I december sendte EFRAG et nyt forslag til forenklede version af de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) til EU-Kommissionen. De er blevet kortere, mere læsevenlige og færre datapunkter. Dansk Erhverv efterlyser nu klarhed over de faktiske byrdelettelser og oversigt over, hvad virksomheder præcist skal rapportere om.

EFRAG, som er den europæiske organisation, der rådgiver Europa-Kommissionen om blandt andet bæredygtighedsrapportering, har den 3. december afleveret udkast til de reviderede bæredygtighedsstandarder.  De kommer efter mange måneders intensivt arbejde og sker som led i Kommissionens Omnibus-forslag, der har til formål at reducere administrative byrder for virksomheders bæredygtighedsrapportering.  

Læs mere om EU's aftale om Omnibus her.

Revideringen af ESRS’erne bygger på erfaringerne fra den første bølge af virksomheder, der allerede rapporterer efter CSRD, samt mere end 700 svar i den offentlige høring. 

Hvad er de største ændringer?
EFRAG har lavet et overblik over de væsentligste ændringer. Vi gennemgår nogle af dem her: 

1. Bedre læsbarhed og struktur

Standarderne er blevet kortere, mere læsevenlige og overskuelige med henblik på at gøre dem lettere at forstå og at anvende kravene.  

2. Færre datapunkter

En af de mest markante reduktioner findes i antallet af datapunkter, der skal rapporteres efter, hvis de er væsentlige. I følge EFRAG er antallet af datapunkter reduceret med 61 %, og alle frivillige (“may”) oplysningskrav et blevet fjernet. Bæredygtighedsrapporteringen bliver derfor samlet om færre og mere fokuserede oplysninger.  

3. Forenkletdobbelt væsentlighedsanalyse

Virksomheder kan fremover lave den dobbelte væsentlighedsanalyse med en top-down tilgang, hvor der i højere grad bliver taget udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel. Derudover er det tydeligere, at fokus bliver rettet mod de emner, der er mest beslutningsrelevante for virksomhedens ledelse og brugere af rapporten. 

4. Rapportering skal give et retvisende billede

Introduktionen af begrebet “retvisende billede” (“fair presentation”) som et overordnet filter og større fokus på beslutningsrelevant information, skal understøtte en mere strategisk og relevant rapportering med mindre compliancedrevet tilgang. Retvisende billede betyder blandt andet, at informationen skal være sammenlignelig, verificerbar og forståelig.  

5. Mere fleksibilitet og flere reliefs

Der bliver generelt tilladt mere fleksibilitet i virksomhedernes rapportering, hvor bl.a. et resumé (“executive summary”) og bilag kan benyttes for at forbedre læsevenligheden. Kravene til data i værdikæden lempes med større mulighed for at anvende estimater i de tilfælde, hvor indhentning af informationer bliver uforholdsmæssigt byrdefulde. Derudover foreslår EFRAG en række indfasningsmuligheder, som skal lempe virksomhedernes rapportering, herunder kravene til “forventede finansielle virkninger” (“anticipated financial effects”).  

Hvordan forholder Dansk Erhverv sig til ændringerne?
Dansk Erhverv har tidligere været kritisk overfor det første udkast til reviderede ESRSer, men det er positivt, at EFRAG har reageret på virksomhedernes erfaringer og med det endelige udkast, fokuseret mere på proportionalitet og beslutningsrelevant information. Det er dog bekymrende, at EFRAG har fjernet indfasningsmulighederne for bølge 2, da førstegangsrapporterende virksomheder fortsat har et stort behov for en gradvis implementering. Samtidig mangler der klarhed over, hvilke krav der udgør det absolutte minimum for overensstemmelse med CSRD, og hvad der derimod bør anses som god og anbefalet rapporteringspraksis. 

Det er afgørende, at ambitionerne om forenkling også kan mærkes ude i virksomhederne – og ikke kun i tekstlængde og procentsatser. Det er derfor vigtigt, at de reviderede ESRS’er bliver suppleret med vejledning og værktøjer, som både understøtter virksomheder og revisorer i arbejdet med rapportering.  

For at sikre en god overgang til de nye ESRS’er, har virksomheder brug for en tydelig og operationel oversigt over, hvilke datapunkter og krav, der fremover er gældende, og overblik over hvad, der er fjernet eller ændret. Et sådant overblik er afgørende for at virksomhederne kan planlægge arbejdet og omstille sig til de nye krav.   

Dansk Erhverv efterspørger samtidig information om, hvad ændringerne betyder i praksis. Hvor mange ressourcer, hvor meget tid og hvor store omkostninger forventer myndighederne, at skal virksomheder bruge? Reduktion i antal datapunkter er én del af billedet; kompleksitet, tilgængelighed og interne processer vejer også tungt.  

Den videre proces
Med udgangspunkt i EFRAGs forslag til reviderede ESRSer, er næste skridt, at Europa-Kommissionen på det grundlag udarbejder en ny forordning.  

EFRAG har allerede meldt ud, at man vil understøtte implementeringen med guidance, forklaringer via Q&A og undervisningsmateriale. Et centralt element bliver den nye ESRS Knowledge Hub, som blev lanceret den 4. december 2025 og skal gøre det lettere for virksomheder at navigere i ESRS’erne. 

Dansk Erhverv vil følge processen tæt. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få de nyeste opdateringer her.