;
Gemt

To stærke profiler styrker Dansk Erhverv Digital Handel

19. juni 2025

Dansk Erhverv byder varmt velkommen til to nye chefkonsulenter i teamet for digital handel: Kirsten Hjalmsrud og Sune Skytte. Begge bringer solid erfaring og specialistviden med sig og har allerede kastet sig over arbejdet med at understøtte, inspirere og informere om den hastige udvikling i e-handelslandskabet. 

Sune-Kirsten

Kirsten kommer med en detailbaggrund fra bl.a. Panduro Hobby og har tidligere arbejdet med hele værdikæden fra indkøb til afsætning, strategisk og operativt med digital e-handel, B2B-projekter og bæredygtig omstilling. Hun er uddannet Cand. Negot. fra SDU og er kendt for sit kommercielle fokus og sin evne til at drive forandringsprojekter til succes. 

Sune Skytte har en stærk baggrund fra tech- og B2B-branchen og senest som CEO for startuppen Luksushund ApS, hvor han har arbejdet med stort set alle discipliner inden for e-handel. 

"Vi er virkelig glade for at have fået to så stærke profiler med på holdet. Kirsten og Sune er allerede i fuld gang med at inspirere og rådgive vores medlemmer – og deres viden bliver afgørende for vores arbejde med at udvikle og styrke e-handlen i Danmark,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Det kan Kirsten Hjalmsrud og Sune Skytte hjælpe med

Kirsten Hjalmsrud: 
Bæredygtighed, EU & e-handel, B2B e-handel.

Sune Skytte: 
Onlinesikkerhed, AI, betalinger, Emerging tech, e-handelslogistik, moms, told og skat.

Kontakt

Digital Handel

Kirsten Hjalmsrud

Chefkonsulent
Digital Handel

Sune Skytte

Chefkonsulent