Spring til indhold

CSRD, ESRS’erne og CS3D: Hvad betyder det for min virksomhed?

De seneste år har EU vedtaget en tsunami af bæredygtighedslovgivning, som stiller flere forventninger og krav til virksomheder. De to største bæredygtighedsdirektiver er CSRD og CS3D. Nedenfor kan du læse mere om, hvad de indebærer, og hvilke virksomheder, der bliver ramt.

Omnibus-forslaget

Vær opmærksom på, at EU-kommissionens omnibus-forslag fra februar 2025 medfører en række ændringer af nedenstående lovkrav. Bl.a. er bæredygtighedsrapporteringen sat i bero i to år for de virksomheder, der ellers skulle begynde rapporteringen efter CSRD i 2025 og 2026. Derudover er der påbegyndt et arbejde med at revidere og forenkle ESRS'erne.

Kontakt

Hvad er CSRD?
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er det nye bæredygtighedsdirektiv fra EU, der stiller nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Et af hovedelementerne i lovgivningen er, at de største virksomheder skal rapportere efter obligatoriske standarder også kaldet ESRS-standerne, som står for European Sustainability Reporting Standards. Disse kan ligge inden for E, S og G i ESG, som er en forkortelse for Environmental, Social og Governance, som du kan læse mere om på Virksomhedsguiden

Hvem er omfattet af CSRD?
Store og børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte er omfattet af CSRD fra regnskabsåret 2024. Børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte er omfattet fra regnskabsåret 2025 (C stor virksomhed). Børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte (undtagen børsnoterede mikrovirksomheder) er omfattet af kravene fra regnskabsåret 2026.

I forbindelse med implementering af CSRD i dansk lovgivning er nye størrelsesgrænser for balancesummen og nettoomsætningen blevet vedtaget.

 

Tidligere grænser i årsregnskabsloven

Nye grænser i årsregnskabsloven

Regnskabsklasse C (Stor)

 

 

Balancesum

156 mio. kr.

195 mio. kr.

Nettoomsætning

313 mio. kr.

391 mio. kr.

Antal heltidsbeskæftigede

250 ansatte

250 ansatte (uændret)

Regnskabsklasse B

 

 

Balancesum

44 mio. kr.

55 mio. kr.

Nettoomsætning

89 mio. kr.

111 mio. kr.

Antal heltidsbeskæftigede

50 ansatte

50 ansatte (uændret)

Lovændringerne trådte i kraft den 1. juni 2024, men i praksis har det virkning fra dette regnskabsår, der begyndte 1. januar 2024.

Er du I tvivl om du er omfattet af CSRD så tag CSRD-tjekket på Virksomhedsguiden

Hvad er CS3D?
Direktivet om lovpligtig due diligence blev vedtaget i juli 2024. Formålet er, at det bliver lovpligtigt, at virksomheder implementerer due diligence-processer for at adressere eventuelle negative påvirkninger af klima, miljø og menneskerettigheder i deres værdikæder. Direktivet bygger på hovedprincipperne i de internationale retningslinjer, og det er både FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. 

Hvem er omfattet af CS3D?
Der er indført en trinvis indfasningsperiode over, hvem der er omfattet:

  • I 2027: Virksomheder med mere end 5000 ansatte og omsætning på mere end 1500 mio. €
  • I 2028: Virksomheder med mere end 3000 ansatte og omsætning på mere end 900 mio. €
  • I 2029: Virksomheder med mere end 1000 ansatte og omsætning på mere end 450 mio. €

 

Læs mere om CSRD her:

Nyhed

Er din virksomhed omfattet af CSRD? Få svaret her

Allerede fra regnskabsåret 2024 er de første virksomheder blevet omfattet af de nye krav i EU’s bæredygtighedsdirektiv (CSRD). Er du i tvivl, om din virksomhed skal rapportere om bæredygtighed? Besvar fire spørgsmål og få svaret lynhurtigt.

Nyhed

Dansk Erhvervs holdning til de nye bæredygtighedsregler

I Dansk Erhverv har vi bidraget høringssvar til Erhvervsstyrelsens udkast til implementering af CSRD og givet feedback til EU-Kommissionens høring om forslag til nye bæredygtighedsstandarder. Her kan du læse mere om vores kommentarer og forslag.

Nyhed

CSRD – oftest stillede spørgsmål

Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed.

Læs mere om CS3D her:

Nyhed

Få overblikket: Er du klar til CS3D?

Direktivet om lovpligtig due diligence er vedtaget og trådt i kraft. Læs med her, og bliv klogere på, hvornår og hvilken betydning det kan få for din virksomhed.

Nyhed

Kort & godt om ESG: Hvad betyder CSDDD?

5 minutter om ESG i selskab med Ellen Marie og Lotte tager denne gang fat på CSDDD, som er de nye krav fra EU om lovpligtig ansvarlig leverandørstyring. Men hvad betyder det for din virksomhed? Det kan du blive klogere på her:

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om CSR

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.