Erhvervsministeriet er udkommet med deres årlige analyse af life science-industriens økonomiske fodaftryk, som bekræfter branchens enorme betydning for dansk økonomi. Produktionen vokser, eksporten er rekordhøj, og Danmark ligger helt i top, når det gælder kliniske forsøg. Det viser, at de senere års politiske fokus på bedre rammevilkår virker. Men samtidig skærpes den globale konkurrence, og den handelspolitiske usikkerhed vokser.

Life science er i dag Danmarks største vareeksporterhverv og tegnede sig i 2025 for 22 pct. af den samlede danske vareeksport. Eksporten nåede svimlende 208 mia. kr. Også lægemiddelindustriens produktion er vokset markant, og i 2025 lå denne knap 136 pct. over niveauet i 2021. Samtidig er lægemiddelindustrien en væsentlig drivkraft bag den danske produktivitetsvækst.

”Tallene viser meget tydeligt, at life science fortsat er et lokomotiv under dansk økonomi. Det er også et bevis på, at det virker, når vi politisk prioriterer gode rammevilkår for produktion, forskning og kliniske forsøg. Det skal vi bygge videre på”, siger Katrina Feilberg Schouenborg, Branchedirektør, Dansk Erhverv.

Ifølge Erhvervsministeriets opgørelse, ligger Danmark nu nummer ét i Europa målt på antallet af kliniske forsøg pr. indbygger. Men både i Danmark og resten af Europa er der tegn på faldende aktivitet, mens særligt Kina har øget antallet af kliniske forsøg markant.

Det understreger ifølge Dansk Erhverv behovet for, at Danmark tager et stærkere europæisk lederskab. Danmark er blandt de EU-lande, hvor life science-branchen fylder mest i økonomien, og vi har derfor en særlig interesse i at styrke Europas konkurrenceevne. For Europa er under stigende pres fra både USA og Kina. USA har skærpet presset på lægemiddelpriser gennem den såkaldte Most Favoured Nation-politik, mens Kina vinder hastigt frem, ikke mindst inden for kliniske forsøg. Samtidig er USA og Kina de to største markeder for danske life science-produkter, hvilket gør den danske styrkeposition særligt følsom over for den voksende geopolitiske og handelspolitiske usikkerhed.

”Vi kan ikke tage den danske styrkeposition for givet. Danmark har en særlig interesse i, at EU bliver et langt mere attraktivt sted at udvikle, teste og producere nye behandlinger og teknologier. Derfor skal vi bruge vores stærke position til at presse på for bedre europæiske rammevilkår, blandt andet i Biotech Act 1”, siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Analysen viser også, at Danmark er rykket op som nummer to efter Schweiz, når det gælder nye levedygtige life science-virksomheder pr. million indbyggere. Fire danske lægemiddelvirksomheder er desuden blandt verdens 100 mest værdifulde – flere end fra noget andet EU-land.