Dansk Erhverv er positive overfor, at S vil investere i Folkeskolen. Men erhvervsorganisationen understreger, at man er nødt til at kende finansieringen af udspillet, hvis man skal have det fulde billede. Investeringer i folkeskolen skal ske klogt og med mest effekt for pengene.

Med sit udspil ”Lilleskolen” stempler Socialdemokratiet i stor stil ind i debatten om, hvordan vi sikrer en styrkelse af folkeskolen. En styrkelse, der er dybt nødvendig. Det mest markante i udspillet er, at S vil sænke klasseloftet i de små klasser til 14 elever. Udspillet er sat til samlet at koste fem milliarder årligt.  

”Der er i dén grad behov for at investere i vores fælles skole. Alt for mange børn forlader skolen uden at kunne læse og regne på et bare nogenlunde ordentligt niveau. Det forfølger dem resten af livet. Vi må og skal sikre en bedre skole, og det kræver investeringer. Men der er tale om en meget dyr løsning, og selv om vi er glade for retningen, så er der brug for en debat om, hvorvidt det her den rigtige vej frem. Både i forhold til størrelsen på investeringen og hvordan pengene bliver brugt,” siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv. 

Bedre måder at bruge midlerne på
Claus Rosenkrands Olsen peger på, at man formentlig vil få mere ud af at prioritere et stærkere fokus på to-lærerordninger, målrettede satsninger på udsatte skoler og bedre muligheder for at rekruttere og fastholde dygtige lærere.

”I Dansk Erhverv har vi mange gode forslag til, hvordan man styrker folkeskolen og får mest muligt effekt for pengene. Den dialog har vi allerede længe været en del af, og vi glæder os til at fortsætte med den. Den helt store joker er dog hvor mange midler, der skal afsættes, og hvor de skal findes. Her får vi i dag kun en del af svaret, idet finansieringen af Socialdemokratiets udspil ikke er blevet fremlagt. Når vi ikke ved, hvordan man vil finde de mange penge, så er det svært at forholde sig til. Hvis man skal have det fulde billede, er man nødt til at kende finansieringsdelen også. Men i udgangspunktet stiller vi os tvivlende overfor, om det er den rigtige måde at bruge pengene på,” siger Claus Rosenkrands Olsen.