Metaverse Lab
Kontakt
Hvad er metaverset?
Metaverse er et virtuelt univers, hvor brugere kan interagere og handle med hinanden ved brug af blandt andet Virtual Reality (VR) og Augmented reality (AR) teknologier.
Metaverset rummer store oplevelser, måder at engagere og interagere med hinanden, men også et stort potentiale i erhvervslivet og kommercielle muligheder.
Etableringen af METAVERSE LAB
Metaverse Lab er et samarbejde mellem Dansk Erhverv og IT-Branchen, der samler virksomheder på tværs af brancher, der udvikler understøttende teknologier, kan demonstrere anvendelsesmuligheder, og hvor virksomheder lige fra detailhandlen til velfærdssektoren kan få inspiration til, hvad metaverset betyder for deres interaktion med kunder og samarbejdspartnere.
Formålet er at fremme vidensdeling og erfaringer med metaverset, forretningsmuligheder, understøttende teknologier samt forskellige anvendelser og tilgange til metaverset.
VIL DU VÆRE MED?
Medlemmerne af Metaverse Lab mødes en gang i kvartalet, hvor de besøger forskellige virksomheder, der arbejder med metaverset for at teste teknologier og høre inspirationsoplæg.
Vi optager løbende nye medlemmer og som medlem af Dansk Erhverv eller IT-Branchen er deltagelse gratis. Vil du være med eller høre mere, så skriv til Joen Magieres på e-mail joma@danskerhverv.dk.
Læs også mere om metaverset her.
RELATEREDE ARTIKLER

BEYOND11 har skabt Danmarks første kommercielle initiativ i metaverset
Medlemmerne af ’Metaverse Lab’, der er et samarbejde mellem Dansk Erhverv og IT-Branchen mødtes i september hos virksomheden BEYOND11, der står bag Danmarks første kommercielle initiativ i ROBLOX. BEYOND11 har nemlig skabt KA-CHING-universet med det formål at formidle et samarbejde mellem Nationalmuseet og Rødovre Centrum. Til mødet præsenterede BEYOND11 deres overvejelser bag projektet og hvorfor valget netop faldt på ROBLOX som platform.
Årets første møde i Metaverse LAB med fokus på XR-teknologi, og hvad du kan bruge den til
Deltog du ikke selv i årets første METAVERSE LAB, så læs med her og bliv opdateret på dagen og de interessante perspektiver, der kom på bordet blandt deltagerne. Simon Lajboschitz, CEO & Co-Founder hos Khora Virtual Reality, skabte inspirerende og åbne rammer for at sætte brugen af Meterverset i relief.

Første møde i nyt Metaverse Lab samlede folk på tværs af brancher
IT-Branchen og Dansk Erhverv har samlet virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv for at finde ud af, hvad der er op og ned i den virtuelle verden: metaverset. Lige fra modebranchen til detail, oplevelses- og spilindustrien har nogle af verdens største virksomheder som Disney, Gucci og ikke mindst Meta, der ejer bl.a. Facebook og Instagram, investeret store beløb – og kurven går i øjeblikket kun opad.