Spring til indhold

23-årige Villads Leth er bekymret for formueskat: Det vil ødelægge det danske iværksættermiljø

09. marts 2026

Hvis Socialdemokratiet indfører en formueskat, der også rammer iværksættere med papirpenge, vil det være dødsstødet for det danske iværksættermiljø og dermed de virksomheder, der skal betale fremtidens velfærd. Sådan lyder advarslen fra den 23-årige iværksætter Villads Leth.

Villads Leth
Villads Leth arbejder på at lave en virksomhed med en værdi på 1 millard kroner. Men med formueskatten bliver det næsten umuligt at skabe store virksomheder i Danmark, advarer han. Foto: Privat

Lige siden Villads Leth som lille knægt lå i sofaen hos sine forældre og så Løvens Hule, har han vidst, hvad han ville.

Han ville skabe noget. Bygge noget. En virksomhed med succes. Allerhelst en Unicorn – ligesom idolet Jesper Buch, der satte studenterhuen på Villads’ hoved, gjorde med Just Eat.

Jagten har bragt ham til Silicon Valley og New York. Og det har kostet sparepenge og en konkurs med første forsøg.

Den 23-årige iværksætter har dog ikke givet op. Med virksomheden Wilmo, der laver kundeservice med AI, forsøger han igen at ramme en milliard. Han tror på det.

Eller det gjorde han. For hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat bliver en realitet, så bliver det mildt sagt sværere, forklarer han fra det lille kontor i København, hvor han med fire kollegaer knokler for at vækste Wilmo.

”Det vil dræbe os.”

Papirpenge
Lad os se på, hvorfor det vil ske.

Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil betyde, at personer med formuer over 25 millioner kroner skal betale 0,5 procent årligt af beløbet over grænsen.

Wilmo er blevet værdiansat til 50 millioner kroner, og Villads Leth ejer 80 procent at virksomheden. Det gør ham til en velhavende ejer. På papiret i hvert fald.

For Villads udbetaler sig selv en løn på 25.000 kroner om måneden før skat.

Så på et år kommer der cirka 200.000 ind på den unge iværksætters konto.

Med det foreslåede system vil han skulle betale omkring 75.000 kroner om året i formueskat – omtrent en fjerdedel af Villads’ årlige bruttoindkomst.

Det går ganske enkelt ikke op. For værdien af virksomheden eksisterer først og fremmest i investorernes vurdering – ikke som penge på bankkontoen.

Hvis den unge iværksætter skal betale formueskat, vil han være nødt til at hive penge ud af virksomheden. Og det vil føre til en langsom død for Wilmo, forklarer han:

”Jeg lever på en sten. Jeg har ikke brug for penge til mig selv. Men jeg har hårdt brug for penge i min virksomhed. Det vil samtidig blive meget sværere at tiltrække investorer, hvis de ser, at jeg skal trække penge ud til formueskat. Så vil det være mere attraktivt at investere i en svensk konkurrent, hvor ejerne ikke skal betale formueskat. Vi vil simpelthen miste penge og få sværere ved at tiltrække dem. Det kan vi ikke holde til.”

Villads Leth er ikke kun bekymret på egne vegne. Formueskatten vil langsom ødelægge hele det økosystem, som det danske iværksættermiljø er, advarer han. For det økosystem har brug for, at nogle af de små virksomheder vokser sig store, og at ejerne investerer i den næste generation.

”Formueskatten vil gøre det sværere at vokse sig stor, og det vil gøre det mindre attraktivt at investere i de mindre iværksættere. Helt simpelt.”

Konsekvensen af det? Færre unicorns. Og færre virksomheder, der skaber arbejdspladser og betaler skat i Danmark.

Derfor har Villads Leth også en klar opfordring til de politikere, der med formueskatten vil beskatte urealiserede aktiver: Drop det.

”Jeg har intet imod at betale skat. Slet ikke. Men hvis vi bliver beskattet af en fremtidig værdi, så når vi simpelthen ikke den værdi.”

