og konkrete værktøjer.

Kursus til virksomheder – Lær om ordblindhed, testning, OBU, GDPR, ESG og refusionsregler
Ordblindhed på arbejdspladsen er en udfordring for mange virksomheder, men med den rette viden og de rette værktøjer kan det vendes til en styrke.

Ordblindeforeningen Danmark inviterer derfor til kurset "Sådan lykkes vi i fællesskab med virksomhedens ordblindeindsats!" – et unikt tilbud til virksomheder, der ønsker at styrke deres indsats for ordblinde medarbejdere og samtidig skabe værdi på bundlinjen.

På blot én dag får HR-medarbejdere og andre relevante ansatte en omfattende indføring i:

  • Ordblindhed og dens påvirkning på arbejdslivet
  • Test- og undervisningsmuligheder
  • IT-hjælpemidler og refusionsregler
  • GDPR- og ESG-krav i forbindelse med ordblindeindsatser
  • Konkrete strategier til at implementere en succesfuld indsats i jeres organisation

Hvorfor deltage?
Ved at deltage i kurset får din virksomhed:

  • Skarp indsigt i, hvordan ordblindhed kan vendes fra en udfordring til en styrke.
  • Konkrete værktøjer til at skabe en inkluderende arbejdsplads med plads til alle.
  • Viden til at navigere sikkert i lovgivning og teknologiske løsninger.
  • Redskaber til at igangsætte en effektiv ordblindeindsats.
  • Kurset er udviklet i samarbejde med fageksperter fra SIRIUS advokater, Pension Danmark, VUC Erhverv og Ordblindeforeningen Danmark. Indholdet præsenteres i et letforståeligt og praktisk format, som kan omsættes direkte til handling.

Sted og datoer
Kurset afholdes hos Ordblindeforeningen Danmark, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup, DH-huset, fra kl. 9:00-15:00. Kurset udbydes på fire forskellige datoer, som du kan se nedenfor.

Pris og tilmelding
Kurset er gratis og udbydes af Ordblindeforeningen Danmarks Vejledningscenter.

Tilmelding sker via foreningens hjemmeside (se links nedenfor) eller ved at sende en mail til rm.kontor@ordblind.org. Der kan tilmeldes op til fire personer pr. virksomhed.

Kontakt

AUF, DA, Arbejdsmiljø, Uddannelse, Forskning, HR og CSR

Marianne Kragh

Seniorchefkonsulent