Løngennemsigtighed: Her er det vigtigste, du skal vide

De kommende regler om løngennemsigtighed stiller en række nye krav til dig som arbejdsgiver. Her gennemgår vi de vigtigste regler.

Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2025

Af: Advokat Martine Kiding, Dansk Erhverv

Artiklen er opdateret 24/6 2026.

EU har vedtaget løngennemsigtighedsdirektivet. Reglerne har til formål at sikre lige løn mellem mænd og kvinder. Direktivet indeholder en række forpligtelser for arbejdsgivere, der skal sikre, at mænd og kvinder får lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Beskæftigelsesministeriet sendte den 26. februar 2026 det lovforslag, der skal gennemføre reglerne fra EU om løngennemsigtighed i Danmark, i høring. Høringsfristen udløb 27. marts 2026. Det endelige lovforslag skal fremsættes og behandles i Folketinget, før det kan vedtages.

Dansk Erhverv forventer ikke, at lovforslaget når at blive fremsat før tidligst i det nye folketingsår, som starter i oktober 2026.

Her kan du læse om direktivets vigtigste regler.

Oplysning om startløn/løninterval forud for ansættelse
Arbejdsgivere får pligt til at oplyse en ansøger om startlønnen eller lønspændet for stillingen, inkl. eventuelle overenskomstbestemmelser, der er relevante for lønnen. Oplysningerne skal gives på en måde, der sikrer gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, fx i et stillingsopslag eller forud for en jobsamtale. På baggrund af lovforslagets formulering, er det Dansk Erhvervs vurdering, at kravet kun gælder for de ansøgere, hvor det bliver relevant at drøfte løn. Det vil også blive forbudt at spørge til ansøgerens nuværende løn eller lønniveauet i tidligere stillinger.

Krav om lønstrukturer, kategorisering og lønfastsættelseskriterier
Arbejdsgivere skal have lønstrukturer, der sikrer, at kvinder og mænd får lige løn for arbejde af samme værdi. Arbejdsgivere skal desuden kategorisere medarbejdere i grupper af stillinger, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Arbejdsgivere skal derudover beskrive de objektive og kønsneutrale kriterier, der ligger til grund for løndannelsen og lønudviklingen, og medarbejderne skal have let adgang til kriterierne.

Ret til information
Virksomheder med mindst 100 medarbejdere skal udarbejde en lønredegørelse om lønforskellen mellem mænd og kvinder i virksomheden. Redegørelsen skal stilles til rådighed for medarbejderne.

Har en virksomhed 250 ansatte eller derover, skal redegørelsen udarbejdes årligt, mens virksomheder med mellem 100 og 249 ansatte skal udarbejde redegørelsen hvert tredje år

Lovforslaget lægger op til, at også virksomheder med 50-99 ansatte bliver omfattet af dele af kravene til lønredegørelsen, hvis der er mindst otte ansatte af hvert køn i samme medarbejdergruppe opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et tilsvarende klassifikationssystem

Hvis lønredegørelsen viser en lønforskel på mindst 5 pct. mellem mænd og kvinder i en kategori af medarbejdere, og virksomheden ikke kan begrunde forskellen med objektive, kønsneutrale kriterier, skal der laves en lønvurdering sammen med lønmodtagerrepræsentanterne.

Hvordan forbereder arbejdsgivere sig bedst muligt?
Selv om vi endnu ikke kender indholdet af en dansk lov, er det utvivlsomt, at reglerne medfører en række nye forpligtelser for arbejdsgivere. Det kan derfor være en god idé for arbejdsgivere allerede nu at forholde sig til, hvilke kategorier af medarbejdere der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Det kan også være nyttigt at starte arbejdet med, hvilke kriterier virksomheden lægger til grund for løndannelsen, samt at undersøge og analysere kønsopdelt løndata på de forskellige kategorier af medarbejdere med henblik på at afdække eventuelle lønforskelle og årsagerne hertil.

