Dansk Erhverv: Tysk dom er et gennembrud i kampen for pant på grænsehandel
Dansk Erhverv glæder sig over den nye dom fra Slesvig-Holsten, som fastslår, at salg af pantfri dåser i de tyske grænsebutikker er ulovligt.
Retten i Tyskland fastslår, at de tyske grænsebutikker ikke kan undgå pantpligten ved at lade kunder underskrive erklæringer om, at drikkevarerne først bliver drukket uden for Tyskland.
Sagen er rejst af den tyske miljøorganisation Deutsche Umwelthilfe (DUH), som vurderer, at der hvert år sælges minimum 650 millioner dåser uden pant i grænsehandlen.
Dansk Erhverv har gennem mange år peget på, at den nuværende praksis både skaber unfair konkurrence og medfører betydelige miljøproblemer, fordi store mængder engangsemballage ikke indsamles og genanvendes korrekt.
Selv om dommen kan blive anket, sender den et klart signal om, at der skal pant på i grænsebutikkerne – ligesom der allerede er i alle andre butikker i Tyskland.
”Det her er et vigtigt signal om, at reglerne skal gælde ens for alle. I mange år har danske butikker og producenter været underlagt pantregler, mens store mængder dåser er blevet solgt uden pant lige syd for grænsen. Det er hverken rimeligt for konkurrencen eller miljøet. Det er også en sag, som Dansk Erhverv er og har været stærkt engageret i på flere fronter. Og dommen flugter med, hvad vi løbende har kæmpet for, så vi synes, det er en positiv udvikling, selvom sagen kan ankes og derfor ikke er endeligt afgjort,” siger advokat og fagchef for håndhævelse og produktregulering i Dansk Erhverv Betina Schiønning.
Dansk Erhverv følger nu den videre behandling af sagen tæt.
Andre læser
Ny udvikling: Pant i den tyske grænsehandel bliver måske først indført i 2035
Der er opstået tvivl om, hvornår der bliver indført pant på de dåser, der købes i de tyske grænsebutikker. Det ærgrer Dansk Erhverv, som arbejder for, at der hurtigst muligt kommer pant på dåserne.
Slut med de konkurrenceforvridende regler? Miljøministeren vil have pant på de tyske dåser
Det er en sejr for både danske virksomheder og miljøet, hvis der kommer pant på de tyske dåser, som købes i grænsebutikkerne. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, som længe har kæmpet for at få ændret reglerne.
Kontakt
Handel
Betina Schiønning
Fagchef for Produktregulering og Håndhævelse