Legeakademiets stiftere advarer mod formueskat: Det gør Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter
Formueskat kan bremse væksten i danske virksomheder og skubbe iværksættere mod udlandet, siger stifterne af Legeakademiet, Jane Vestergaard og Ann Riemer. Det kan koste arbejdspladser og svække finansieringen af vores fælles velfærd.
Formueskat er et effektivt redskab.
I hvert fald hvis målet er at gøre det sværere at stifte og udvikle de virksomheder, der skaber arbejdspladser og finansierer den danske velfærd.
Det mener Jane Vestergaard og Ann Riemer, stiftere af Legeakademiet, som sælger legetøj med fokus på læring til børn.
De betaler gerne skat, og de er stolte af at skabe arbejdspladser og bidrage til det danske velfærdssamfund gennem skattebetalinger. Problemet er, at formueskatten vil skade virksomhedernes muligheder for at gøre netop det.
For selv om formueskat omtales som en skat rettet mod de få, er pengene hos mange stiftere og ledere bundet op i virksomheden ikke på bankbogen. Det betyder, at der skal hives penge ud af virksomheden for at betale formueskat.
”De penge kan ikke bruges på investeringer i virksomheden – eksempelvis på nye medarbejdere, udvikling af nye løsninger eller indkøb hos underleverandører,” siger Jane Westergaard.
Hånden på kogepladen
Jane Vestergaard og Ann Riemer stiftede Legeakademiet i 2005. I dag omsætter virksomheden for mere end hundrede millioner kroner, beskæftiger godt 30 ansatte på hovedkontoret i Hørsholm og sælger i flere europæiske lande.
Succesen er ikke kommet af sig selv. I de første 10 år af virksomhedens levetid, levede de, som de fleste iværksættere gør, forklarer Ann Riemer: De arbejdede solen sort til en lav løn. Lånene i deres huse var markant større end tiden med familien og overskud blev – som i stort set alle andre iværksættervirksomheder – geninvesteret i virksomheden, siger Ann Riemer:
”Du har virkelig hånden på kogepladen som iværksætter. Det er hårdt i forvejen, men hvis der også havde været en formueskat, havde det det været langt sværere at vokse og skabe arbejdspladser.”
De frygter begge, at en formueskat vil flere slags virksomheder og få flere iværksættere til at overveje at flytte deres virksomhed til eksempelvis Sverige, hvor der er bedre vilkår for iværksættere.
Derfor har de en klar besked til de politikere, der vil indføre en formueskat på urealiserede værdier, siger Jane Vestergaard:
”Drop det. Det bliver sværere at starte virksomheder op, og det bliver sværere at vokse. Det betyder færre arbejdspladser og færre skattekroner i Danmark. Formueskatten vil simpelthen gøre Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter.”
Et varigt og mærkbart tilbageslag for økonomien
Den analyse er helt korrekt, forklarer Kasper Svendsen, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Han peger på en større analyse fra det anerkendte tyske ifo Institute, der har undersøgt, hvad en formueskat betyder for økonomien. Konklusionen er klar: Selv relativt moderate satser har markante negative effekter på BNP, investeringer og beskæftigelse.
I basisscenariet med en ensartet formueskat på 0,8 procent falder BNP på langt sigt med cirka 5 procent, investeringerne reduceres med over 10 procent og beskæftigelsen falder med omkring 2 procent.
Det er ikke små udsving. Det er et varigt og mærkbart tilbageslag for økonomien.
Men det stopper ikke her. Selvom en formueskat i Tyskland isoleret set kunne indbringe 13–15 milliarder euro om året på langt sigt, bliver gevinsten mere end opvejet af lavere indtægter fra andre skatter.
Samlet set estimeres det, at de tyske offentlige finanser ville ende med et årligt nettotab på 24–31 milliarder euro.
Med andre ord: Når værdiskabelsen går ned, bliver hele samfundet fattigere, siger Kasper Svendsen:
”Der er derfor, at det vil være mere passende at kalde formueskat for en investeringsbremse eller en iværksætterskat. For det er det, der kommer til at ske."
Samlet set peger analysen på, at en formueskat er et dyrt og ineffektivt redskab. Den kan føre til færre investeringer, lavere beskæftigelse og svagere vækst. Samtidig risikerer den at svække de offentlige finanser og skabe betydelig administrativ kompleksitet, siger Kasper Svendsen.
”Det er definitionen på symbolpolitik: Mere lighed betalt af de meget få, men meget rige. Virkeligheden er, at regningen ender hos hele samfundet.”
Nyheder om Folketingsvalg 2026
Vil din virksomhed have politikerbesøg i valgkampen?
Du er velkommen til at skrive til Dansk Erhverv, hvis din virksomhed har et ønske om at få politikerbesøg i valgkampen. Vi er i tæt dialog med politikere i alle partier og kan muligvis formidle kontakt.
Legeakademiets stiftere advarer mod formueskat: Det gør Danmark fattigere på idéer, arbejdspladser og skatteindtægter
Formueskat kan bremse væksten i danske virksomheder og skubbe iværksættere mod udlandet, siger stifterne af Legeakademiet, Jane Vestergaard og Ann Riemer. Det kan koste arbejdspladser og svække finansieringen af vores fælles velfærd.
Formueskat er et kæmpe selvmål
Med valgudskrivelsen har statsministeren annonceret, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat for de rigeste. Det er et kæmpe selvmål, som vil gøre Danmark fattigere. Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Den snak må stoppe nu!
Dansk Erhverv til politikerne: Valget skal handle om at gøre Danmark rigere
Folketingsvalget er udskrevet, og nu bør politikerne have fokus på, hvordan vi gør Danmark rigere, styrker erhvervslivets rammevilkår og sikrer bedre velfærd, lyder opfordringen fra Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv: Arbejdskraft er fortsat den vigtigste valuta
Nu kommer Dansk Erhverv med et opråb forud for regeringens økonomiske plan og folketingsvalget, hvor vi minder om, at arbejdskraft fortsat er den vigtigste valuta. For netop arbejdskraft er afgørende for at kunne opretholde vores vækst og velfærd i det kommende årti.
Dansk Erhverv om regeringens økonomiske plan: Stort behov for reformer bør stå krystalklart
Det er trist og fantasiløst, at regeringen med ny økonomisk plan ikke anviser veje til reformer og til at gøre Danmark rigere, mener Dansk Erhverv-topchef. ”Uansvarligt ikke at tage ansvar for at løse de svære ting,” siger Brian Mikkelsen. Til gengæld hilses fokus på at reducere erhvervslivets byrder velkommen.
Dansk Erhverv lancerer 2035-plan – og kommer med klar opfordring til politikerne: Kridt skoene og lav reformer
Midt i en tid med geopolitisk uro og pres på Danmarks og Europas konkurrenceevne kommer Dansk Erhverv nu med en ambitiøs 2035-plan, der vil øge velstanden og sikre bedre velfærd. Med 39 konkrete forslag efterlyser planen reformer af både skat, tilbagetrækningsordninger og international arbejdskraft. ”Vi skal skabe de bedst mulige rammer for Danmarks fremtid,” lyder det fra Dansk Erhverv.