Dansk Erhverv ser mange positive til i regeringens udspil til forhandlingerne om de kommende års forskningsbudget, også kendt som forskningsreserven.

Onsdag er regeringen kommet med sit udspil, hvordan forskningsbudgettet skal se ud fremover. Blandt andet og især er det værd at hæfte sig ved, at der for første gang er tale om en langsigtet plan. Det betyder, at forskningsmidler ikke skal hoppe fra år til år.

”Forskningsreserven har lidt været et Hjallerup marked, hvor man år for år har tinget om milliarder af kroner. Det er overordentligt positivt, at der nu er lavet en langsigtet plan, hvor der både er flere midler til grundforskning og innovation. Det har vi længe efterspurgt,” siger Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

En langsigtet plan er afgørende for Danmark i en usikker verden
Mads Eriksen Storm understreger, at forskning er helt afgørende for Danmark.

”Regeringen sætter klogt fokus på den grønne omstilling, teknologi og forsvar samt life science. Det er langsigtede indsatser, der har afgørende betydning for Danmarks sikkerhed, natur og sundhed og for vores evne til at fastholde strategiske styrkepositioner,” siger Mads Eriksen Storm.

Dansk Erhverv havde dog gerne set mere målrettethed i regeringens udspil.

”Men vi havde gerne set, at der samtidig blev taget et mere målrettet initiativ til at styrke dansk innovation og fremstilling af kritiske komponenter til energiinfrastrukturen, eksempelvis i form af en særpulje under EUDP målrettet udvikling, test og produktion af pålidelige og sikre komponenter. Med en målrettet indsats kan Danmark styrke sin rolle som frontløber inden for grøn teknologi og sikre, at både udvikling og produktion af kritiske komponenter sker her i landet,” siger Mads Eriksen Storm.

Konkret er der afsat 500 mio. kr. i årene frem til 2029 til såkaldte basismidler og yderligere 300 – 500 mio. kr. til frie innovationsmidler.

”Vi er i Dansk Erhverv meget bekymrede for de angreb på forskere og forskningsfriheden, som vi ser i USA. Vi har derfor foreslået, at der blev afsat målrettede midler til rekruttering af internationale topforskere fra bl.a. USA. Med de ekstra basismidler, har universiteterne fået midler, som regeringsudspillet fremhæver kan bruges til netop det,” siger Mads Eriksen Storm.

Essentielt med forskning i kunstig intelligens
Regeringen vil bruge godt 200 mio. kr. næste år på forskning i kunstig intelligens.

”Kunstig intelligens er en helt afgørende forandringskraft i samfundet lige nu. Dansk Erhverv vil konkret arbejde for, at nogle af midlerne til kunstig intelligens bliver brugt på at forske i, hvordan kunstig intelligens kan nedbringe virksomhedernes administrative byrder,” siger Mads Eriksen Storm.

Midler til forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Der er desuden afsat 100 mio. kr. til forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

”Det er afgørende at også professionshøjskoler og erhvervsakademier har penge til forskning og udvikling. Pengene kan bruges til at udvikle velfærdsuddannelserne og sikre at ny teknologi kommer og virker i små og mellemstore virksomheder,” siger Mads Eriksen Storm.

Fokus på forskning i kvinders sundhed
Regeringen prioriterer 160 mio. kr. i 2026-2029 til et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.

”Prioriteringen af et nationalt center for forskning i kvinders sundhed er et gennembrud. I Dansk Erhverv har vi længe haft det som et prioriteret område. Der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i at få mere viden om sygdomme og tilstande, der rammer kvinder – både for at sikre bedre behandling og for at skabe mere lighed i sundhedsvæsenet. Det er en investering i både viden og velstand,” siger Mads Eriksen Storm.