Nyt afsnit af E-handel Indefra: Tech stack er ikke bare IT - det er forretningsstrategi
I et nyt afsnit af podcasten E-handel Indefra deler tre digitale ledere deres erfaringer med teknologivalg, der enten skaber fart og fleksibilitet – eller låser forretningen fast.
I et nyt afsnit af Dansk Erhverv Digital Handels podcast E-handel Indefra diskuteres tech stack som et forretnings- og ledelsesspørgsmål.
I episoden deltager Christine Dissing, Head of Digital hos Hilding Anders, Martin Rud, CTO hos Hesehus, og Casper Aagaard Rasmussen, Chief Transformation Officer hos Valtech. De deler erfaringer fra virksomhedens hverdag, platformudvikling og strategisk rådgivning.
Ifølge deltagerne har valg af tech stack direkte betydning for, hvor hurtigt en forretning kan bevæge sig, hvor fleksibel den er, og om teknologien understøtter eller begrænser udviklingen.
Casper Aagaard Rasmussen peger på, at teknologi skal understøtte konkrete forretningsmæssige færdigheder og differentiering. Ifølge ham har ingen virksomheder behov for verdens bedste teknologi på alle områder. Det skaber kompleksitet, ikke værdi. Derfor introducerer han begrebet best of need som et alternativ til både best of breed og best of suite.
Martin Rud supplerer med, at hvert teknologivalg også indebærer et vedligeholdelsesansvar. Ifølge ham findes der ikke fremtidssikrede teknologier, og udfordringer opstår ofte, når løsninger vælges uden et klart forretningsmæssigt formål.
Christine Dissing deler erfaringer fra Hilding Anders, hvor fælles teknologivalg på tværs af brands tidligere har skabt udfordringer. Hun beskriver, hvordan teknologien i nogle tilfælde blev valgt før forretningsbehovene var klart defineret, hvilket efterfølgende har krævet oprydning og begrænset fleksibiliteten.
Samtidig peger hun på data som et centralt fundament. Uden styr på master data bliver selv gode løsninger en barriere for både drift og videre udvikling.
Episoden afsluttes med en fælles pointe om, at tech stack ikke er en engangsbeslutning. Ifølge deltagerne kræver det løbende opmærksomhed, nysgerrighed og justering, hvis teknologien skal understøtte forretningen i praksis.
Hør de andre afsnit
Nyt afsnit af E-handel Indefra: Handler iværksættersucces i virkeligheden mere om held end hårdt arbejde?
I dette afsnit af podcasten E-handel Indefra dykker Nina Ulrik Jensen og Mikkel Salling ned i muligheden for, at held har indflydelse på iværksætteres succes.
Nyt afsnit af E-handel Indefra: Digital transformation er nødvendig for B2B’ere – sådan lykkes du
I dette afsnit af podcasten E-handel Indefra dykker Allan Bo Christiansen fra Atea og Kasper Emil Hansen fra Impact ned i, hvad B2B’ere skal have fokus på for at lykkes digitalt. Der bliver nørdet digitale touchpoints, databrug og ledelse. Lyt med og bliv klogere.
Nyt afsnit af E-handel Indefra: Vækst på trods af regelbyrder
I denne episode af E-handel indefra får vi besøg af Lars Hedal, CEO i Hesehus, som gennem mere end 20 år har navigeret i alt fra de første Dankort-betalinger til nutidens bøvl med GDPR, cookies og nye EU-direktiver.
Lyt til podcasten E-handel indefra: Sådan bygger du en stærk B2B-platform – med kunden i centrum
Hvordan skaber man en digital B2B-platform, der ikke blot fungerer, men som skaber reel værdi for både kunder og forretning? Få svaret i E-handel Indefra.
Lyt til podcasten E-handel indefra: Loyalitetspoint og kvalitetstjek har sikret Roccamore succes med recommerce
I Dansk Erhverv Digital Handels nye podcast fortæller stifter af Roccamore Frederikke Antoine Schmidt, hvordan virksomheden har fået succes med at sælge brugte designersko
Kontakt
Digital Handel
Carsten Rose Lundberg
Branchedirektør for digital handel