Spring til indhold

Gik du glip af webinarerne i Det bæredygtige rapporteringsspor? Du kan stadig nå at se eller gense dem

01. juli 2025

Hvis du ikke nåede at deltage live – eller bare gerne vil gense et oplæg – kan du stadig finde alle webinarer i Det Bæredygtige Rapporteringsspor. Uanset om du er igang med din første bæredygtighedsrapport eller allerede er godt i gang, giver webinarrækken dig konkrete værktøjer, praksisnære eksempler og opdateret viden om ESG og rapporteringskrav.

Det bæredygtige rapporteringsspor afholdes i samarbejde mellem Dansk Erhverv og FSR – danske revisorer. Webinarrækken hjælper virksomheder med at navigere i de nye krav og forventninger til ESG og bæredygtighedsrapportering.

ESG-dagsordenen er under stor udvikling, og med CSRD og ESRS stilles der større krav til både processer, data og dokumentation. Webinarrækken samler eksperter og virksomheder, der deler ud af deres erfaringer og giver inspiration til, hvordan man kan arbejde struktureret, effektivt og værdiskabende med ESG-rapportering.

Gennem faglige oplæg og praksisnære eksempler får du blandt andet indsigt i:

  • Hvordan man udarbejder et klimaregnskab.
  • Hvordan man strukturerer og udarbejder en bæredygtighedsrapport.
  • Hvordan arbejdet med ESG-data kan skabe forretningsmæssig værdi.
  • Hvad de nye rapporteringskrav fra bl.a. CSRD og ESRS betyder i praksis

Webinarrækken henvender sig til både store virksomheder og SMV’er - uanset erfaringsniveau. Der er i alt 14 webinarer, som du kan tilgå nederst i artiklen. Herunder har vi udvalgt 4 webinarer, som vi tror, du vil finde interessante.

Den dobbelte væsentlighedsanalyse (DMA)
Webinaret hjælper dig med at forstå, hvordan man kan identificere og prioritere de bæredygtighedsområder, der er mest relevante – både i forhold til virksomhedens påvirkning af omverdenen og omverdenens påvirkning af virksomheden. Webinaret giver gode råde til at komme i gang med analysen og deler erfaringer, dilemmaer og udfordringer fra virksomheder, der allerede arbejder med DMA’en.

Valg af digital løsning til bæredygtighedsrapportering
Webinaret satte fokus på de digitale løsninger, der skal understøtte virksomhedernes arbejde med de nye rapporteringskrav. Webinaret giver virksomhederne vigtige overvejelser og inspiration til at vælge den rette digitale løsning – et afgørende skridt på vejen mod effektiv og pålidelig bæredygtighedsrapportering.

Hvordan rapporterer man efter de frivillige SMV-standarder (VSME)?
Webinaret dykker dybere ned i ESG-rapporteringen giver dig indsigt i de frivillige SMV-standarder (VSME), som er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group). Dette webinar er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder, der ønsker en struktureret og overskuelig tilgang til at komme i gang med ESG-rapportering og imødekomme den stigende efterspørgsel på ESG-data fra store kunder og interessenter.

Forankring af ESG i ledelsen
Direktionen og bestyrelsen har en central rolle i at sætte ambitionsniveau og vigtigste prioriteter i virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. Webinaret handler om, hvordan man sikrer et fælles sprog og godt samarbejde mellem bæredygtighedsansvarlige og ledelsen, så ESG bliver en integreret del af forretningen.

Dette er blot 4 ud af de 14 webinarer i Det Bæredygtige Rapporteringsspor. Som medlem af Dansk Erhverv, kan du få adgang til alle webinarerne på Dansk Erhvervs hjemmeside.

Der kommer løbende nye webinarer i serien, og efter sommer fokuserer vi blandt andet samarbejdet og kommunikationen mellem bæredygtighedsansvarlige og revisorer.

Bemærk: Vær opmærksom på datoen for afholdelse af webinarerne, da indholdet er baseret på daværende viden, vejledninger og krav. Der kan siden være sket ændringer – f.eks. i forbindelse med omnibus eller nye fortolkninger.

