En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at den fysiske dagligvarebutik fortsat står stærkt hos danskerne. Selvom kunstig intelligens, data og automatisering begynder at fylde mere i dagligvarehandlen, er den ugentlige tur i supermarkedet stadig en fast del af hverdagen for de fleste. 

Dansk Erhvervs undersøgelse af fremtidens dagligvarehandel viser, at 95 pct. af danskerne køber dagligvarer i et fysisk supermarked eller en dagligvarebutik mindst én gang om ugen, og at et stort flertal også fremover helst selv vil lægge varerne i kurven.

Robotter i gader og butikker
Netop balancen mellem ny teknologi og den fysiske butik var omdrejningspunktet, da Dansk Erhverv fredag den 22. maj 2026 samlede aktører fra fødevarebranchen til debat på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.

For hvordan ser vores supermarkeder egentlig ud i 2030? Vil robotter sortere varerne på hylderne? Vil kunstig intelligens foreslå aftensmaden? Og vil indkøbslisten en dag skrive sig selv?

Spørgsmålene var store, men samtalen tog afsæt i noget meget mere hverdagsnært: vores indkøb af mælk, rugbrød, grøntsager og aftensmad. For selvom teknologien rykker tættere på, er indkøbsturen stadig en fast del af hverdagen for langt de fleste af os.

Billedet er dog ikke helt ens på tværs af alder. De 30 til 39-årige er mere åbne for levering af dagligvarer og for at kombinere butik og onlinehandel, mens den klassiske indkøbstur står stærkest blandt danskere over 60 år.

Men uanset om vi foretrækker den klassiske indkøbstur, levering eller en kombination, er teknologien ved at ændre rammerne for dagligvarehandlen. Det blev tydeligt under debatten, hvor fremtidsforsker og podcastvært Liselotte Lyngsø, General Manager og CEO i Wolt Danmark Søren Meier Svendsen, Operations Director i føtex Simon Kudsk og kok og medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen gav konkrete eksempler på, hvordan data, AI og robotter rykker tættere på hverdagen i supermarkedet.

Robotter kører allerede rundt i gaderne og leverer varer til borgere i Finland. I føtex trænes robotter til at fylde varer op i butikken og fjerne varer med overskredet holdbarhed. Og med AI kan vi få hjælp til måltidsplanlægning og mere personaliseret kost, der passer til vores behov og sundhedsambitioner.

Men debatten viste også, at der er grænser for, hvor meget vi ønsker at overlade til teknologien.

AI rykker ind i dagligvarehandlen, men den lokale butik står stadig stærkt
Det billede går igen i Dansk Erhvervs undersøgelse af fremtidens dagligvarehandel, hvor et flertal svarer, at de enten selv vil træffe alle valg, eller at AI gerne må komme med forslag, som de selv godkender. Kun meget få ønsker, at indkøbet sker fuldt automatisk.

Det betyder ikke, at danskerne afviser teknologien. Tværtimod. Men hvis AI skal spille en rolle i vores dagligvareindkøb, skal den først og fremmest hjælpe med det, der betyder mest i hverdagen. Og her fylder prise mest. I undersøgelsen peger 70 pct. på pris som en af de vigtigste faktorer, AI skal tage højde for, hvis teknologien skal hjælpe med indkøb af dagligvarer.

Fremtidens dagligvarehandel handler dog ikke kun om effektivitet og pris. Den handler også om den rolle, den lokale dagligvarebutik spiller i hverdagen og i lokalsamfundet. Butikken er stadig mere end et sted, vi handler. Det er her, vi møder naboen, får den uformelle snak og oplever den menneskelige kontakt, som ikke kan automatiseres væk.

Derfor bliver fremtidens supermarked næppe et spørgsmål om mennesker eller teknologi. Det bliver snarere et spørgsmål om, hvordan AI kan bruges klogt, så teknologien hjælper butikkerne, medarbejderne og kunderne uden at fjerne det, mange af os fortsat sætter pris på ved den fysiske butik.

For selvom AI rykker ind i dagligvarehandlen, står den lokale butik stadig stærkt.