Juridisk Brevkasse: Brug af tredjepartsindhold i rapporter

I Rådgiverbranchens brevkasse svarer Dansk Erhvervs jurister på aktuelle spørgsmål fra medlemmer. I dag kan du læse om ophavsret og brug af tredjepartsindhold.

I Rådgiverbranchens brevkasse besvarer Dansk Erhvervs jurister et aktuelt juridisk spørgsmål. Bemærk, at alle svar gives på generel og overordnet basis, og derfor ikke kan erstatte konkret juridisk rådgivning. Dansk Erhverv kan ikke gøres ansvarlig for indholdet i et svar.

Hej juridisk brevkasse 

Som konsulenter bruger vi ofte eksternt indhold i rapporter, som vi udarbejder til vores kunder med henblik på offentliggørelse. Hvordan er snitfladen her til andres rettigheder? Er der noget problematisk i at anvende eksterne kilder og materiale i leverancer til sine kunder, og hvilke muligheder har man som virksomhed?  

Med venlig hilsen 
Josephine 

--------------------------------------------------------------------------------------

Kære Josephine 

Tak for dit gode og relevante spørgsmål. Mange rådgivere integrerer tredjepartsindhold i deres arbejde for at forøge kvaliteten af det udførte arbejde. Det giver gode resultater, men kræver også skarp opmærksomhed på spørgsmålet om rettigheder, herunder særligt ophavsretten.  

Ophavsretsloven sætter rammer for brugen af andres materialer 
Ophavsretsloven beskytter det man kalder ”litterære og kunstneriske værker”, som eksempelvis kan være tekster, film, musik, billedkunst, brugskunst og fotografier mv. Af relevans for rapporter kan det siges, at grafer og tabeller også kan beskyttes gennem ophavsretsloven, hvis de er udtryk for originalitet, eller hvis de er resultatet af en væsentlig investering fra skaberen. Hvis en person (kaldet enten ”ophaveren” eller ”rettighedshaveren”) har skabt et værk, som beskyttes efter ophavsretsloven, så får personen en eneret til at råde over værket, og en ret til at forbyde andres uberettigede brug heraf.

Selvom et værk ligger tilgængeligt på Google eller andre hjemmesider, er det derfor ikke givet, at et sådant værk – fx et billede - frit kan anvendes i en kommerciel rapport. Eneretten gælder desuden både for værket, men rettighedshaveren vil også kunne forbyde bearbejdelser, som på uberettiget vis ligner værket – også selvom disse ikke er helt identiske med det oprindelige værk. Denne eneret og forbudsret medfører, at uberettiget brug i værste tilfælde kan sanktioneres via krav om vederlag, erstatning og godtgørelse, så derfor er det vigtigt, at man undgår at krænke andres rettigheder. Ellers kan det koste dyrt.  

Barren for beskyttelse efter ophavsretsloven er generelt meget lav. I en højesteretsdom fra 2013 (U.2013.1782H) nåede retten eksempelvis frem til, at 11 ord skrevet af journalister i avisartikler opfyldte kravet om ophavsretslig beskyttelse, hvorved en virksomheds indscanning af ophavsretligt beskyttede avisartikler til brug for elektronisk søgning og udskrivning af korte tekstuddrag indeholdende bl.a. søgeord var i strid med ophavsretsloven, da man ikke forudgående havde fået tilladelse hertil, og ikke kunne anvende den påberåbte undtagelse om ”midlertidig eksemplarfremstilling”.  Som virksomhed er det derfor vigtigt, at man forudgående overvejer, hvilket eksternt materiale man anvender. I medfør af ophavsretslovens § 63, så gælder ophavsretten i 70 år efter ophaverens død.  

Gode råd og muligheder 
Af hensyn til risikoen for krænkelser (og sure kunder) kan det derfor give mening, at man internt i sin virksomhed har retningslinjer og politikker for brug af tredjepartsindhold. I nedenstående tekst giver vi en række generelle og helt overordnede gode råd og opmærksomhedspunkter, som man som virksomhed kan overveje. Det specificeres, at opregningen ikke er udtømmende, men som nævnt blot opstiller et par gode råd for, hvordan materiale kan anvendes.  

Public domain  

Når materiale er i ”public domain” betyder det, at det frit kan bruges af andre. Det skyldes eksempelvis at indholdet ikke længere er beskyttet gennem loven - eksempelvis fordi ophavsretsloven er udløbet - eller, at det aldrig har været beskyttet, fordi det pågældende materiale slet ikke opfylder kravene for beskyttelse i ophavsretsloven. Alternativt, kan det være gjort tilgængeligt under en open access/open source politik, som medfører, at det er lagt ud til andres frie brug. Her skal man dog være opmærksom på de pågældende vilkår (”Terms and conditions”) materialet er underlagt, da materialet kan være gjort tilgængeligt under betingelsen om, at det fx ikke må bruges kommercielt. At materialet kan søges frem via Google, er ikke i sig selv lig med, at materialet er gjort frit tilgængeligt, jf. også foroven.  

