Spring til indhold

Rådet vedtager position til hurtigere miljøvurderinger

02. oktober 2026

EU's ministerråd har vedtaget sin forhandlingsposition til nye EU-regler, der skal gøre miljøvurderinger hurtigere og mere enkle. Positionen ændrer på flere dele af Kommissionens oprindelige forslag om blandt andet tidsfrister, klageregler og hvilke projekter, der skal omfattes af de nye procedurer.

Rådets nye forhandlingsposition skal danne grundlag for de kommende forhandlinger om hurtigere og mere enkle miljøvurderinger i EU
Rådets nye forhandlingsposition skal danne grundlag for de kommende forhandlinger om hurtigere og mere enkle miljøvurderinger i EU

Forslaget er en del af EU Kommissionens  Omnibus VIII om miljø. Den indeholder forslag om at gøre procedurer for miljøvurderinger mere effektive ved blandt andet at etablere én indgang til myndighederne, mere digitalisering og tydeligere tidsrammer. Ministerådets position bliver udgangspunktet for de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.  

Positionen indeholder fem centrale ændringer til Kommissionens forslag

  1. Det præciseres, hvilke projekter der kan bruge de hurtigere procedurer.  Rådet har fastlagt en udtømmende liste over de strategiske projekter, der skal være omfattet af de nye regler. Det vil fortsat være muligt senere at føje nye projekttyper til gennem anden EU-lovgivning.
     
  2. Sektorspecifikke regler samles.  
    Rådet vil strømline en række sektorspecifikke regler om miljøvurderinger, blandt andet fra Net Zero Industry Act, Chips Act og Critical Raw Materials Act. Det skal reducere overlap mellem reglerne på området. 

  3. De foreslåede tidsfrister forlænges. 
    De tidsfrister, som Kommissionen oprindeligt foreslog, forlænges, da medlemslandenes myndigheder var bekymrede for at kunne nå at gennemføre alle de trin, som den relevante lovgivning kræver.
     
  4. Reglerne om klager ændres.  
    Rådet ændrer bestemmelsen om såkaldt substantial preclusion, som handler om, hvilke forhold der kan rejses senere i en retlig prøvelse. Ændringen skal sikre, at reglerne er i fuld overensstemmelse med Aarhuskonventionen om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.  

  5. Anvendelsesområdet for bestemmelserne om fugle- og habitatdirektiverne udvides. 
    Bestemmelserne om fugle- og habitatdirektiverne skal også kunne omfatte klart definerede tilbagevendende aktiviteter som f.eks. skovdrift og vedligeholdelse af vandløb. Samtidig tilføjes yderligere beskyttelse mod negative påvirkninger af dyre- og plantebestande. 

Rådets position på mere konkret niveau er ikke offentliggjort, så det er ikke muligt at konkretisere ovenstående yderligere.

Hvad sker der nu?
Rådets position er ikke den endelige lovgivning. Det irske formandskab for mnisterrådet kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet, når Parlamentet har vedtaget sin position. 

Læs mere her

Læs også

Nyhed

Nye Affaldstal: Mere affald indsamles til genanvendelse

Mængden af dansk affald, der blev indsamlet til genanvendelse, steg markant i 2024. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at mængden steg med 11 procent sammenlignet med året før. Samtidig voksede den samlede affaldsmængde, og importen af affald til forbrænding steg.

Nyhed

Stor ros til Samira Nawa og regeringen – nu kan der komme ro om emballagepriserne

Virksomhederne har siden producentansvaret for emballage trådte i kraft levet med betydelig usikkerhed om regningen for kommunernes indsamling af emballageaffald. Nu har regeringen besluttet at genfremsætte lovforslaget om en benchmark-model, der skal sætte rammer for de kommunale gebyrer. Det vækker stor tilfredshed hos Dansk Erhverv.

Nyhed

Ny analyse: Gamle EU-regler bremser fremtidens fødevareforsyning og jobskabelse

Omkring 4.500 danske job er knyttet til innovative fødevarer og ingredienser inden for biosolutions, og antallet forventes at stige frem mod 2035. Men lange og uforudsigelige EU-godkendelser risikerer at bremse både innovation, investeringer og nye arbejdspladser. Dansk Erhverv efterlyser en hurtigere vej til markedet.

Kontakt

Miljø

Malene Mortensen

Miljøpolitisk chef