;
Gemt

Se billederne: E-handelsprisen fejrede 25-års jubilæum med stil

20. maj 2025

For 25. år i træk samlede og hyldede Dansk Erhverv den 15. maj den danske e-handelsbranche til E-handelsprisen. Vi fejrede branchens talenter med fest og priser i bedste sølvbryllups stil. Se billederne og kom med indenfor.

Fotokredit Vinia Media.

Gæster-indgang

I år dannede Bella Center rammerne for E-handelsprisen. Den blå løber var rullet ud og sikrede, at de 750 gæster kunne træde ind til E-handelsprisen med stil.  

Ralund-tale

E-handelsdirektør Niels Ralund åbner festen med en velkomsttale. Det er 10. gang han byder velkommen til E-handelsprisen. Og 10. gang i træk, at han indleder festen med at tale lidt længere end planlagt. 

Carsten-Rose-velkommen

Branchedirektør for Digital Handel Carsten Rose Lundberg styrer slagets gang sammen med vært-kollega Mie Thorsø.

EUX-vindere

Tre elever fra UC Holstebro løb onsdag den 18. december 2024 med sejren i finalen af EuxBizCup i København. Til E-handelsprisen fik de stående ovationer fra gæsterne, der hyldede talenterne.

Mie-vært

For andet år i træk var Mie Thorsø vært sammen med Carsten Rose Lundberg. 

Dilling-pris

Dilling vandt E-handelsprisen for Bedste Eksportcase – det var 1 ud af 3 priser, virksomheden vandt. 

Matas

Matas har vundet flest E-handelspriser gennem årene. I år vandt de for Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 100 mio. kr. 

Ahlsell

Betyder det noget at vinde en E-handelspris? Vi lader billedet af Ahlsell, der vandt for Bedste Omnichannel, tale for sig selv.

Ralund-Temu

Niels Ralund fik både en Nej Tak til Temu-trøje og en pakkeboks opkaldt efter sig.  

DAO-bil

Der var gang i festen, da DAO-bilen leverede prisen for årets Bedste Nye E-handelsvirksomhed. 

Skagen-Clothing-pris

Skagen Clothing og Returnflows vandt prisen for Bedste E-handelscase for et samarbejde, der for alvor gentænker returhåndtering i dansk e-handel. 

Deres løsning tager fat i en klassisk, overset hovedpine og forvandler den til en forretningsfordel. Med Instant Exchange skæres ventetiden på ombytninger fra 6-8 dage ned til 1-2, hvilket er en markant forbedring af kundeoplevelsen. 

guitar-kvinde

Musikalsk indslag fra Clara og Kasper, som leverede en smuk medley, der tog os igennem sange fra 00’erne til nu. Alle tidligere e-handelsvindere blev præsenteret på storskærmen imens.

Dilling-Guldpris

Sådan ser man ud, når man lige har vundet aftenens Guldpris. Dilling gik hjem med hænderne fulde efter at have vundet hele 3 priser til årets E-handelspris.   

DAO-musik

DAO's coverband spillede op til fest.

dans

Og det fik - som altid - gang i dansegulvet.

Vi takker for denne gang og glæder os allerede til næste års E-handelspris. Alle billederne fra Vinia Media kan ses her. 

Se også

Kontakt

Kommunikation & Presse

Nanna Frilund Pilgaard

Studentermedhjælper
Digital Handel

Janni Jul Christiansen

Projektkoordinator