 

Nyheder om Folketingsvalg 2026

Nyhed

Grundforvirring om formueskat

Mette Frederiksen har med en kommentar under en tv-duel skabt yderligere tvivl om konsekvenserne af en ny formueskat. Dansk Erhverv anbefaler Socialdemokratiet helt at droppe ideen om en skadelig formueskat. 

Nyhed

23-årige Villads Leth er bekymret for formueskat: Det vil ødelægge det danske iværksættermiljø

Hvis Socialdemokratiet indfører en formueskat, der også rammer iværksættere med papirpenge, vil det være dødsstødet for det danske iværksættermiljø og dermed de virksomheder, der skal betale fremtidens velfærd. Sådan lyder advarslen fra den 23-årige iværksætter Villads Leth.

Nyhed

Legeakademiets stiftere advarer mod formueskat: Det gør Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter

Formueskat kan bremse væksten i danske virksomheder og skubbe iværksættere mod udlandet, siger stifterne af Legeakademiet, Jane Vestergaard og Ann Riemer. Det kan koste arbejdspladser og svække finansieringen af vores fælles velfærd.

Nyhed

Dansk Erhverv: Socialdemokratiets pensionsplan vil rokke ved en bærende søjle under dansk økonomi og velfærdssamfundet

Danmark er afhængig af en stor og stærk arbejdsstyrke. Velfærdsaftalen har gennem tyve år været en uundværlig brik til at sikre netop dette. Nu vil Socialdemokratiet sætte en stopper for stigningen i pensionsalderen. Brian Mikkelsen advarer om, at S-planen vil koste mindst 33 mia. kr. årligt og kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi i fremtiden.

Nyhed

Vil din virksomhed have politikerbesøg i valgkampen?

Du er velkommen til at skrive til Dansk Erhverv, hvis din virksomhed har et ønske om at få politikerbesøg i valgkampen. Vi er i tæt dialog med politikere i alle partier og kan muligvis formidle kontakt.

Nyhed

Formueskat er et kæmpe selvmål

Med valgudskrivelsen har statsministeren annonceret, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat for de rigeste. Det er et kæmpe selvmål, som vil gøre Danmark fattigere. Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Den snak må stoppe nu!

Nyhed

Dansk Erhverv til politikerne: Valget skal handle om at gøre Danmark rigere

Folketingsvalget er udskrevet, og nu bør politikerne have fokus på, hvordan vi gør Danmark rigere, styrker erhvervslivets rammevilkår og sikrer bedre velfærd, lyder opfordringen fra Dansk Erhverv.

Nyhed

Dansk Erhverv: Arbejdskraft er fortsat den vigtigste valuta

Nu kommer Dansk Erhverv med et opråb forud for regeringens økonomiske plan og folketingsvalget, hvor vi minder om, at arbejdskraft fortsat er den vigtigste valuta. For netop arbejdskraft er afgørende for at kunne opretholde vores vækst og velfærd i det kommende årti.

Nyhed

Dansk Erhverv om regeringens økonomiske plan: Stort behov for reformer bør stå krystalklart

Det er trist og fantasiløst, at regeringen med ny økonomisk plan ikke anviser veje til reformer og til at gøre Danmark rigere, mener Dansk Erhverv-topchef. ”Uansvarligt ikke at tage ansvar for at løse de svære ting,” siger Brian Mikkelsen. Til gengæld hilses fokus på at reducere erhvervslivets byrder velkommen.

Nyhed

Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer

Midt i en tid med geopolitisk uro og pres på Danmarks og Europas konkurrenceevne kommer Dansk Erhverv nu med en ambitiøs 2035-plan, der vil øge velstanden og sikre bedre velfærd. Med 39 konkrete forslag efterlyser planen reformer af både skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. ”Vi skal skabe de bedst mulige rammer for Danmarks fremtid,” lyder det fra Dansk Erhverv.

Kontakt

Skat

Kasper Svendsen

Skattepolitisk chef

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.