Hvis Socialdemokratiet indfører en formueskat, der også rammer iværksættere med papirpenge, vil det være dødsstødet for det danske iværksættermiljø og dermed de virksomheder, der skal betale fremtidens velfærd. Sådan lyder advarslen fra den 23-årige iværksætter Villads Leth.

Af: Søren Willemoes

Lige siden Villads Leth som lille knægt lå i sofaen hos sine forældre og så Løvens Hule, har han vidst, hvad han ville.

Han ville skabe noget. Bygge noget. En virksomhed med succes. Allerhelst en Unicorn – ligesom idolet Jesper Buch, der satte studenterhuen på Villads’ hoved, gjorde med Just Eat.

Jagten har bragt ham til Silicon Valley og New York. Og det har kostet sparepenge og en konkurs med første forsøg.

Den 23-årige iværksætter har dog ikke givet op. Med virksomheden Wilmo, der laver kundeservice med AI, forsøger han igen at ramme en milliard. Han tror på det.

Eller det gjorde han. For hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver en realitet, så bliver det mildt sagt sværere, forklarer han fra det lille kontor i København, hvor han med fire kollegaer knokler for at vækste Wilmo.

”Det vil dræbe os.”

Papirpenge
Lad os se på, hvorfor det vil ske.

Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil betyde, at personer med formuer over 25 millioner kroner skal betale 0,5 procent årligt af beløbet over grænsen.

Wilmo er blevet værdiansat til 50 millioner kroner, og Villads Leth ejer 80 procent at virksomheden. Det gør ham til en velhavende ejer. På papiret i hvert fald.

For Villads udbetaler sig selv en løn på 25.000 kroner om måneden før skat.

Så på et år kommer der cirka 200.000 ind på den unge iværksætters konto.

Med det foreslåede system vil han skulle betale omkring 75.000 kroner om året i formueskat – omtrent en fjerdedel af Villads’ årlige bruttoindkomst.

Det går ganske enkelt ikke op. For værdien af virksomheden eksisterer først og fremmest i investorernes vurdering – ikke som penge på bankkontoen.

Hvis den unge iværksætter skal betale formueskat, vil han være nødt til at hive penge ud af virksomheden. Og det vil føre til en langsom død for Wilmo, forklarer han:

”Jeg lever på en sten. Jeg har ikke brug for penge til mig selv. Men jeg har hårdt brug for penge i min virksomhed. Det vil samtidig blive meget sværere at tiltrække investorer, hvis de ser, at jeg skal trække penge ud til formueskat. Så vil det være mere attraktivt at investere i en svensk konkurrent, hvor ejerne ikke skal betale formueskat. Vi vil simpelthen miste penge og få sværere ved at tiltrække dem. Det kan vi ikke holde til.”

Villads Leth er ikke kun bekymret på egne vegne. Formueskatten vil langsom ødelægge hele det økosystem, som det danske iværksættermiljø er, advarer han. For det økosystem har brug for, at nogle af de små virksomheder vokser sig store, og at ejerne investerer i den næste generation.

”Formueskatten vil gøre det sværere at vokse sig stor, og det vil gøre det mindre attraktivt at investere i de mindre iværksættere. Helt simpelt.”

Konsekvensen af det? Færre unicorns. Og færre virksomheder, der skaber arbejdspladser og betaler skat i Danmark.

Derfor har Villads Leth også en klar opfordring til de politikere, der med formueskatten vil beskatte urealiserede aktiver: Drop det.

”Jeg har intet imod at betale skat. Slet ikke. Men hvis vi bliver beskattet af en fremtidig værdi, så når vi simpelthen ikke den værdi.”