Spring til indhold

TIR Carnet

Dansk Erhverv udsteder TIR Carneter i Danmark på vegne af DTL.

TIR er en international toldgaranti og toldtransitordning, hvis rammer er fastlagt i TIR-konventionen.
Formular til TIR-carneter
pdf

Dansk Erhverv udsteder TIR-Carneter i Danmark.

DTL (Danske Vognmænd) er den garanterende organisation i Danmark. Ansøgning om optagelse i TIR-Carnet-ordningen sker derfor via DTL´s hjemmeside, hvor der også findes detaljeret information om TIR-Carneter.

Kort om TIR-Carnet
TIR er en international toldgaranti og toldtransitordning, hvis rammer er fastlagt i TIR-konventionen.

TIR-Carnetordningen kan bruges, hvis man transporterer gods ind eller ud af EU fra et 3. land. Formålet med ordningen er at lette afviklingen af den internationale godstransport, ved at fritage transportøren for toldundersøgelser ved hver grænseovergang. Dette sikres ved at den internationale garantikæde kautionerer for den enkelte transport overfor toldmyndighederne.

Som transportør er du forpligtet til at lade toldmyndighederne undersøge godset ved køretøjets afgang og ankomst, samt lade det forsegle i et køretøj godkendt til formålet. TIR- transporter forsynes med det blå, letgenkendelige skilt.

Deltagelse i TIR-ordningen
TIR-ordningen kan anvendes til kørsel til lande uden for EU. P.t. vil det typisk være til østlande, til lande på Balkan og til Tyrkiet. En TIR-transport undgår at skulle toldklareres og stille sikkerhed på grænseovergangene.

Transport under TIR-Carnet vil typisk være varer der eksporteres. Det kan dog også være emner der udlejes - fx mejetærskere og operationsstuer m.v. Udstillingsmateriel køres ikke på TIR-Carnet, men på et ATA-Carnet. TIR-Carnet har en gyldighedsperiode på 75 dage fra udstedelsen.

Virksomheder der ønsker at opnå adgang til TIR-ordningen og dermed ret til at få udstedt TIR-carneter, skal godkendes som TIR-bruger i henhold til TIR-konventionen. Dette indebærer blandt andet, at fysiske og juridisk personer (selskaber) registreret i Danmark, skal have en officiel tilladelse (autorisation) fra DTL.


Ifølge TIR-konventionen og bestemmelser for TIR-garantikæden skal virksomheden opfylde følgende minimumsbetingelser for at få udstedt den ønskede godkendelse:

Se ansøgning om godkendelse og mere information hos DTL

Rekvisition til TIR CARNETER

Ekspeditionstid
Alle ansøgninger der er modtaget inden kl. 12.00, bliver behandlet og sendt samme dag eller kan afhentes efter kl. 14:00 i København.

Yderligere oplysninger om TIR-carneter og ATA-carneter kan fås ved henvendelse til Dansk Erhvervs Carnet og Certifikat-afdeling på 3374 6000.

Dansk Erhverv sender alle TIR-Carneter med Quickbrev - Porto for forsendelse pålægges fakturaen.

Carnet & certifikater

ATA-Carnet

Et ATA-Carnet er et tolddokument, som erstatter ind- og udførselspapirer samt sikkerhedsstillelse for told og afgifter i de lande som er tilsluttet ordningen.

ATA-Carnet vejledning

Vejledning til udfyldelse af ansøgning om udstedelse af ATA-Carnet for varer/fagligt udstyr.

Brexit

Hvad betyder Brexit for din virksomhed? - husk nye toldegler fra 01.01.2021

EUR1 certifikat

Vær opmærksom på dokumentationskravene til EUR.1-varecertifikat.

Free Sales Certificate

Dansk Erhverv har overtaget udstedelsen af Free Sales Certifikat fra Miljøstyrelsen på visse produkter.

Langtids-leverandørerklæring

Dansk Erhverv kan legalisere erklæringen, der kan gælde for en længere periode og indeholder oplysning om varens oprindelse.

Oprindelsescertifikat vejledning

Ved eksport til en række lande kræver modtager, at der vedlægges et oprindelsescertifikat udstedt af det nationale Chamber of Commerce, som dokumenterer varens oprindelse.

Påtegninger og erklæringer

I nogle handelsforhold kræver kunden, at eksportøren får påtegnet et dokument eller erklæret visse forhold. Dette tilbyder Dansk Erhverv til vores kunder.

Dokumenter til Tyrkiet

I forhold til Tyrkiet findes nogle særlige formularer og dokumenter, der udelukkende bruges i Tyrkiet. De pågældende dokumenter beskrives her...