Danmark er blandt verdens førende inden for udviklingen af nye fødevarer og ingredienser. Men lange og uforudsigelige EU-godkendelser risikerer at svække den danske styrkeposition og sende investeringer og innovation ud af Europa. Det viser en ny rapport baseret på interview med ti virksomheder. En ny analyse fra Dansk Erhverv anslår samtidig, at omkring 4.500 danske job allerede er knyttet til området.  

I en ny rapport fra Biosolutions Forum+ fortæller blandt andre Novonesis, Arla Foods Ingredients, Bactolife og Unibio, hvordan uklare krav, omfattende dokumentation og godkendelser, der kan trække ud i flere år, gør det vanskeligt at få nye proteiner, ingredienser og fødevarer ud af laboratorierne og ind på det europæiske marked.  

Fra Anne Lerche, direktør for Alliance for Biosolutions og chef for biosolutions i Dansk Erhverv, lyder det:

"Danmark har en styrkeposition med et enormt erhvervsmæssigt potentiale. Men vi får ikke den fulde gevinst, hvis lovende forskningsprojekter bliver lagt til side, eller virksomhederne vælger at investere og lancere deres produkter uden for Europa. Vi skal holde fast i de høje krav til fødevaresikkerheden, men vejen til markedet skal være langt mere overskuelig, forudsigelig og ikke mindst hurtigere."

Rapporten kommer samtidig med en ny analyse fra Dansk Erhverv, der dokumenterer størrelsen på den danske styrkeposition. Fødevarer og ingredienser er det største forskningsområde inden for biosolutions, og Danmark ligger internationalt i top målt på antallet af patenttagere pr. indbygger. Dansk Erhverv anslår, at omkring 4.500 danske job allerede er knyttet til området.  

Lovende muligheder bliver valgt fra  
EU’s særlige regler for nye fødevarer omfatter som udgangspunkt produkter, der ikke i væsentligt omfang blev spist i EU før den 15. maj 1997. Det gælder blandt andet en række nye proteiner og ingredienser fremstillet ved hjælp af mikroorganismer, fermentering og andre nye produktionsmetoder.  

På papiret kan EU’s behandling af en ansøgning vare op mod 18 måneder. Men tiden sættes på pause, når myndighederne beder virksomheden om flere oplysninger. Virksomhederne i rapporten oplever derfor ofte, at det samlet tager to-tre år eller længere at få et produkt godkendt.  

Usikkerheden påvirker allerede, hvilke muligheder virksomhederne vælger at arbejde videre med. Novonesis har eksempelvis 150.000 forskellige mikroorganismer i sin samling, som potentielt kan bruges til at udvikle blandt andet nye fødevarer og ingredienser. Men udsigten til en omfattende EU-godkendelse betyder ifølge virksomheden, at kun en begrænset del er interessante at arbejde videre med.  

For startups og mindre virksomheder kan de lange forløb samtidig betyde, at pengene slipper op, før produktet når markedet.  

Virksomheder og myndigheder skal mødes tidligere  
Dansk Erhverv og Biosolutions Forum+ foreslår derfor et nyt forsøgsrum for innovative fødevarer og ingredienser – også kaldet en regulatorisk sandkasse.  

Her skal virksomheder, myndigheder og forskere tidligt i udviklingen kunne afklare, hvilke regler produktet er omfattet af, hvilke undersøgelser der er nødvendige, og hvordan virksomheden bedst dokumenterer, at produktet er sikkert. Det skal mindske risikoen for, at virksomheder bruger tid og penge på undersøgelser, som senere viser sig ikke at opfylde myndighedernes krav.  

Forsøgsrummet skal også give mulighed for kontrollerede smagstest og forbrugerundersøgelser, så virksomhederne kan undersøge interessen for et produkt, før de investerer i en fuld ansøgning.  

”Vi skal ikke vælge mellem innovation og sikkerhed. En regulatorisk sandkasse skal netop gøre os bedre til begge dele. Når myndigheder, virksomheder og forskere kan arbejde sammen om konkrete problemstillinger tidligt i processen og under kontrollerede forhold, får vi et stærkere vidensgrundlag, mere forudsigelige processer og mere innovationsvenlig praksis, der følger med den teknologiske udvikling,” siger Linda Nielsen, professor i jura ved Københavns Universitet og formand for Biosolutions Forum+ under Dansk Erhverv.  

Rapporten anbefaler fem elementer i forsøgsrummet:  

1. Virksomhederne skal tidligere have klar besked om regler og dokumentationskrav.   
2. Nye produkter skal kunne afprøves i kontrollerede smagstest og forbrugerundersøgelser.   
3. Godkendelseskrav og behandlingstider skal i højere grad afspejle produktets konkrete risiko.   
4. Erfaringerne fra virksomhedernes forløb skal bruges til at forbedre regler og myndighedernes vejledning.   
5. Især startups og mindre virksomheder skal have bedre adgang til rådgivning, testfaciliteter og finansiering.   

Se rapporten og læs Dansk Erhvervs analyse længere nede på siden.