Webinar 1: Kick off

Vi skyder ’Det bæredygtige rapporteringsspor - nye krav til ESG-data, gennemsigtighed og pålidelighed’ i gang. Du vil få introduktion, overblik og inspiration til at imødekomme kommende rapporteringskrav og regler på bæredygtighedsområdet. Afholdt d. 1. december 2022.

Webinar 2: Den grønne taksonomi – hvornår er en virksomheds økonomiske aktiviteter bæredygtige?

På dette webinar vil du møde eksperter, rådgivere og virksomhedsrepræsentanter, der vil præsentere dig for arbejdet med den grønne taksonomi og dele praktiske erfaringer, værktøjer og inspiration. Afholdt d. 12. december 2022.

Webinar 3: Klimaregnskabet – sæt tal på din virksomheds klimaaftryk

På webinaret vil du blive præsenteret for råd og vejledning, der kan hjælpe din virksomhed med at udarbejde et klimaregnskab og sætte tal på jeres klimaftryk. Afholdt d. 10. januar 2023.

Webinar 4: Værdifuld ESG-rapportering

Der er nye regler på vej fra EU, der b.la. stiller krav til ESG-rapportering. På webinaret vil du få praktiske erfaringer og inspiration til, hvordan du kan komme i gang med at drive en ESG-rapportering i din virksomhed. Afholdt d. 24. januar 2022.

Webinar 5: Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

I webinaret fra april 2023 gennemgår vi reglerne om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af din virksomheds ledelse. Afholdt d. 12. april 2023.

Webinar 6: SBTi - klimamål på linje med Parisaftalen

Sikrer dine klimamål reelle reduktioner? Er dine klimamål ambitiøse nok til at bidrage til opnåelsen af FN’s Parisaftale? Disse er eksempler på spørgsmål, som Science Based Targets Initiative besvarer. Afholdt d. 26. april 2023.

Webinar 7: Due diligence - hvad er forventningerne og hvad venter forude?

Due diligence er de processer, som virksomheder skal have på plads for at adressere negative påvirkninger af miljø, klima, menneskerettigheder og antikorruption. Tilmeld dig webinaret for at få svar på dine spørgsmål. Afholdt d. 10. maj 2023.

Webinar 8: Digitale løsninger til virksomheders ESG-rapportering

Dansk Erhverv drøfter, hvad virksomheder skal overveje, inden I vælger den digitale løsning, der skal understøtte jeres arbejde med de nye krav til bæredygtighedsrapportering. Afholdt d. 3. september 2024.

Webinar 9: Den dobbelte væsentlighedsanalyse

Dansk Erhverv drøfter, hvordan virksomheder kan arbejde med den dobbelte væsentlighedsanalyse. Afholdt d. 13. november 2024

Webinar 10: ESRS E1 Klimaændringer

Dansk Erhverv drøfter, hvordan virksomheder kan opfylde rapporteringskravene til ESRS E1 - Klimaændringer. Afholdt d. 12. december 2024.

Webinar 11: ESRS S1 Egen arbejdsstyrke

Dansk Erhverv drøfter, hvordan virksomheder kan opfylde rapporteringskravene til ESRS S1 – Egen arbejdsstyrke. Afholdt d. 15. januar 2025.

Webinar 12: ESRS G1 Virksomhedsadfærd

Dansk Erhverv afholder d. 4. februar 2025 webinar, hvor vi drøfter, hvordan virksomheder kan opfylde rapporteringskravene til ESRS G1 – Virksomhedsadfærd. Afholdt d. 4. februar 2025.

Webinar 13: De frivillige SMV-standarder

Det bæredygtige rapporteringsspor dykker dybere ned i ESG-rapporteringen, når vi holder webinar om de frivillige SMV-standarder (VSME), der er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group). Afholdt d. 24. april 2025

Webinar 14: Forankring af ESG i ledelsen

Dansk Erhverv drøfter, forankring af ESG i ledelsen. Afholdt d. 19. juni 2025.

Kontakt

CSR

Marcus Nierhoff

CSR-konsulent