Spring til indhold

Dansk Erhverv: EU sætter den rigtige retning for Europas elektrificering. Nu skal ambitionerne følges op af massive investeringer

17. juli 2026

Dansk Erhverv roser, at EU-Kommissionen med dens nye Electrification Action Plan sætter elektrificeringen øverst på den europæiske dagsorden og dermed tager et vigtigt skridt mod et grønt, mere konkurrencedygtigt, sikkert og uafhængigt Europa. Samtidig understreger Dansk Erhverv, at de store ambitioner kun kan realiseres, hvis EU mobiliserer markant flere midler til udbygning af elnettet samt omstilling og effektivisering af energiforbruget.

elmaster
EU-Kommissionens nye elektrificeringsplan er et vigtigt skridt. Nu skal ambitionerne følges op af investeringer i elnettet og billigere grøn strøm.

Europa står over for en historisk opgave med at styrke sin konkurrenceevne, reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler, bekæmpe klimaforandringer og sikre billig energi til virksomheder og borgere. Her er elektrificeringen helt afgørende, vurderer Dansk Erhverv.

"Europa kan ikke bygge sin konkurrenceevne på høje energipriser. Vi ser allerede i dag, hvordan høje energiomkostninger udfordrer europæisk industri. Svaret er ikke at bremse den grønne omstilling, men at accelerere elektrificeringen og øge energieffektiviteten på tværs af samfundet. Elektrificering er den mest effektive vej til højere energieffektivitet, fordi elmotorer, varmepumper og elektriske processer udnytter energien langt bedre end fossile alternativer. Det er Europas bedste mulighed for både at styrke konkurrenceevnen og øge vores sikkerhed ved at gøre os mindre afhængige af importerede fossile brændsler”, siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv og forsætter: 

Derfor er det meget positivt, at Europa-Kommissionen nu placerer elektrificeringen helt centralt i Europas vækst- og konkurrencepolitik. Med det nye mål for elektrificering viser Kommissionen samtidig vejen for medlemslandene. Nu handler det om, at Danmark viser handlekraft og leverer på ambitionerne om at gøre Danmark til en elektrostat," siger Ulrich Bang.

Det skal være billigere og smartere at vælge elektricitet
Dansk Erhverv ser samtidig meget positivt på, at Kommissionen vil skabe stærkere økonomiske incitamenter til elektrificering og mere effektiv anvendelse af energien gennem ændringer af beskatning og tarifstrukturer.

Dansk Erhverv fremhæver, at billig grøn strøm skal være det mest attraktive valg for både virksomheder og borgere, hvis elektrificeringen skal lykkes.

”Det er helt rigtigt, at Kommissionen ser på både energiafgifter og tarifstrukturer. Elektricitet skal være det økonomisk attraktive valg frem for fossile brændsler. Mere intelligente tariffer på tværs af Europa kan sikre, at energien bliver brugt mere effektivt. Det vil give både borgere og virksomheder stærkere incitamenter til at flytte deres elforbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er grønnest, billigst, og hvor elnettet har ledig kapacitet. Når forbrugerne lader elbilen eller varmepumpen køre på de rigtige tidspunkter, og virksomhederne belønnes for at stille fleksibilitet til rådighed, udnytter vi elnettet langt bedre og får et mere energieffektivt elsystem. Det er godt for både forbrugernes pengepung og Europas konkurrenceevne, samtidig med at det reducerer behovet for dyr netudbygning," siger Ulrich Bang," siger Ulrich Bang. 

Massive investeringer i elnettet er nødvendige
Europa-Kommissionen lægger samtidig op til, at der skal ske markant højere investeringer i elnettet på tværs af medlemslandene. Det møder stor opbakning fra Dansk Erhverv.

"Herhjemme mærker vi desværre konsekvenserne af et transmissionsnet, der ikke er blevet udbygget hurtigt nok, og at rammerne for energilagring og fleksibelt elforbrug ikke har fulgt med tiden. Det har sat investeringer for milliarder af kroner på pause og risikerer at bremse både elektrificeringen og den grønne omstilling. Derfor er det helt nødvendigt, at Europa får sat gang i at mobilisere investeringer til elnettet. Uden et stærkt elnet bliver elektrificeringen ganske enkelt ikke til virkelighed," siger Ulrich Bang og forsætter: 

"Derfor skal elektrificering og udbygning af elnettet være blandt de absolutte hovedprioriteter i EU's kommende flerårige budget. Europa har brug for markante fælleseuropæiske investeringer i både elnet og elektrificering, hvis virksomheder og borgere skal have adgang til billig grøn energi. Samtidig kan de offentlige midler ikke løfte opgaven alene. Der er behov for at mobilisere langt mere privat kapital, hvis investeringsgabet skal lukkes. Derfor bør det være en central prioritet for Kommissionen at skabe de rammevilkår, der kan tiltrække store private investeringer i energiinfrastruktur og elektrificeringen af Europa. Det handler i sidste ende om Europas fremtidige konkurrenceevne," afslutter Ulrich Bang. 

For yderligere information kontakt Dansk Erhvervs presseafdeling på telefon 7022 8010.  

Tilmeld dig et kursus eller event:

Event

Green Energy Export Day

Green Energy Export Day 2026 gathers the entire energy industry to evaluate international market opportunities and strategies and build new partnerships with experts and market advisors from important markets across the globe.
København
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • No show gebyr
    0 kr.
Ekskl. moms

Kontakt

Klima, Energi, Miljø & Byggeri

Ulrich Bang

Vicedirektør

Presse

Jesper Ingemann

Seniorpressekonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Klima, Energi & Miljø

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.