Spring til indhold

Har du modtaget en deklaration fra Vurderingsstyrelsen? Tjek den grundigt for fejl inden fristen

02. juni 2026

Omkring 10.000 erhvervsejendomme modtager i disse uger en deklaration fra Vurderingsstyrelsen. Fejl i oplysningerne kan føre til for høje ejendomsskatter, så det er vigtigt at gennemgå deklarationen grundigt og reagere inden for fire uger.

Kvinde kigger på computer
Har du modtaget en deklaration fra Vurderingsstyrelsen? Læs her hvad du skal gøre for at undgå for høje ejendomsskatter

Vurderingsstyrelsen forventer i denne og næste uge at udsende omkring 10.000 deklarationsmeddelelser til ejere af erhvervsejendomme inden for tre segmenter:

  • Lager, logistik og industri (nr. 5)
  • Rekreativt areal (nr. 8)
  • Naturarealer helt eller delvis beliggende i landzone (nr. 9)

En deklaration er en detaljeret oversigt over de oplysninger, Vurderingsstyrelsen lægger til grund for den kommende ejendomsvurdering.

Hvis der er fejl i eksempelvis ejendomstype, referenceejendomme, anvendelse, arealer, udnyttelsesmuligheder eller planforhold, kan det føre til en for høj grundværdi og dermed for høje ejendomsskatter.

Derfor anbefales det, at ejendomsejere gennemgår deklarationen nøje, så eventuelle fejl kan blive rettet, inden vurderingen bliver endelig.

Fire ugers frist for indsigelser
Modtager du en deklarationsmeddelelse, har du fire uger fra modtagelsestidspunktet til at indsende eventuelle indsigelser til Vurderingsstyrelsen.

Det er vigtigt at reagere inden fristens udløb, da Vurderingsstyrelsen herefter udsender den endelige og gældende ejendomsvurdering.

Vurderingsstyrelsen udsender ikke yderligere deklarationsmeddelelser efter uge 24, men forventer at begynde udsendelse igen fra uge 32.

Andre tilmelder sig:

Kursus

Konsulentaftaler

Mange medlemmer enten køber eller sælger konsulentydelser. Har man fulgt lidt med i dagspressen, vil man have opdaget, at Skattestyrelsen har forøget fokus på, hvorvidt en konsulent i skattemæssig forstand er selvstændig eller lønmodtager. Kom og hør PWC og Dansk Erhverv give en indflyvning til problemstillingerne og en orientering om, hvordan sagerne opstår hos Skattestyrelsen.
Venteliste
Hellerup
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms
Kursus

Konsulentaftaler

Mange medlemmer enten køber eller sælger konsulentydelser. Har man fulgt lidt med i dagspressen, vil man have opdaget, at Skattestyrelsen har forøget fokus på, hvorvidt en konsulent i skattemæssig forstand er selvstændig eller lønmodtager. Kom og hør PWC og Dansk Erhverv give en indflyvning til problemstillingerne og en orientering om, hvordan sagerne opstår hos Skattestyrelsen.
Aarhus
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms

Kontakt