Med støtte fra Randers FC’s CSR-program Talenter på Vej og en praktikplads hos virksomheden Skousen er 27-årige Mikkel Jacobsen gået fra et liv fyldt med kaos og stoffer til faste arbejdsdage og drømme. Her får du hans historie.

Fortalt til Søren Willemoes

Mit liv har ikke altid være kaos.

Jeg voksede op i trygge rammer med min mor og en stedfar i Randers. Jeg var en glad dreng, der spillede fodbold, hyggede med vennerne og klarede mig fint i skolen.

Det eneste specielle var, at jeg kun havde sporadisk kontakt med min far, fordi han altid var på ferie. Det var i hvert fald den forklaring, jeg fik. Senere fandt jeg ud af, at han sad i fængsel.

Jeg ved ikke, om det var det eller en ikke-diagnosticeret ADHD-diagnose, der fik mit liv til at gå lidt skævt, men jeg begyndte i hvert fald at søge grænser og lave lidt småballade i teenageårene.

Da jeg var 15-16 år, begyndte jeg at ryge hash. Først var det bare for sjov og i weekenderne, men det blev hurtigt til en hverdagsting for mig. Og så kom festerne, og med festerne kom de hårdere stoffer: kokain, amfetamin, ecstasy. Jeg prøvede stort set alt, og mit liv blev et stof-fyldt kaos. Jeg havde perioder, hvor jeg nærmest ikke sov i to-tre dage. Jeg isolerede mig og sad bare og spillede computer. Sådan kan du ikke føre et liv, og jeg droppede hurtigt ud af gymnasiet – faktisk alle tre, der er her i byen.

Jeg sad fast i misbruget, og jeg havde ingen planer eller idéer til, hvordan det skulle ændre sig. Eller hvad jeg skulle med mit liv.

Jeg var igennem en masse forløb med kommunen for at komme videre med en uddannelse eller et job, men der var aldrig noget, der virkede. På et tidspunkt fortalte min socialrådgiver, at Randers FC havde et forløb for unge med udfordringer. Jeg elsker fodbold og kender klubben, så var jeg klar på at give det en chance.

Det ændrede mit liv.

 Jeg fik tilknyttet Dennis som coach, og han hjalp mig virkelig. For han havde forventninger til mig. Hvis jeg ikke holdt aftalerne, tog han fat i mig. Han hjalp mig med at få styr på min kost og min søvn, og vi begyndte at træne i fitness sammen, hvor vi havde virkelig mange gode snakke.  Det var her, at jeg begyndte at tro på, at jeg kunne og skulle noget mere. Jeg blev clean, og jeg fik mod på at få et arbejde og begyndte at søge alle mulige steder. Jeg søgte blandt andet hos den lokale Skousen-butik, og da Dennis hørte det, så skete der noget. Han kendte ejerne, og de tilbød mig, at jeg kunne begynde i en praktikperiode på 13 uger med cirka 20 timer om ugen.

I begyndelsen stod jeg på lageret og pakkede varer. Selvom det var hårdt at skulle op om morgenen, så var det helt fantastisk. Mine kollegaer var vildt flinke, og jeg følte mig virkelig som en del af en gruppe, hvor man hjalp hinanden, men også stillede krav. Vi lavede også ting udenfor arbejdstiden – blandt andet så vi fodbold på stadion.

Jeg begyndte også at møde op på mine fridage, fordi jeg frygtede at falde tilbage i dårlige vaner, når jeg var hjemme. Så fik jeg lov at gå op i tid, og så småt begyndte jeg også at få flere opgaver, hvor jeg skulle hjælpe kunderne. Det er fedt, og jeg elsker at nørde alt om et køleskab, så jeg ved, hvordan jeg bedste kan hjælpe kunderne.  

I dag har jeg været ude af mit misbrug i seks måneder. Jeg tjener mine egne penge i Skousen, hvor jeg blev elev 1. august. Om to år er jeg færdiguddannet, og så håber jeg at blive her. Mine kollegaer er fantastiske, og jeg vil virkelig gerne give noget tilbage til dem, for de har sammen med Randers FC ændret mit liv.