Materiale fra stockbureau 
Vedrører brugen billeder, kan det i visse tilfælde give mening at licensere billederne gennem et stockbureau. De fleste stockbureauer tilbyder billeder i høj kvalitet, og det er ofte billigere og hurtigere at købe adgang til et stockbillede, end at hyre en fotograf og arrangere en hel fotosession. Vær dog opmærksom på at sikre, at licensbetingelserne til billedet giver adgang til den ønskede brug (fx kommerciel brug).  

Brug af fakta og teorier 
Fakta og teorier beskyttes (i deres idémæssige form) som udgangspunkt ikke ophavsretsligt, hvorved dette mere er et spørgsmål om opfyldelse af god videnskabelig praksis. Koncepter eller strategier skal man dog være mere påpasselig med, som vi også har omtalt i en tidligere brevkasse: Hvem ejer ophavsretten til materialet – rådgiveren eller kunden? ligesom der for koncepter også kan være markedsføringsretlige eller varemærkeretlige problematikker.  

Brug af links 
Det er som udgangspunkt tilladt at anvende links til andres materiale, såfremt, at det materiale, som der linkes til, findes lovligt på nettet, og hvor linket ikke omgår effektive beskyttelsesforanstaltninger (betalingsmure mv). Ræsonnementet er, at den som ejer materialet altid selv kan fjerne dette igen, hvorved linket ikke længere fører direkte til materialet. Brug af andres materiale i links kan dog måske være en krænkelse efter markedsføringsloven, hvis man bruger linket illoyalt, fx hvis man bruger en konkurrents materiale til uberettiget at tilegne sig markedsandele, eller opbygger en forretningsmodel på andres materiale.  

Licenser fra forvaltningsorganisationer 
I ophavsretsloven anvender man også begrebet ”aftalelicens”. Det dækker over, at der er en række forvaltningsorganisationer, som er udpeget af Kulturministeriet til at indgå aftaler på vegne af de rettighedshavere, som de repræsenterer. Aftalelicenssystemet fungerer ved, at man kan gå til en enkelt organisation, i stedet for at skulle spørge en hel række forskellige rettighedshavere. Eksempler på disse er eksempelvis VISDA og Copydan Tekst – og Node.  

Undtagelser i ophavsretsloven 
Som så mange andre forhold her i livet er der ingen regler uden undtagelser, og det samme gælder for ophavsretten. Ophavsretsloven indeholder nemlig en række undtagelsesregler, som gør, at man (i visse tilfælde) faktisk kan bruge et værk uden at spørge om tilladelse. De ophavsretlige undtagelser findes i lovens kapitel 2, og dækker over mange paragraffer (se ophavsretsloven her). Eksempler på undtagelser kan fx være, at bygninger frit må afbilledes (§ 24, stk. 3) eller at man må offentliggøre egne fotografier af offentlige kunstværker erhvervsmæssigt, såfremt kunstværket ikke er hovedmotivet (§ 24, stk. 2), eller, at udgivne kunstværker må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng (§ 23, stk. 3). Eksempler på undtagelse kan også være citatretten (§ 22), hvorved man har lov til at citere et værk (eksempelvis en tekst), så længe, at det sker i overensstemmelse med ”god skik”. ”God skik” afhænger af de forskellige brancher, men betyder overordnet, at man må citere en lille, beskeden del af et værk. Anvendelsen skal dog ske loyalt, og citatreglen kan derfor som udgangspunkt ikke anvendes i de mere vidtgående kommercielle anvendelser, som fx markedsføringskampagner/reklamer.   

Kulturministeriet har en artikelserie her, hvis man vil citere i film/video. Billeder kan ikke citeres.  

Anvendelsen af undtagelserne skal opfylde betingelserne i lovens § 11, som medfører, at man skal huske kildeangivelse, og herunder ikke må ændre værker i videre udstrækning, end den tilladte brug kræver. Undtagelserne i ophavsretsloven skal i øvrigt fortolkes indskrænkende, og mulighederne indsnævres betydeligt, når ens anvendelse er af mere kommerciel karakter. I 2014 bragte et dagblad fire siders omtale af en bog om en dansk toppolitiker to dage før bogen udkom, hvori blev medtaget ca. 6 % af bogens samlede tekst i en artikel, der for ca. 87 %'s vedkommende var direkte afskrift af bogen. Det kostede 250.000 i et rimeligt vederlag til rettighedshaveren, da denne brug ikke var omfattet af citat-undtagelsen i ophavsretsloven (U.2014.2652Ø). Det kan således give mening, at man rådfører sig med en juridisk rådgiver, før man anvender undtagelserne i loven.  

Generativ AI 
I takt med den teknologiske udvikling er der også en masse rådgivere som anvender generativ AI til at generere sit eget materiale, fx tekster, billeder eller tabeller. Generativ AI er en fantastisk og innovativ måde at frembringe materiale på, men vær som rådgiver opmærksom på de faldgruber, som teknologien også kan medføre – særligt ift. ophavsretten. Vi henviser her til et tidligere brevkassesvar om spørgsmålet: Juridisk brevkasse: Er der ophavsretlige udfordringer ved at bruge AI-tjenester?