Spring til indhold

Nye Affaldstal: Mere affald indsamles til genanvendelse

21. september 2026

Mængden af dansk affald, der blev indsamlet til genanvendelse, steg markant i 2024. Nye tal fra Energistyrelsen viser, at mængden steg med 11 procent sammenlignet med året før. Samtidig voksede den samlede affaldsmængde, og importen af affald til forbrænding steg.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at en større mængde dansk affald blev indsamlet til genanvendelse i 2024.

Energistyrelsens nye Affaldsstatistik 2024 giver et samlet billede af udviklingen i de danske affaldsmængder og behandlingen af affald fra 2020 til 2024.

I 2024 blev der registreret 12,96 mio. ton dansk affald eksklusive jord. Det er knap 4 procent mere end i 2023. 53 procent af affaldet blev indsamlet til genanvendelse, svarende til omkring 6,8 mio. ton. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med året før. Samtidig blev 21 procent indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse, 22 procent til forbrænding og 4 procent til deponering.

Det er dog vigtigt at skelne mellem affald, der indsamles med henblik på genanvendelse, og den mængde, der faktisk bliver genanvendt. Blandt andet fejlsorteringer og materialernes kvalitet kan betyde, at en del sorteres fra senere i behandlingen.

Bygge og anlæg er fortsat den største affaldskilde
Bygge- og anlægsområdet stod i 2024 for 41 procent af den samlede danske affaldsproduktion og er dermed den største affaldskilde. Herefter følger husholdninger med 25 procent, servicebranchen med 15 procent, industrien med 12 procent og andet erhverv med 8 procent.

Samtidig steg andelen af affald indsamlet til genanvendelse i flere dele af erhvervslivet. I servicebranchen steg andelen fra 57 procent i 2023 til 62 procent i 2024, mens den i industrien steg fra 72 til 74 procent. For bygge- og anlægsaffald blev 47 procent indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse.

Mere affald importeres til danske forbrændingsanlæg
I 2024 blev der importeret 777.000 ton affald til forbrænding på danske affaldsforbrændingsanlæg eksklusive specialanlæg. Det er omkring 13 procent mere end de 688.000 ton året før.

Samtidig faldt mængden af dansk affald til forbrænding. Udviklingen betyder dermed, at udenlandsk affald fylder mere på de danske forbrændingsanlæg.

Også indsamlingen af tekstilaffald fra husholdninger fortsatte op. I 2024 blev der registreret 12.000 ton mod 9.000 ton i 2023 og 6.000 ton i 2022.

Affaldsmængden pr. indbygger ligger stabilt
Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald lå i 2024 på 757 kg pr. indbygger og har dermed ligget relativt stabilt siden 2022.

60 procent af denne type affald blev indsamlet til genanvendelse, mens den reelle genanvendelse var 46 procent. Ser man alene på husholdningsaffald eksklusive haveaffald, var den reelle genanvendelse 41 procent.

Energistyrelsen har sammen med statistikken lanceret et Power BI-værktøj, hvor det er muligt at dykke længere ned i affaldsmængder, behandlingsformer og enkelte affaldsfraktioner.

Læs hele Energistyrelsens Affaldsstatistik 2024

 

Andre læser også

Nyhed

EPD’er spiller en nøglerolle i byggeriet, men faldgruberne er mange: Bliv klogere sammen med Artelia

EPD’er er blevet et vigtigt redskab i byggeriets grønne omstilling, men de skal forstås og bruges korrekt. På et webinar med Artelia satte Dansk Erhverv fokus på validitet, faldgruber og dokumentation i takt med skærpede klimakrav.

Nyhed

Nyt batterianlæg i Vestjylland kan vise vejen ud af kapacitetskrisen i elnettet

I Lemvig er et intelligent batteri eftermonteret direkte på en eksisterende vindmølle. Ifølge virksomhederne bag projektet viser det nye batterianlæg, hvordan vind og batterier kan spille sammen og bidrage til at udnytte et presset elnet bedre. Men skal potentialet for alvor i spil i stor skala, skal rammerne følge med, lyder det fra Dansk Erhverv.

Nyhed

Akutplan for elnettet er fremsat: Se, hvad de nye regler kan betyde for din virksomhed

Akutplanen for elnettet er nu fremsat som lovforslag, og seks tilhørende bekendtgørelser er sendt i høring. Udkastene fastlægger blandt andet fire prioriteringskategorier, puljebehandling af projekter på mindst 3 MW og nye regler for uudnyttet netkapacitet.

Kontakt

Miljø

Andreas Hastrup Clemmensen

Fagchef for Cirkulære materialer, produkter og emballager