Carsten Rose Lundberg: Disse 7 oplæg glæder jeg mig allermest til på E-handelskonferencen 2025
E-handelskonferencen er et overflødighedshorn af inspirerende cases og interessante indsigter. Her er nogle af de indlæg, jeg glæder mig allermest til at opleve.
Først og fremmest glæder jeg helt vildt - der er altid noget særligt ved sidste torsdag inden efterårsferien, hvor hele branchen samles i København. Det er dagen, hvor vi både bliver inspireret af store perspektiver, udfordret af skarpe cases og får muligheden for at mærke, hvad der rører sig i dansk og international e-handel netop nu.
Programmet i år er super-stærkt, og selvom det godt nok har været svært, så har jeg valgt syv oplæg, som jeg personligt ser frem til.
De syv oplæg taler allesammen ind i konferencens tema i år “Indsigter fra toppen” - det er oplæg fra:
- Topledelsen i store virksomheder
- Iværksættere på vej mod toppen
- Virksomheder der er kommet tilbage på toppen efter udfordrende perioder
Det er blanding af keynotes, der giver os pejlemærkerne for, hvor branchen bevæger sig hen og inspirationsoplæg, viser os virkeligheden i øjenhøjde. Kombinationen af de to gør, at vi alle kan tage hjem med nye idéer, som både inspirerer og kan omsættes i praksis.
Here goes:
“Ledelse i urolige tider“ Keynote med Anders Hagh, CEO, Salling Group
Jeg glæder mig til at høre Anders’ refleksioner om, hvordan man som landets største detailvirksomhed navigerer i urolige tider. Strategien Aspire28 er et godt eksempel på, hvordan man kan kombinere langsigtet fokus med nødvendige tilpasninger her og nu.
“Det næste store spring?” Keynote med Gregers Wedell-Wedellsborg, CEO, Matas Group
Gregers har stået i spidsen for en transformation, som mange kan lære af. Hvordan flytter man en klassisk detailkæde ind i en digital fremtid uden at miste sin identitet? Det bliver spændende at høre om de erfaringer og valg, der ligger bag Matas’ rejse.
“Fra udfordringer til muligheder - Omnichannel der skaber vækst“ Keynote med Marianne Lyngby Pedersen, CEO, Indeks Retail (Bog & idé)
Omnichannel er et ord, vi har brugt i årevis. Men hvordan ser det ud i praksis, når man driver en kæde som Bog & idé? Jeg håber på konkrete indsigter i, hvordan man kan kombinere fysisk og digital handel på en måde, der styrker både brand og bundlinje.
Legeakademiet: Vejen til vækst går gennem DNA og holdninger
Ann Riemer-Jeppesen og Jane Vestergaard viser, hvordan værdier kan være et aktiv i væksten. Jeg glæder mig til at høre, hvordan Legeakademiet arbejder med at gøre virksomhedens DNA til en del af kunderejsen.
SkatePro: Fra guldpris til millionunderskud – kampen for overlevelse
Det er modigt at stille sig op og dele historien om, når det går galt. Og det er imponerende at rejse sig igen. Jeg ved, at Carsten Schmidts oplæg bliver ærligt og lærerigt - og vigtigt for os alle at lytte til.
Fra praktik-idé til global vækst: WoodUpp’s rejse og entré i USA
WoodUpp er en af de helt store iværksætterhistorier i dansk e-handel. Fra en idé på studiet til en virksomhed, der nu er på vej ind på det amerikanske marked. Jeg glæder mig til at høre de 4 partnere sætte ord på den rejse.
Fantombryg: Fra journalistik og betting til øl-iværksætteri: Sådan skabte vi succes fra bunden
Historien om Lea og Søren er et godt eksempel på, hvordan man kan starte helt fra bunden og skabe noget unikt. Jeg ser frem til et oplæg fyldt med iværksætterånd, mod og kreative løsninger.
Gopler og vanedyr
Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til den afsluttende Keynote: VANEDYR, Foredrag med Nicklas Brendborg. Nicklas er en fremragende formidler, og jeg glæder mig til at høre hans perspektiver på, hvordan vaner styrer både forbrugerne. Jeg tør godt love at det oplæg bliver en øjenåbner.
Vi ses torsdag den 9. oktober!
Ses vi til E-handelskonferencen?
E-handelskonferencen 2025
-
Medlemmer2.600 kr.
-
Ikke-medlemmer4.000 kr.
-
No show gebyr0 kr.
Kontakt

Digital Handel
Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel