Se listen: Her er de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende i 2025
For femte år i træk har Dansk Erhverv kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende netop nu. Og i år er feltet mere mangfoldigt end nogensinde. Se hele listen her.
De har skabt succesfulde forretninger, kæmpet sig forbi barrierer, og så er de rollemodeller for den næste generation af iværksættere.
For femte år i træk har Dansk Erhverv kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende, og nu kan du læse om dem i en spritny publikation af samme navn.
Bag udvælgelsen er en jury bestående af 10 kvinder fra erhvervslivet, som selv har haft fingrene dybt nede i det danske iværksætter- og investeringsmiljø.
De ved alt om at rejse kapital, spotte talenter og skabe vækst – og i år har de lagt særligt vægt på virksomheder med skaleringspotentiale, samfundsansvar, innovation og stærke iværksætterfortællinger.
Rekordmange indstillinger
Investor og partner i Love Mondays Margrethe Dal Lehrmann er én af de ti kvinder i juryen. Og med mere end 500 indstillinger – over dobbelt så mange som sidste år – har det været en svær opgave at udvælge, lyder det fra Margrethe Dal Lehrmann.
”Feltet har været så stærkt, at det har været benhårdt at skære ned til 25. Vi kunne have valgt mange flere. Selvom vi i Danmark stadig har brug for endnu flere kvindelige iværksættere, så gør det mig virkelig stolt, at vi kan have et så stort og stærkt felt. Det viser, at det går i den rigtige retning med kvindelige iværksættere,” siger hun.
Fremgang i diversitet
Samtidig har feltet været mere mangfoldigt end tidligere år, og det glæder Dansk Erhvervs chef for iværksætteri.
”Vi ser en fremgang i diversiteten af virksomheder blandt kvinderne. Der er alt fra biosolutions til AI, software, genanvendelse og håndgribelige produkter som sæbe. Før har vi set langt flere klassiske kvindefagskandidater, som selvfølgelig også kan have fantastiske og skalérbare virksomheder, men vi kan konstatere, at vi har fået langt mere diversitet – også i faglighederne – og det er absolut positivt,” siger Freja Brandhøj og tilføjer:
”Vi har 25 kandidater, der sprudler af talent, mod og vilje, og jeg glæder mig meget til at kåre dem den 20. juni i København.”
Kunne du tænke dig at læse om de 25 kvinder? Dyk ned i publikationen nedenfor.
Her er 25 kvindelige iværksættere, du bør kende 2025:
Navn | Virksomhed |
Anja Pil Christoffersen | Playback |
Anna Munk Nielsen | Cystotech |
Camilla Bøgh Erlang | ReeLieve |
Cana Buttenschon | Cana Care |
Cathrine K. Reimann og Camilla Swartz | Landfolk |
Clara Filippa | Peech |
Ditte Fog Ibsen | oasi.care |
Dorte Caroline Knudsen | all.u.me |
Ella Smoraczewska Harris | UVISA Health |
Simone Westergaard og Frederikke Dahl | Mewalii ApS |
Freja Sangild Boysen | Social Space |
Gitte Amstrup Sandlykke | Pondoo, Ketchup Invest |
Iris Madsen | Hydrovertic |
Jane Kudsk | Triba Health |
Josefine Louise Schwarz Bonde | Insutex |
Karen Julie Tholander | Symbizon ApS |
Kathrine Wolf Hagemann Snabe og Antonella Ingrid Emilsson | EVEWAVE |
Kristine Leerbeck | Angella Invest |
Lea Carina Uhd Frederiksen | Fantombryg |
Line Kloster Pedersen | Visibuilt ApS |
Louise Bjerre | IGEN |
Louise Witt Sengeløv | Gridturn |
Maria Baagøe Bove | Flimmer |
Natasha Hougaard | SKJOLDET |
Oline Stærke | Acembee |
Læs også

Se listen: Her er de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende i 2025
For femte år i træk har Dansk Erhverv kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende netop nu. Og i år er feltet mere mangfoldigt end nogensinde. Se hele listen her.

Cana er én af årets 25 kvindelige iværksættere: Få hendes 3 bedste råd til at søge investor
Mange kvindelige iværksættere kæmper fortsat med at skaffe kapital og få en investor ombord i deres virksomhed. Sådan har det ikke været for Cana Buttenschøn, stifter af hudplejevirksomheden Cana Care. Her deler hun sine bedste råd til få en investor på krogen – og fortæller, hvad du bør lægge vægt på i din søgning.

Synlighed skaber forandring: Derfor skal vi hylde de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende
Dansk Erhvervs nye liste med 25 kvindelige iværksættere, du bør kende, handler ikke bare om at anerkende kvinderne. Den handler om at skabe synlighed, forandring og inspiration, mener investor Margrethe Dal Lehrmann, der har været med til at udvælge de 25 kvinder.
Kontakt

Iværksætteri
Freja Brandhøj
Chef for Iværksætteri og Regelforenkling

Medlemskommunikation
Nadia Maja Bech
Journalist/kommunikationskonsulent