Spring til indhold

Forbrugerne sænker forventningerne til deres e-handelsforbrug – se, om det gælder din branche

21. januar 2026

Forbrugernes dalende købsforventninger skal tages med et gran salt, pointerer Carsten Rose Lundberg fra Dansk Erhverv.

Billede af branchedirektør i Dansk Erhverv, Carsten Rose Lundberg
Ny E-handelsanalyse viser lavere forventninger til e-handelsforbruget i 2026 end i 2025, men ifølge Dansk Erhverv er der ingen grund til panik.

Baggrunden er den nyeste udgave af E-handelsanalysen, som viser, at forbrugerne sænker deres forventninger til, hvor meget de vil handle på nettet i 2026 sammenlignet med 2025. 12% af danskerne forventer at handle mindre i 2026, mens 15% forventer at handle mere. Det giver et nettoresultat på 4% positive. Til sammenligning var forbrugernes forventninger til 2025 netto 9% positive.

Der dog ingen grund til at tage sorgerne på forskud eller starte et brandudsalg, mener Carsten Rose Lundberg fra Dansk Erhverv.

For det første gælder det ikke i alle kategorier – eksempelvis forventer forbrugerne at bruge flere penge på rejser og tøj, som er to af de kategorier, hvor de i forvejen bruger flest penge. Dernæst viser erfaringen, at den lave forbrugertillid kan være mere teoretisk end praktisk.

”Eksempelvis så vi før Black Friday og julen 2025, at forbrugertilliden tog et gevaldigt dyk, og det fik altså ikke forbrugerne til at skrue ned for forbruget. Tværtimod. ”

Det betyder dog ikke, at analysen ikke skal tages alvorligt, understreger han:

“Den bør giver anledning til, at man tjekker, om ens branche er en af dem, hvor forbrugerne selv indikerer, at de vil handle mindre i 2026. Det er vigtigt, at man møder forbrugernes forventninger med åbne øjne og indstiller sine forventninger derefter,"

Afslutningsvis påpeger han, at antallet af danskere, der har handlet online den seneste uge, aldrig har været højere. Hele 57% af befolkningen har handlet på en webshop.

”Der er med andre ord på ingen måde tale om, at danskerne vender det at handle på nettet ryggen, tværtimod,” pointerer Carsten Rose Lundberg.

Du kan hente E-handelsanalysen for decembermåned nedenfor ⇓

Månedsanalyse: December 2025: Udlandshandel
pdf

ANDRE LÆSER

Nyhed

Nye tal: Bæredygtighed er fortsat et hensyn for mange forbrugere

Dansk Erhvervs seneste E-handelsanalyse for første halvår i 2025 viser, at trods kriser, prisstigninger og øget regulering har forbrugernes syn på bæredygtighed stort set ikke rykket sig.

Nyhed

Nyt afsnit af E-handel Indefra: Tech stack er ikke bare IT - det er forretningsstrategi

I et nyt afsnit af podcasten E-handel Indefra deler tre digitale ledere deres erfaringer med teknologivalg, der enten skaber fart og fleksibilitet – eller låser forretningen fast.

Nyhed

Logistikanalysen 2025 for e-handlere er klar: Her er 5 ting, du skal vide om udviklingen i lager og levering

Logistikanalysen 2025 giver et aktuelt billede af, hvordan virksomhederne organiserer lager, distribution og levering og hvilke forventninger de har til fremtiden.

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel