Spring til indhold

E-handel Indefra: Sådan tager du de første skridt mod digital suverænitet

22. oktober 2026

Vil du gøre din virksomhed mindre afhængig af teknologileverandører og få større digital handlefrihed? I E-handel Indefra giver Nikolai Bendix fra Haime og Morten Blumensaadt fra UserNest dig konkrete råd til, hvordan du får styr på dine data og tager de første skridt mod større digital suverænitet.

Bliv klogere på, hvordan du bliver mindre digital afhængig i dette afsnit af E-handel Indefra.

Digital suverænitet behøver ikke betyde, at du skal vinke farvel til amerikansk teknologi og skifte alle dine systemer ud med europæiske alternativer.

Det handler i lige så høj grad om at vide, hvem der har kontrollen over dine data, hvor afhængig du er af dine leverandører, og hvilke muligheder du har for at vælge anderledes.

På Dansk Erhvervs E-handelskonference 2026 debatterede Margrethe Vestager, Jakob Ellemann-Jensen og David Heinemeier Hansson emnet.

Nu tager vi diskussionen videre i E-handel Indefra med et mere praktisk spørgsmål: Hvor skal du begynde, hvis du vil have større digital handlefrihed?

Nøglen til din butik
Ifølge Morten Blumensaadt fra UserNest er svaret enkelt: Begynd med dine data.

Han oplever, at mange virksomheder overlader deres data til eksterne systemer og efterfølgende kun får adgang til en kopi. Det kan gøre det sværere at skifte leverandør eller vælge nye teknologiske løsninger.

”Det handler om, hvem der har nøglen til din butik. Og nøglen ligger i, at man selv har adgang til sine data,” forklarer han.

Men det er ikke kun kontrollen over data, der er vigtig. Det er også værd at overveje, hvem der udvikler den teknologi, du bruger.

For Nikolai Bendix fra Haime bliver det spørgsmål stadig mere aktuelt i takt med, at AI får større indflydelse på virksomhedernes beslutninger.

”Når vores værktøjer bliver intelligente, er det vigtigt, at de er bygget af nogen, der deler vores værdier."

Hans pointe er, at AI-værktøjer i stigende grad kan gøre mere end blot at udføre instruktioner. Derfor bør du også forholde dig til de værdier og principper, der ligger bag teknologien.

Fra digital suverænitet til konkrete valg
For Carsten Rose Lundberg, branchedirektør for Digital Handel i Dansk Erhverv og vært på E-handel Indefra, viser samtalen, at digital suverænitet ikke behøver være en fjern og kompliceret dagsorden.

”Det var en vigtig samtale, som understregede, hvorfor danske virksomheder skal tage digital suverænitet alvorligt. Men måske skulle vi i højere grad tale om datasuverænitet. Det gør det langt mere håndgribeligt, hvor man kan begynde, og hvordan man kan skabe større digital handlefrihed,” siger han.

For du behøver ikke begynde med at udskifte hele din teknologiske infrastruktur. Du kan begynde med at undersøge, hvem der har kontrollen over dine data, og hvor afhængig du er af dine nuværende leverandører.

Men hvordan griber du det an i praksis? Og hvor langt er de europæiske alternativer egentlig?

Hør hele samtalen med Nikolai Bendix og Morten Blumensaadt i E-handel Indefra. Du finder afsnittet på Spotify, Apple og Spreaker

 

Hør de andre afsnit

Nyhed

E-handel Indefra: Sådan tager du de første skridt mod digital suverænitet

Vil du gøre din virksomhed mindre afhængig af teknologileverandører og få større digital handlefrihed? I E-handel Indefra giver Nikolai Bendix fra Haime og Morten Blumensaadt fra UserNest dig konkrete råd til, hvordan du får styr på dine data og tager de første skridt mod større digital suverænitet.

Nyhed

Hvad gør det ved mennesket, når virksomheden er truet på livet? Carsten Schmidt kender svaret

Carsten Schmidt har med SkatePro været med til at skabe en global millionvirksomhed fra bunden – og næsten tabt det hele igen. I dette særafsnit af E-handel Indefra sætter han ord på, hvad det gør ved et menneske at se drømmen smuldre.

Nyhed

E-handel Indefra: Her er det vigtigste, du skal gøre som B2B'er lige nu

Hvad skal du gøre for at skabe den bedste digitale B2B-oplevelse? Med baggrund i B2B E-handelsanalysen 2025 giver Jimmy Vejlemark fra Vetnordic og Mads Heindorff fra NORRIQ dig gode råd til præcis det. Lyt med her.

Nyhed

Nyt afsnit af E-handel Indefra: Handler iværksættersucces i virkeligheden mere om held end hårdt arbejde?

I dette afsnit af podcasten E-handel Indefra dykker Nina Ulrik Jensen og Mikkel Salling ned i muligheden for, at held har indflydelse på iværksætteres succes.

Nyhed

Nyt afsnit af E-handel Indefra: Digital transformation er nødvendig for B2B’ere – sådan lykkes du

I dette afsnit af podcasten E-handel Indefra dykker Allan Bo Christiansen fra Atea og Kasper Emil Hansen fra Impact ned i, hvad B2B’ere skal have fokus på for at lykkes digitalt. Der bliver nørdet digitale touchpoints, databrug og ledelse. Lyt med og bliv klogere.

Nyhed

Nyt afsnit af E-handel Indefra: Vækst på trods af regelbyrder

I denne episode af E-handel indefra får vi besøg af Lars Hedal, CEO i Hesehus, som gennem mere end 20 år har navigeret i alt fra de første Dankort-betalinger til nutidens bøvl med GDPR, cookies og nye EU-direktiver.

Nyhed

Lyt til podcasten E-handel indefra: Sådan bygger du en stærk B2B-platform – med kunden i centrum

Hvordan skaber man en digital B2B-platform, der ikke blot fungerer, men som skaber reel værdi for både kunder og forretning? Få svaret i E-handel Indefra.

Nyhed

Lyt til podcasten E-handel indefra: Loyalitetspoint og kvalitetstjek har sikret Roccamore succes med recommerce

I Dansk Erhverv Digital Handels nye podcast fortæller stifter af Roccamore Frederikke Antoine Schmidt, hvordan virksomheden har fået succes med at sælge brugte designersko

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel