EU’s kvantestrategi er et lille skridt i den rigtige retning – men desværre ikke det nødvendige kvantespring

Kvanteteknologi er på højde med AI, som et af de vigtigste tech-områder i kommende år, men EU’s netop lancerede kvantestrategi, skubber de største regulerings- og investeringsbeslutninger til Quantum Act i 2026. Det gør strategien til en tynd kop the for et område, der i stedet har brug for proteindrik. Europa risikerer at tabe næste teknologikapløb, advarer Dansk Erhverv, der efterlyser markant større ambitioner, investeringer og handling nu. 

EU-Kommissionens længe ventede kvantestrategi indeholder gode takter, men ambitionsniveauet og investeringerne er langt fra tilstrækkelige. Strategien rummer flere konkrete nye initiativer – herunder seks pilotproduktionslinjer og en kommende Quantum Act, men det, der skulle have løftet Europas teknologiske position markant, risikerer nu at tabe momentum og pege i retning af endnu et nederlag i teknologipolitikken.

“Europa har behov for en samlet strategi, og det byder vi velkommen. Men det, Kommissionen har fremlagt i dag, er desværre ikke ambitiøst og forpligtende nok i forhold til de enorme udfordringer og muligheder, vi står overfor. Der er så at sige for meget spredt fægtning i indholdet. Og så er de samlede investeringer stadig små i forhold til USA og Kina. Det, vi har brug for her, er proteindrik, ikke en tynd kop the,” siger Nikolaj Juncher Wædegaard, underdirektør for internationale forhold og teknologi i Dansk Erhverv. 

Ifølge Dansk Erhverv vil kvanteteknologi definere næste generations magtbalancer og konkurrenceevne: 

“Kvanteteknologi er den næste strategiske infrastruktur – på linje med energi, forsvar og andre højteknologiske områder som AI. Det er her, næste generations magtbalancer bliver afgjort. Økonomisk. Militært. Værdimæssigt. Potentialet er enormt, men det er truslerne også. Alt fra finanssystemer til forsvar er i farezonen, hvis Europa halter bagefter. Og omvendt er potentialerne gigantiske,” siger Nikolaj Juncher Wædegaard. 

Dansk Erhverv mener, at står Europa ved en skillevej, hvor spørgsmålet ikke længere er, om vi har råd til at investere – men om vi har råd til at lade være: 

”Strategien præsenterer ingen samlet budgetsum, og de vigtigste investeringer udskydes til 2026. Det problematisk, for kvanteteknologi er et område, hvor vi stadig har en realistisk mulighed for at blive verdensførende. Det har regeringen og danske nøgleaktører forstået. Men lige nu ser vi et europæisk ambitionsniveau, der slet ikke står mål med behovet i virkeligheden. Det er “too little” og meget snart også “too late”. Vi har brug for ambitioner og investeringer nu, hvis udviklingen på det her felt Ikke kun skal ske i Silicon Valley og i Shenzhen,” siger Nikolaj Juncher Wædegaard. 

Derudover fremhæver Dansk Erhverv følgende gode og mindre gode elementer i strategien: 

”Det er værd at anerkende, at strategien rummer flere fornuftige ting. Det er godt med ambitioner om at få fælles europæiske kvantestandarder og at få produktionsanlæg for quantum chips i Europa.  Det er også fint at ville styrke talentmassen og industrien. Også at få en fælles europæisk kvantelov er udmærket. Vi savner dog et dedikeret investeringsspor målrettet kvante-startups og scale-ups og en mindre bøvlet regulering, der ikke splitter markedet og hæmmer europæiske virksomheder i at skalere,” siger Nikolaj Juncher Wædegaard.