Lovforslaget, der nu er sendt i høring, bygger på den politiske aftale, som en bred forligskreds med daværende minister Morten Dahlin (V) i spidsen præsenterede i januar.
 
Her blev der lagt op til at indføre oplysningspligt samt højere bødestraffe til personer, der udlejer private boliger mere end de tilladte 70 dage om året. Samtidig gør aftalen det muligt for landets kommuner at hjemtage tilsynsopgaven fra staten.
 
Dermed er der fortsat heller ikke lagt op til registreringspligt for udlejere, som Dansk Erhverv længe har efterlyst gennem indførelsen af EU-forordningen Short Term Rental.

Registreringspligt er nødvendig
Dansk Erhverv mener, at lovforslaget tager fat i et reelt problem, men at det er forkert at indføre en række nye danske regler, før det grundlæggende registrerings- og datasystem er på plads.
 
”Lovforslaget risikerer at skabe mere administration og flere lokale kontrolsystemer uden at give myndighederne det nødvendige overblik over, hvem der udlejer hvad, hvor og hvor meget, siger Lars Ramme Nielsen, Branchedirektør i Dansk Erhverv.
 
I regeringsgrundlaget for den nye regering står, at regeringen ønskede at stramme den oprindelige aftale yderligere om korttidsudlejning af helårsboliger, hvilket ministeren, Signe Munk (SF), også har bekræftet over for Turistmonitor.

Uden registreringspligt vil myndighederne fortsat arbejde reaktivt og være afhængige af konkret mistanke, anmeldelser og efterfølgende kontrol, pointerer branchedirektøren.

”Short-Term Rental-forordningen bør implementeres først. Den giver grundlaget for registrering, dataudveksling og fjernelse af annoncer uden gyldigt registreringsnummer."

Kommunerne står med regningen
For nylig har Københavns Kommune afsat 46 mio. kr.  til en boligpatrulje, der skal slå ned på ulovlig korttidsudlejning. 

”Vi støtter ikke en model, hvor kommunerne får nye opgaver og beføjelser, men ikke samtidig får adgang til de data, der gør opgaven effektiv. Københavns boligpatrulje viser vilje, men uden registrering bliver det dyr symptombehandling,”siger Lars Ramme Nielsen.

De afsatte midler viser, at et kommunalt tilsyn ikke er omkostningsfrit, påpeger branchedirektøren. 

”Pengene bør anvendes på et sammenhængende og digitalt kontrolsystem – ikke på parallelle, reaktive arbejdsgange."