I Lemvig er et intelligent batteri eftermonteret direkte på en eksisterende vindmølle. Ifølge virksomhederne bag projektet viser det nye batterianlæg, hvordan vind og batterier kan spille sammen og bidrage til at udnytte et presset elnet bedre. Men skal potentialet for alvor i spil i stor skala, skal rammerne følge med, lyder det fra Dansk Erhverv. 

På en mark i Vestjylland står et lille stykke af fremtidens energisystem nu færdigt. Tæt på Lemvig er en eksisterende Vestas-vindmølle koblet direkte sammen med et batterianlæg og er nu klar til at fungere på kommercielle vilkår. 

Batteriet kan lagre 4,5 MWh, svarende til omkring 375 husstandes gennemsnitlige elforbrug i et døgn eller batterikapaciteten i cirka 70 elbiler. Sammen med mere vedvarende energi har disse batterier potentialet til at sænke danske husholdningers og virksomheders samlede elregning med milliarder af kroner om året.  

Anlægget er udviklet og opført af Aarhus-virksomheden BattMan Energy for mølleejeren Lisby WP. For BattMan Energy viser projektet i Kikkenborg potentialet i at kombinere batterier med eksisterende vindmøller. Batteriet står på samme grund og anvender samme kabel som vindmøllen. Det kræver derfor ikke en ny nettilslutning eller mere elnet og gør samtidig vindmøllens produktion mere fleksibel.  

”Batteriteknologi er kendt helt tilbage fra 70’erne, så kvaliteten og effektiviteten i batterier er skyhøj sammenlignet med nyere teknologier, hvor tabet ved lagring af energi er langt større. Ved at eftermontere et batteri på en vindmølle udnytter man eksisterende infrastruktur og nettilslutning. Samtidig aflastes spidsbelastningen i nettet ved at lade batteriet fra møllen, når alle andre møller producerer.”

Sådan siger Alexander Kaae, medstifter, BattMan Energy.

For Lisby WP, der ejer en række eksisterende vindmøller i området, giver det nye batteri mulighed for både at få mere ud af den eksisterende vindproduktion og hente praktiske erfaringer med batterilagring. 

”Når vinden blæser her i Vestjylland, skal vi selvfølgelig have mest muligt ud af den. Med batteriet kan der komme mere grøn strøm ud af møllen og ind på elnettet, når der er brug for den. Samtidig lærer vi, hvordan vind og batterier arbejder sammen. Det er erfaringer, vi kan tage med videre til vores andre møller,” siger Gunnar Lisby Kjær, ejer, Lisby WP. 

Centrica Energy Trading står for den kommercielle energihandel og kan styre vindmøllen og batteriet som et samlet anlæg. Det gør det muligt løbende at optimere, hvornår strømmen fra vindmøllen sælges direkte på elmarkedet, og hvornår den lagres i batteriet og sælges senere. Og det har nogle helt særlige fordele ifølge energihandleren. 

”Fremtidens energisystem har brug for fleksibilitet. Når batterier kobles direkte sammen med vedvarende energikilder som vind, kan vi flytte strømmen til de timer, hvor den skaber størst værdi. Det styrker elnettet, hjælper med at holde energipriserne nede og sikrer, at vi får mere ud af den grønne energi, der produceres. Samtidig udnytter vi den eksisterende netkapacitet bedre og skaber plads til, at endnu mere vedvarende energi kan tilsluttes,” siger Kristian Gjerløv-Juel, VP for Vedvarende Energihandel og Optimering, Centrica Energy. 

Batteriet i Kikkenborg bliver indviet på et tidspunkt, hvor det danske elnet står midt i en alvorlig kapacitetskrise. Mange steder er kapaciteten i transmissionsnettet tæt på at være brugt op. Samtidig vokser efterspørgslen efter kapacitet hurtigere, end nettet kan udbygges. Konsekvensen er, at store projekter kan vente op til 10 år for at få adgang til elnettet. 

BattMan Energy og andre danske batteriudviklere står samtidig klar med en hjælpende hånd til at aflaste det pressede elnet og frigøre mere kapacitet til andre. Men teknologien er løbet foran rammerne, lyder det fra Dansk Erhverv. Energinet og myndighederne har været for langsomme til at udnytte mulighederne i batterierne. Det gælder ikke mindst i regerings akutplan for elnettet, hvor batterier er placeret bagerst i køen. 

”Vi skal selvfølgelig bygge mere elnet. Men vi kan ikke bare bygge os ud af kapacitetskrisen. Vi skal også udnytte det eksisterende elnet langt bedre, og her spiller batterier en hovedrolle. Batterierne kan hjælpe her og nu, og derfor er det helt uforstående, at rammerne er ikke fulgt med, når virksomhederne står klar med løsningerne. Derfor er det en ommer, at batterier nu ender bagerst i køen til elnettet med regeringens akutplan. Batterierne står øverst på den politiske dagsorden, når rammerne om fremtidens elnet snart skal forhandles politisk.” 

Sådan lyder det fra Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv. 

Og ifølge Dansk Erhverv er der store samfundsgevinster at hente, hvis batterierne for alvor kommer i spil. En ny analyse fra Dansk Erhverv og EA Energianalyse viser, at mere vedvarende energi og batterier kan skærme Danmark og Europa mod fremtidige energikriser og samtidig sænke elregningen med milliarder. En massiv udbygning kan sænke Europas gasforbrug til el- og varmeproduktion med op mod 21 pct. Det svarer til over en femtedel af EU’s import af naturgas fra USA i 2025 og gør Danmark og Europa mindre sårbare over for energikriser som den, der udspringer af den nuværende konflikt i Mellemøsten. 

Samtidig kan danske husholdninger og virksomheder spare op mod 2,8 mia. kr. om året på elregningen, viser analysen. En tredjedel af besparelsen tilfalder erhvervslivet, mens en typisk dansk husholdning kan spare omkring 430 kr. årligt. Samtidig kan forskellen mellem døgnets højeste og laveste elpriser reduceres med op til 70 pct., hvis mere vedvarende energi og batterier udbygges i stor skala. Det beskytter danske forbrugere mod ubehagelige overraskelser på energiregningen. 

Ifølge Dansk Erhverv er gevinsterne ved mere vedvarende energi og batterier ikke til at komme udenom. Samtidig peger Dansk Erhverv på, at prisen for at bygge for langsomt er høj. Uden hurtigere udbygning risikerer Danmark fortsat at være afhængig af fossile brændsler importeret fra regioner præget af ustabilitet. En ny prognose fra Dansk Erhverv viser, at de nuværende forhøjede gaspriser som følge af konflikten i Mellemøsten kan koste Danmark 3,9 mia. kr. i ekstraregning i det kommende vinterhalvår.