Flere flyrejsende giver turismen vinger
Sidste år blev samlet set et godt år for turismen i Danmark med flere udenlandske turister i hovedstaden som den helt store vækstdriver. Gode flyforbindelser er alfa og omega for at tiltrække turister, kongresser og store events til Danmark. Derfor mener Dansk Erhverv, at ruteudviklingsprogrammet Global Connect skal sikres en permanent statslig bevilling.
2,7 pct. flere udenlandske turister overnattede sidste år i Danmark, viser nye tal fra Danmarks Statistik udgivet i dag, der dækker frem til november. Med i alt 33,6 mio. overnatninger frem til november, eller rundt regnet 890.000 flere end samme periode sidste år, var det suverænt de udenlandske turister, der stod bag årets vækst. Der var især ekstra mange udenlandske turister i hovedstaden, hvorfor internationale flyforbindelser er en af de helt centrale forklaringer på væksten.
Der er tæt sammenhæng mellem flere udenlandske turister og flere flyforbindelse til og fra Danmark, påpeger Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv.
”Det smitter direkte af på turismen, at der er et historisk højt antal flyforbindelser til København, og at alle de danske lufthavne hvert år arbejder fokuseret på at gøre deres rutenetværk stærke”.
Københavns Lufthavn meddelte for nylig, at 2025 blev et nyt rekordår med hele 32,4 millioner rejsende gennem terminalerne, en stigning på 8,5 procent, og med en lang række nye ruter, blandt andet til USA, Kina, Indien og Vietnam.
Permanent bevilling til ruteudviklingen i Danmark
Dansk Erhverv mener, at arbejdet med tiltrækning og udvikling af flyruter til Danmark fortsat skal prioriteres, også for at regeringens vækstmål for dansk turisme kan indfries.
”Skal Danmarks position i den internationale konkurrence om flyruter sikres og udbygges, så kræver det en større statslig investering i arbejdet. Vi ser derfor gerne, at finansieringen af ruteudviklings-programmaet Global Connected sikres en permanent bevilling, der ligger ud over midlerne fra passagerafgiften,” siger Lars Ramme Nielsen.
I dag arbejdes der med den strategiske udvikling af flyruter i Danmark i regi af Global Connected, der operationelt er delt i de to indsatser: Greater Copenhagen Connected og Vestdanmark Connected. Der er afsat statslig finansiering til Global Connected til og med 2030.
SAS-topchef på scenen til turismens årsdag
Luftfartens betydning for hele værdikæden i turisme- og oplevelseserhvervet er også i fokus på Dansk Erhvervs Årsdag for Turisme, Kultur & Oplevelse, der løber af stablen torsdag i denne uge. Her indtager Anko van der Werff, CEO for SAS, scenen.
”SAS var den suveræne vækstdriver i Københavns Lufthavn sidste år, og de kommer igen i år til at øge deres kapacitet ind og ud af landet betragteligt. Derfor ser vi frem til, at Anko vil dele hans ambitioner og planer for SAS’s udvikling de kommende år, ” siger Lars Ramme Nielsen.
ANDRE TILMELDER SIG
Årsdag 2026 for Dansk Erhverv Turisme, Kultur & Oplevelse
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
-
No show gebyr995 kr.
Hoteloverenskomsten og Restaurantoverenskomsten
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer2.995 kr.
-
No show gebyr500 kr.
The collective agreement for hotels and restaurants
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer2.995 kr.
-
No show gebyr500 kr.
LÆS OGSÅ
Lars Ramme: Skål for det gamle år i turisme- og oplevelseserhvervet – må det nye gøre det lettere at drive virksomhed
2025 er ved at tage frakken på og forlade nytårsfesten. Det er tid til at gøre status over året med et glas i hånden.
Dansk Erhverv: Ny aftale går direkte efter de velfærdskriminelle – og beskytter sårbare borgere på socialområdet
En ny aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på velfærdsområdet er et signal om en mere konsekvent indsats mod de aktører, som bevidst misbruger systemet. Et nødvendigt skridt for at beskytte sårbare borgere og sikre tilliden til hele området, mener Dansk Erhverv.
Overblik: Her er de nye ungeregler
På et år og én dag er tre rul af nye ungeregler trådt i kraft. Fælles for de tre rul er, at de alle skal gøre det nemmere for unge at få et fritidsjob. Her får du et overblik over hvert af de tre rul af nye regler.
Kontakt
Turisme, Kultur & Oplevelse
Lars Ramme Nielsen
Branchedirektør