Skal din virksomhed også være med, når vi cykler til arbejde?
Foretrækker du den klassiske citybike, elcyklen, havelågen eller noget helt fjerde? Alle cykeltransportmidler tæller, når startskuddet til ‘Vi cykler til arbejde’ lyder igen til maj. Tilmeldingen er åben – og det er snart sidste chance, hvis din virksomhed skal nå at være med.
I hele maj måned hopper medarbejdere landet over på cyklen og konkurrerer sammen med kollegerne, når Danmarks største motionskampagne endnu engang løber af stablen.
’Vi cykler til arbejde’ hedder konkurrencen, og her handler det ikke om at cykle længst eller hurtigst, men om at få så mange cykeldage som muligt. Medarbejdere deltager i hold og registrerer deres cykeldage, og alle ture tæller med – også hvis cyklen kun er en del af transporten, for eksempel til stationen eller fra bussen.
Dét gør det nemt at være med – også for dem, der har længere transporttid, og som ellers ikke ville have mulighed for at cykle hele vejen. Kampagnen er derfor relevant for en bred gruppe medarbejdere og kan være det lille skub, der gør cyklen til et naturligt valg i hverdagen.
Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen bakker op om kampagnen og fremhæver selv værdien af cykling i hverdagen:
“Jeg er blevet kaldt en af erhvervslivets større optimister, og her spiller mine daglige cykelture en vigtig rolle. Den fysiske bevægelse giver mig energi og glæde, og jeg kan næsten ikke forestille mig en bedre måde at komme til og fra arbejde på,” siger han.
Derfor bør du cykle til arbejde
Og der er flere gode grunde til at hoppe i sadlen. Regelmæssig bevægelse i hverdagen styrker den fysiske form og kan være med til at forebygge livsstilssygdomme. Samtidig giver en aktiv start og afslutning på dagen et bedre humør, mere energi og et større mentalt overskud.
Men det handler ikke kun om den enkelte. Kampagnen er også en oplagt mulighed for at styrke fællesskabet på arbejdspladsen. Når man deltager på hold, bliver det lettere at motivere hinanden.
Samtidig kan cyklen være et konkret bidrag til en mere bæredygtig hverdag. Når flere vælger cyklen frem for andre transportmidler, helt eller delvist, er det et skridt i retning af at reducere udledningen af CO2.
Store præmier på højkant
Der er også noget at cykle for. Jo flere dage et hold cykler, desto større er chancen for at vinde nogle af de præmier, der er på højkant. Der trækkes lod om både holdpræmier og individuelle præmier, som blandt andet tæller elcykler, hotelophold, cykeludstyr og meget andet.
Derudover byder kampagnen på løbende konkurrencer og aktiviteter undervejs, som gør det sjovere at holde motivationen oppe hele måneden.
’Vi Cykler til Arbejde’ er dermed ikke kun en konkurrence, men en anledning til at skabe gode vaner, styrke fællesskabet og sætte gang i en sundere og mere bæredygtig hverdag på arbejdspladsen.
Deltag i konkurrencen
Kunne du tænke dig at deltage i ’Vi cykler til arbejde’? Eller vil du læse mere om alle fordelene ved at deltage i motionskampagnen?
Hop ind på Cyklistforbundets officielle hjemmeside og tilmeld dig eller læs mere.
Læs også
130 TDC-medarbejdere vælger cyklen i maj: Skal din virksomhed også deltage i Vi cykler til arbejde?
Et bedre sammenhold på arbejdspladsen og sundere medarbejdere. Dét får TDC Net til at opfordre medarbejdere til at deltage i Vi cykler til arbejde igen og igen. I år forventer virksomheden flere end 130 deltagere. Læs her, hvorfor din virksomhed også bør deltage i årets største motionskampagne.
Brian Mikkelsen hopper på cyklen: Skal din virksomhed også med til årets Vi Cykler til Arbejde?
Mere produktivitet, færre sygedage og et bedre socialt arbejdsmiljø. Det er bare nogle af de fordele, din virksomhed kan glæde sig til, hvis I deltager i Cyklistforbundets årlige cykelkampagne Vi Cykler til Arbejde. Kampagnen begynder den 1. maj. Skal din virksomhed med? Læs her, hvordan du deltager.
Andre tilmelder sig
Transportens Årsdag 2026
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Kontakt