Supertrends: Snart kan dine kunder betale med overskudsstrøm fra deres elbil
Nye betalingsmetoder betyder nye forretningsmodeller, skærpet konkurrence, større krav til nytænkning, men også flere dilemmaer. Det – og meget mere – udfolder Mikkel Trane fra Vipps MobilePay og Nicolaj Jeppesen fra Sydinvest i dette afsnit af Supertrends.
I 2025 sagde vi farvel til 1000-kronesedlerne i Danmark. Det var en stor ting for mange. Det er dog ingenting i forhold til de ændringer, der er på vej på betalingsområdet.
I den nære fremtid kan dine kunder kan betale med deres håndflade eller med overskudsstrøm fra deres elbil.
Og du skal ikke betale løn én gang om måneden, men i samme øjeblik dine ansatte afslutter en opgave. Måske via krypto-valutaer.
Det lyder futuristisk. Men meget af teknologien er allerede på vej.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Det forklarer Mikkel Trane, Director for Payment Innovation and Infrastructure i Vipps MobilePay, i dette afsnit af Supertrends. Han påpeger, at betalingsinfrastrukturen er midt i et skifte. På den ene side bliver betalinger mere sikre og usynlige gennem tokenisering og kontobaserede løsninger. På den anden side vokser konkurrencen og usikkerheden.
“Vi er i en periode lige nu, hvor alting er smidt op i luften, og der er ikke rigtig nogen, der ved, hvor det lander,” siger han.
For virksomheder betyder det, at betalinger i højere grad bliver et konkurrenceparameter. Hastighed, brugervenlighed og tillid bliver afgørende, især når betalinger i stigende grad foregår på tværs af lande, valutaer og platforme i realtid.
Pres på klassiske forretningsmodeller
Fra et investorperspektiv er betalingsområdet blevet et af de mest centrale felter i finansverdenen, forklarer Nicolaj Jeppesen, Senior Portfolio Manager i Sydinvest.
For når betalinger bliver billigere og mere effektive, presses de klassiske forretningsmodeller. Banker og finansielle aktører skal gentænke, hvordan de skaber værdi – ikke gennem selve transaktionen, men gennem services, rådgivning og brugeroplevelse.
Det åbner for nye aktører og nye samarbejder. Men også for nye dilemmaer om data, kontrol og tillid.
Ja til frugt, nej til øl?
Med nye betalingsformer følger også svære spørgsmål. Med teknologi kan penge programmeres til at blive målrettet bestemte formål – for eksempel i krisetider, hvor normale finansielle systemer går ned. Det kan sikre adgang til fødevarer, men rejser også spørgsmål om privatliv og frihed. Kan staten med programmerbare penge eksempelvis bestemme, hvilke varer borgerne kan købe – ja til frugt nej til øl?
Det er dilemmaer, som både virksomheder, myndigheder og borgere kommer til at stå midt i.
Og det er blot noget af det, som du kan blive klogere på i dette afsnit af Supertrends.
Så lyt med i Supertrends – du finder afsnittet her
Lyt til flere afsnit af Supertrends
Supertrends: Snart kan dine kunder betale med overskudsstrøm fra deres elbil
Nye betalingsmetoder betyder nye forretningsmodeller, skærpet konkurrence, større krav til nytænkning, men også flere dilemmaer. Det – og meget mere – udfolder Mikkel Trane fra Vipps MobilePay og Nicolaj Jeppesen fra Sydinvest i dette afsnit af Supertrends.
Supertrends: Neurodivergente mennesker kan blive din virksomheds superkraft
Neurodivergente mennesker kan – særligt i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft – gøre en kæmpe positiv forskel for virksomhederne. Men hvad skal du være opmærksom på for at skabe de optimale rammer? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.
Lyt til Supertrends: AI revolutionerer e-handlen. Er det en mulighed eller trussel?
AI-agenter overtager store dele af den digitale købsrejse. Det er både en mulighed og en trussel for virksomhederne. Hvorfor? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends med blandt andre Anna-Kathrine Mathisen, partner og kommercielt ansvarlig for AI hos Vertica, og Mikkel Dissing, medstifter af Ditur.dk
Nyt afsnit af Supertrends: Er du klar til en AI-skabt shitstorm?
Hvor går grænsen, når AI kan skabe kunst, imitere vores ansigt eller efterligne vores stemme? Og hvad betyder den nye AI-virkelighed for virksomhederne? Det bliver du klogere på i dette afsnit af Supertrends, hvor eksperterne går tæt på konsekvenserne – og mulighederne med AI.
Nyt afsnit af Supertrends: Putin og Xis drøm om at leve for evigt kan vende op og ned på dit arbejdsliv
Tech-milliardærer, virksomheder og statsoverhoveder kaster milliarder af dollars i kampen mod alderdom. Men hvor langt er vi fra at kunne forlænge livet markant? Og hvad betyder det for vores sundhedsvæsen, arbejdsmarked og livskvalitet, hvis vi kan leve til vi er 150 år? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends
Nyt afsnit af Supertrends: AI flytter ind i lederkontoret – er der plads til dig?
Hvordan leder du i en verden, hvor forandring er den eneste konstant, og AI flytter ind i beslutningsrummene? Og er der overhovedet brug for dig? Det er temaet i dette afsnit af Supertrends.
Andre tilmelder sig
Digitaliseringspolitisk Topmøde 2026
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Kontakt
Kommunikation & Presse
Søren Willemoes Poulsen
Kommunikationskonsulent