4 ud af 10 danskere frygter onlinesvindel: Sådan kan du gøre dem trygge
Frygten for at blive ramt af onlinesvindel bekymrer næsten halvdelen af de danske forbrugere, selvom det kun er en meget lille andel, der faktisk bliver ramt. Her bliver du klogere på, hvordan du kan øge tilliden hos de bekymrede kunder.
Lad os begynde med den gode nyhed.
8 ud af 10 danske forbrugere har ikke oplevet svindel i forbindelse med onlinehandel inden for det seneste halve år. Det viser Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for januar 2026. Hent hele E-handelsanalsen med fokus på svindel her.
Den knap så gode er, at mere end 4 ud af 10 faktisk frygter det. Det kan nemlig påvirke deres lyst til at handle online.
Så hvad skal du gøre for at fjerne den bekymring?
Skab tilliden
E-handelsanalysen viser, at særligt tre ting skaber tryghed hos onlinekunder: trustmarks, høje anmeldelsesscorer og positive kundekommentarer. Alle tre er blevet vigtigere siden 2024 – ikke mindst fordi flere forbrugere er bekymrede for at blive svindlet på nettet.
Næsten tre ud af fire forbrugere er helt eller delvist enige i, at det er mere trygt at handle i en netbutik, der er e-mærket. Samtidig har anmeldelser stor betydning: Mere end hver tiende forbruger har afbrudt et køb på grund af dårlige anmeldelser, og 58 procent siger, at de helt sikkert vil fravælge en webshop med dårlige ratings.
For pensionister er effekten endnu stærkere – her vil næsten ni ud af ti fravælge en netbutik, de ikke kender, hvis anmeldelserne er dårlige eller tilliden mangler.
Fire sikkerhedsgreb, der øger kundernes tryghed
Ud over anmeldelser og trustmarks kan du gøre flere ting for at signalere, at det er sikkert at handle hos dig.
Vis tydelige kontaktoplysninger. Et dansk telefonnummer, fysisk adresse og kundeservice gør butikken mere troværdig.
Tilbyd velkendte betalingsløsninger. Betaling med fx MobilePay, Dankort eller andre kendte løsninger øger følelsen af sikkerhed.
Gør returregler og forbrugerrettigheder klare. Tydelig information om returret, reklamation og levering reducerer usikkerhed.
Vis sikkerhedssignaler på siden. HTTPS, trustmarks og sikkerhedsikoner ved checkout giver kunderne en visuel bekræftelse på, at siden er sikker.
|
Fakta om onlinesvindel Manglende varer Børnefamilier er den gruppe, der oftest oplever online svindel. 21 pct. har været udsat for svindel det seneste halve år mod 14–17 pct. i andre befolkningsgrupper. Halvdelen får pengene tilbage |
Læs også
Tillid er afgørende for dine kunder: Her er 3 ting, der styrker den
Dansk Erhvervs E-handelsanalyse viser tydeligt, at kundernes tillid er direkte afgørende for, om et køb bliver gennemført eller opgivet. Men hvordan skaber du den? Det dykker denne artikel ned i.
Styrk din sikkerhed – det er hverken dyrt eller svært!
Cybertruslen mod danske virksomheder har aldrig været højere. Alligevel mangler hver tredje virksomhed en cybersikkerhedsplan, og det truer sikkerheden og konkurrencekraften. Men ifølge Christian Ingerslev, adm. direktør i itm8, er det hverken dyrt eller svært at beskytte sig. Her giver han sine bedste råd.
Kom med
Sådan øger reviews din konvertering
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Kontakt