Succesfuldt værn mod SMS-svindel sat på pause: Se, hvad du kan gøre
I november 2024 fik teleselskaberne grønt lys til at implementere en AI-baseret SMS-firewall, som skulle filtrere svindelbeskeder i realtid. Systemet har været en stor succes, men bliver nu sat på pause.

Systemet, der blev sat i drift i starten af 2025, viste hurtigt sin effektivitet. Ifølge Teleindustrien blev ca. 3,8 millioner svindel-SMS’er frasorteret i første kvartal alene, svarende til omkring 42.000 beskeder om dagen – ud af de ca. 10 millioner SMS’er, der dagligt sendes i Danmark.
Juridiske udfordringer sætter systemet på pause
Nu er systemet midlertidigt sat på pause. Det har affødt både debat og bekymring, men det er vigtigt at slå fast; det handler om filtrering af masseudsendte beskeder – som både kan være svindel og helt legitime beskeder eksemepelvis om et strømnedbrud eller at der lukkes for vandet.
Årsagen til pausen er juridisk og regulatorisk usikkerhed om, hvordan teleselskaber må filtrere SMS’er uden at krænke meddelelseshemmeligheden og databeskyttelsesreglerne. Teleselskaberne har derfor bedt Erhvervsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om en juridisk afklaring.
Det kan du gøre
Som virksomhed betyder det, at du igen skal være ekstra, ekstra opmærksom på svindel, hvis du modtager SMS’er.
Du kan også vælge at gøre dine kunder opmærksom på udviklingen, hvis du bruger SMS’er - eller ikke bruger dem.
Det kan mindske risikoen for, at de lader sig snyde af svindlere, der udgiver sig for at være dig.
En populær svindelform
Ifølge E-handelsbarometeret fra Q2 2025 har 59 % af de svindeludsatte virksomheder været ramt af phishing/smishing – altså svindel via e-mail og SMS.
Kun 15 % af virksomhederne anmelder svindel til politiet og hele 32 % gør slet ingenting.
Andre læser
Nye tal afslører svindlernes mest brugte tricks: Sådan undgår du at blive ramt
Knap 1 ud af 3 netbutikker har været udsat for svindel. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, der også viser, hvilke tricks svindlerne oftest benytter sig af. Læs med og kom et skridt foran.
4 ud af 10 forbrugere er nervøse for at blive svindlet, når de handler online: Sådan beroliger du dem
Det er vigtigt at tage forbrugernes bekymring for svindel alvorlig, for 6 ud af 10 vil droppe et køb, hvis de er usikre, forklarer Jens Wedenborg fra Dansk Erhverv. Ny E-handelsanalyse viser, hvor forbrugerne søger sikkerhed, hvis de er usikre på, om de handler med en reel butik eller en svindler.
Kontakt
Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent