Temu skrumper: Her er de 20 mest anvendte netbutikker i Danmark
Flere danske virksomheder har fundet vej til E-handelsanalysens liste over de 20 mest benyttede netbutikker i Danmark i 2025. Listen toppes dog stadig af en tysker. Se alle virksomhederne her.
Zalandos ansatte kan igen finde festtøjet frem og lade champagnepropperne springe.
Den tyske gigant var nemlig den mest benyttede netbutik i Danmark i 2025. Det viser Dansk Erhvervs store E-handelsanalyse 2025, som snart udkommer.
Zalando kan samtidig glæde sig over et solidt vokseværk. 5,9 procent af de danske forbrugere svarer i analysen, at deres seneste onlinekøb var hos Zalando – i 2024 svarede 4,9 procent det samme.
Dansk vokseværk
Lige i hælene på Zalando følger Matas, som også kan glæde sig over vokseværk – fra 3,5 procent til 4,1 procent.
Generelt vokser næsten alle af de i alt 11 danske virksomheder på top20-listen. Det gælder eksempelvis Magasin, nemlig.com og Proshop.
Det er yderst positivt, at der er mange danske virksomheder på listen, for de 20 største netbutikker snupper i alt 32 procent alle seneste køb, hvilket er en stigning fra 29 procent i 2024.
Temu skrumper
Vokseværk er der ikke noget af hos den kinesiske gigant Temu, der mister momentum og går fra 3,4 procent af de seneste køb til 3,0 procent. Temu fastholder dog 3. pladsen.
Tilbagegangen skyldes formentlig de mange mediehistorier, hvor Temus mange tvivlsomme produkter har været omtalt. Og så kan Temus lave NPS (3) også forklare meget – det er simpelthen sværere at fastholde og tiltrække kunder, når næsten ingen vil anbefale andre at handle der.
Der er grund til at tro, at Temu vil miste flere handler, når EU efter planen i juli 2026 indfører en afgift på småpakker fra Kina på 3 euro.
Det er dog vigtigt at understrege, at Temu stadig er en stor spiller i Danmark, blandt andet fordi virksomheden nyder godt af unfair konkurrencevilkår. Det arbejder vi i Dansk Erhverv derfor videre med at lave om på. Konkurrence er velkommen, men den skal ske på lige vilkår.
Få E-handelsanalysen i din indbakke
Top20-listen er blot én af de mange findings om dansk e-handel, du får i E-handelsanalysen 2025. Den udkommer snart – og hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet fra Digital handel, så får du den direkte i indbakken. Du kan tilmelde dig nederst på denne side.
Andre læser
Tidlig julegave: EU smækker told på Temu-pakker
EU-landene er blevet enige om at lægge en told på små pakker, der kommer ind i EU fra tredjelande. Det er et godt skridt, men det kan ikke stå alene, hvis vi skal have fair konkurrence. Her er Dansk Erhvervs ønskeliste.
Se listen: Disse ting får forbrugerne til at droppe dig
Findes der noget værre end at se en forbruger droppe et køb i sidste øjeblik? Nej, vel. Vi har samlet 9 gode råd, der hjælper dig med at undgå det.
Andre tilmelder sig
Erhvervsjuridisk kørekort: Markedsføringsloven - det skal du vide
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer249 kr.
B2B Konferencen 2026
-
Medlemmer1.195 kr.
-
Ikke-medlemmer1.495 kr.
Kontakt
Digital Handel
Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel