Bliver din virksomhed ramt af kravene om ladeinfrastruktur fra det opdaterede bygningsdirektiv?
EU’s opdaterede bygningsdirektiv fra 2024 indfører krav til ladeinfrastrukturen i forbindelse med bygninger i medlemsstaterne. Nogle af kravene vil være gældende allerede fra den 1. januar 2027. Bliv klogere på, hvad det betyder for din virksomhed.

Snart skal danske virksomheder leve op til en række krav, hvis der er tilknyttet parkeringspladser til deres bygninger. Få overblikket her over kravene til ikke-beboelsesbygninger:
| Type bygning | Antal p-pladser | Krav i direktivet | |
|---|---|---|---|
| Beboelse | Nye bygninger | Med flere end 3 p-pladser | Mindst 1 ladepunkt + kabelføring til 50% af p-pladserne + tomrør til de resterende, herunder til elcykler, elscootere, m.m. |
| Beboelse | Bygninger, der gennemgår større renovering | Med flere end 3 p-pladser | Kabelføring til 50% af p-pladserne + tomrør til de resterende, herunder til elcykler, elscootere, m.m. |
| Beboelse | Eksisterende bygninger | - | Ingen krav |
| Ikke-beboelse | Nye bygninger + Bygninger, der gennemgår større renovering | Med flere end 5 p-pladser |
1 ladepunkt på mindst 20% af p-pladserne og kabelføring til 50% af p-pladserne + tomrør til de resterende, herunder til elcykler, scootere, m.m. Hvis kontorbyggeri: Mindst 1 ladepunkt pr. 2 p-pladser |
| Ikke-beboelse | Eksisterende bygninger | Med flere end 20 p-pladser |
Krav pr. 1. januar 2027: 1 ladepunkt for hver 10. p-plads eller tomrør til 50% af p-pladserne. Hvis offentlig bygning: pr. 1. januar 2033 skal der være forberedt kabelføring til mindst 50% af p-pladserne. |
Kilde: Artikel 14, Directive (EU) 2024/1275 of the European Parliament and of the Council of 24 April 2024 on the energy performance of buildings (recast)
Det beskrives desuden i direktivet, at medlemsstaterne skal sikre, at ladepunkterne er i stand til at yde intelligent opladning, og, hvor det er relevant, Vehicle-to-Grid (V2G), dvs. tovejsopladning.
Derudover skal der også gøres plads til cykler på parkeringspladserne. F.eks. skal eksisterende ikke-beboelse bygninger og ikke-beboelsesbygninger, der undergår renovering, have parkeringspladser til cykler, som svarer til mindst 15 % af den gennemsnitlige eller 10 % af den samlede brugerkapacitet.
Kravene implementeres i den opdaterede ladestanderbekendtgørelse
Ladestanderbekendtgørelsen implementerer i praksis kravene fra bygningsdirektivet. Bekendtgørelsen står derfor over for en revidering, som senest skal offentliggøres den 29. maj 2026. I bekendtgørelsen vil virksomhederne således få en større klarhed over, hvordan kravene præcist vil blive implementeret i den danske lovgivning.
Positivt at fremme e-mobilitet, men husk en samfundsøkonomisk rationel udrulning
Positivt at fremme e-mobilitet, men husk en samfundsøkonomisk rationel udrulning
Formålet med direktivets bestemmelse er at fremme e-mobilitet ved at sikre en tilstrækkelig udrulning af ladestandere. Dansk Erhverv bakker selvfølgelig op om direktivets målsætning om en omstilling af persontransporten til elbiler. Men det er vigtigt, at omstillingen sker i samspil med både markedet for opladning og teknologiudviklingen, så der sikres en samfundsøkonomisk rationel udrulning af den rette infrastruktur, og at der ikke stilles ladeinfrastruktur op, som der ikke er brug for.
Dansk Erhverv vil derfor kraftigt advare mod regulering, hvor krav til ladeinfrastrukturen fastsættes ud fra rigide standarder, og som risikerer at skabe et omkostningstungt lock-in af ladeløsninger i Danmark.
Det arbejder Dansk Erhverv for
Dansk Erhverv peger på en række problemstillinger i forbindelse med implementeringen af det opdaterede bygningsdirektiv i den danske lovgivning:
- Fristen fra bekendtgørelsen udstedes, til kravene skal være opfyldt, er generelt meget kort. Det pålægger både virksomheder og offentlige myndigheder store omkostninger – uanset om de handler nu uden at kende de endelige krav og dermed risikerer dyre ændringer senere, eller om de afventer og potentielt møder endnu højere omkostninger, når mange aktører bliver nødt til at handle samtidigt på grund af den korte frist.
- Det er endnu uklart, hvordan opgørelsen af ladepunkter vil blive implementeret i dansk lovgivning. Individuelle krav pr. bygningsejer er ikke nødvendigvis hensigtsmæssige i alle tilfælde. Derfor bør det afklares, om den danske implementering inden for direktivets rammer kan udformes mere fleksibelt, f.eks. ved at indmelde et nationalt gennemsnit til EU-Kommissionen.
- Kravene i direktivet tager desuden ikke højde for, hvor længe bilen holder parkeret, og der stilles ikke krav til ladepunkternes effekt. Dermed risikeres det, at der bliver opstillet mange ineffektive ladere med lav effekt, som der ikke er brug for, for at holde omkostningerne nede og samtidig leve op til kravene. På parkeringspladser, hvor brugerne typisk holder relativt kort tid, f.eks. ved detailhandelen, giver det derimod bedre mening at tilbyde et færre antal lynladere frem for ladere med lav effekt, der ikke vil være attraktive at benytte for kunden. Dansk Erhverv anbefaler, at kravene i bekendtgørelsen baseres på den samlede ladeeffekt frem for antallet af ladere ved parkeringspladser med korttidsparkering.
Dansk Erhverv opfordrer samlet set til en fleksibel implementering af kravene fra bygningsdirektivet, som giver virksomhederne det størst mulige handlerum for at kunne efterleve kravene omkostningseffektivt og levere et reelt og brugbart bidrag til ladeinfrastrukturen i Danmark.
Kontakt
Klima & Energi
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent
Transport
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur