Spring til indhold

Webinar: Få inspiration til arbejdet med diversitet og inklusion

11. februar 2026

Arbejder din virksomhed med diversitet og inklusion, eller ønsker du at tage hul på arbejdet? I et nyt webinar får du inspiration og viden om, hvordan din virksomhed kan arbejde med konkrete indsatser for at fremme diversitet og inklusion.

Hvordan arbejder danske virksomheder konkret med diversitet og inklusion, hvordan står det til med diversitet på arbejdsmarkedet, og hvilke lovkrav skal man være opmærksom på? Det var omdrejningspunktet i et webinar, som Dansk Erhverv afholdt den 4. februar 2026 i forbindelse med lanceringen af en ny rapport fra december.

Webinaret tager afsæt i rapporten Danske virksomheders arbejde med diversitet og inklusion, som Dansk Erhverv har udarbejdet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder.

Rapporten giver både et aktuelt statusbillede og praktisk vejledning til virksomheder, der ønsker inspiration til arbejdet med diversitet og inklusion.

På webinaret får du også indblik i en praksisnær case fra ProfilService, hvor administrerende direktør Steen Meedom deler sine erfaringer med virksomhedens arbejde med social inklusion gennem sprogundervisning og kompetenceudvikling af medarbejderne. Indsatser, som har reduceret sygefravær og medarbejderomsætning markant.

Se eller gense webinaret her: Indsigter fra ny rapport: Sådan arbejder danske virksomheder med diversitet og inklusion

Hold øje med Dansk Erhvervs hjemmeside, hvor du løbende kan tilmelde dig webinarer om diversitet og inklusion.

Du kan også allerede nu tilmelde dig vores kommende webinar om Diversitetspagten. Her dykker vi ned i 5 transformationsprincipper, som danner rammen for, hvordan virksomheder og organisationer kan skabe en mangfoldig og inkluderende kultur.

Tilmeld dig webinar om Diversitetspagten

Flere diversitets virksomhedscases

Nyhed

Norlys-topchef: ”Uden et stærkt kulturarbejde var vi aldrig blevet den virksomhed, vi er i dag”

Norlys arbejder strategisk med ledelse og kultur, og har blandt andet fastsat konkrete mål for kønsbalance i ledelsen og afskaffet loftet for barns sygedage. Her fortæller Gert Vinther Jørgensen, Group CEO i Norlys, hvordan investeringer i diversitet, kultur og fleksibilitet har styrket både medarbejdere og forretning.

Nyhed

Profilservice hjælper udsatte i job: Særligt tiltag har reduceret sygefravær og medarbejderomsætning markant

Profilservice arbejder målrettet med at inkludere borgere med særlige udfordringer. Gennem et struktureret fokusforløb har virksomheden fjernet barrierer, styrket trivslen og skabt stabile medarbejdere – og alene i 2024 skabte indsatsen en samfundsværdi på knap 27 millioner kroner.

Kontakt

CSR

Isabella Sønder Raxner

CSR-konsulent

CSR

Sofie Dahl Relster

Studentermedhjælper