; ;

AI Act: EU’s nye forordning om kunstig intelligens

Forordningen vedr. Kunstig Intelligens (AI Act) er et lovgivningsinitiativ fra EU, der sigter mod at regulere anvendelsen af kunstig intelligens (AI) inden for EU. Formålet med lovgivningen er at etablere klare retningslinjer og standarder for udvikling, implementering og anvendelse af AI-systemer.  
 
Formålet med AI Act 
AI Act har til formål at etablere en fælles juridisk ramme for både udviklingen og anvendelsen af AI-teknologier. Lovgivningen er designet til at adressere de udfordringer, der er forbundet med AI, og samtidig sikre plads til innovation og vækst på bæredygtig og ansvarlig vis. Sammenfattende er formålet: 

  • Beskyttelse af grundlæggende rettigheder: AI Act sigter mod at sikre, at AI-systemer ikke krænker grundlæggende rettigheder som privatliv, ikke-diskrimination og ytringsfrihed.
  • Transparens og ansvarlighed: Lovgivningen kræver gennemsigtighed i AI-systemers beslutningsprocesser og etablerer ansvarsforhold mellem udviklere, operatører og brugere af AI. 
  • Markedsadgang og innovation: AI Act søger at lette markedsadgang for sikre og innovative AI-løsninger samtidig med at man sikrer en ensartet regulering på tværs af EU-medlemslandene. 
     

Hvem påvirkes af AI Act 
AI Act fastsætter præcise definitioner for de forskellige aktører, der er involveret i kunstig intelligens: udbydere, implementerer, importører, distributører og produktfabrikanter. Dette indebærer, at alle parter, der er engageret i udviklingen, anvendelsen, importen, distributionen eller produktionen af AI-modeller, vil kunne holdes ansvarlige.

På nationalt niveau er det op til de kompetente myndigheder for markedsovervågning at sikre, at AI-forordningen overholdes. Derudover har private aktører beføjelse til at angive klager til myndighederne, såfremt de identificerer AI-modeller, der ikke overholder reglerne i AI-forordningen. Desuden gælder AI-forordning også for udbydere og brugere af AI-systemer placeret uden for EU, hvis output produceret af systemet er tiltænkt brug inden for EU.  
 
AI Act opererer med en såkaldt risikobaseret tilgang, der kategoriserer AI-modeller afhængigt af risikoniveauet. Dette ud fra logikken om jo mere skade teknologien kan påføre samfundet ved sin anvendelse, desto mere restriktive regler vil blive pålagt systemet eller applikationen.  
Man skelner mellem følgende fire risikokategorier:  

Tidsramme og status 
EU vedtog den 8. december en politisk aftale. Nu følger en række tekniske møder, hvor den endelig lovtekst forhandles på plads og det forventes, at loven vil blive godkendt i februar 2024, og forventes at træde i kraft to år efter vedtagelse dvs. højst sandsynligt i 2026. 

Praktiske implikationer for virksomheder 
  • Konformitetskrav: Virksomheder, der udvikler eller anvender AI i EU, vil blive pålagt at overholde de krav, som AI Act opstiller. Dette inkluderer opfyldelse af standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder. 
  • Risikovurdering: Virksomheder skal udføre en grundig risikovurdering af deres AI-systemer for at identificere og håndtere potentielle risici for borgernes rettigheder og sikkerhed. 
  • Dataetik og beskyttelse: AI Act vil kræve, at virksomheder implementerer etisk databehandling og beskyttelse af persondata i overensstemmelse med eksisterende GDPR-regler. 
  • Sanktioner: Overtrædelser af AI Act kan medføre sanktioner, herunder bøder. Det er derfor vigtigt for virksomheder at forstå og overholde lovgivningen for at undgå juridiske konsekvenser. 

 

Hvad er næste skridt? 
Den foreløbige politiske aftale skal i den kommende tid konkretiseres og justeres yderligere på en række tekniske møder. Efterfølgende overgår den til lovgivningsmæssig behandling, hvor af EU-rådet og EU-parlamentet formelt skal vedtage forordningen. Forventet primo 2024. 

Denne artikel er udarbejdet med hjælp fra Bech-Bruun.

Kom med til webinar

Relevante artikler & dokumenter

Ny ambitiøs og ansvarlig AI-satsning

pdf

Download

Vil du vide mere? Så kontakt

Teknologi, Digitalisering & Tele

Cecilie Fjeldberg

Politisk konsulent
Teknologi, Digitalisering & Tele

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Chefkonsulent