Hold øje med Dansk Erhvervs nyhedsbreve, hvor vi løbende informerer om implementeringen. Er du medlem af Dansk Erhverv kan du også se et webinar om de kommende regler her:

Se webinar: De kommende regler om løngennemsigtighed

Få det overblik over de kommende regler om løngennemsigtighed, herunder indholdet af det lovforslag om regler, der er sendt i høring.

Ny vejledning om løngennemsigtighedsdirektivet

Den 7. juni 2026 skal løngennemsigtighedsdirektivet være gennemført i dansk ret. Direktivet indeholder en række nye, omfattende forpligtelser for virksomheder. Dansk Erhverv har udarbejdet en vejledning, der giver overblik over de forpligtelser, som virksomhederne bliver mødt med.

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2025

Brian Mikkelsen: Der er brug for handling, ikke et mirakel

Europa står i en skæbnestund. Væksten står stille, innovationen udebliver, og vores konkurrenceevne sidder fast i en sump af bøvl og papir. I øst rykker Putin frem, og i vest mobiliserer Trump til handelskrig. I Europa er vi ikke bare alene hjemme – vores hjem er samtidig ramt af vandskade, taget er utæt, og vinduerne er mørnede.

Trump, told og trusler: Hvad er op og ned i de mange udmeldinger?

I sin første måned som præsident har Trump igen og igen skruet op for retorikken, når det gælder told. EU må leve med, at højere told synes at være et kernelement i Trumps økonomiske politik. Her ser vi nærmere på, hvad der er op og ned i de mange udmeldinger og dykker dybere ned i den økonomiske filosofi, der ligger bag, for at forstå, hvorfor præsidenten er så forelsket i told.

Temu og Wish oversvømmer markedet: Danske legetøjsfirmaer presses af ulige regler

Som legetøjsvirksomhed skal Legeakademiet overholde strenge regler og krav fra EU, mens kinesiske giganter som Temu og Wish vælter ind over grænsen med billigt og potentielt skadeligt legetøj. I yderste konsekvens risikerer Legeakademiet at måtte dreje nøglen om.

“Vi rapporterer for EU’s skyld, ikke vores egen“

Det har kostet Collectia en helt ny administrativ compliance-afdeling at leve op til nye regler for kreditservicevirksomheder. En omkostning, som ikke er værdiskabende for inkassofirmaet, lyder det fra salgsdirektør Jesper Winther

Dansk Erhverv kræver markant opgør med administrative byrder

Hvert år pålægges danske virksomheder en tsunami af byrdefulde krav fra europæisk og national lovgivning. I 2024 kostede det virksomhederne 49 milliarder kroner i lønomkostninger. Dét kalder på handling. Derfor er Dansk Erhverv nu klar med et udspil med fem indsatsområder og 111 oprydnings- og forenklingsforslag, som skal vise vejen til, hvordan vi kan få mindre bøvl og mere vækst.

Koncernchef i Dagrofa: Det er tid til et byrdestop

Tomas Pietrangeli har gjort regler og byrder til sin mærkesag. For som topchef for Dagrofa er han dybt bekymret over, at administrative byrder svækker dels fødevarekoncernens, men også Danmarks konkurrenceevne. Nu opfordrer han til at skrue ned for regelmaskinen.

Kort fortalt: Disse regler tynger erhvervslivet

Danske virksomheder svømmer i love, krav og direktiver, som tvinger dem til at bruge tid på administrationen frem for på at drive forretning. Vi har givet ordet til virksomheder, som blandt andet peger på arbejdstidsregistrering og emballageafgiften som nogle af de regler og byrder, der fylder mest.

EU bremser Lines revolution

… for særlig mærkningsordning fra EU forsinker hende i at komme ud over rampen. Nu kalder hun på en fast track-ordning på maksimalt tre måneder, så hun kan komme i gang med at sælge sit produkt.

Tæt på: Fra fængsel til oplevelsesvirksomhed

Et møde i en tidligere arrest. Teambuilding med rappelling ned ad en fængselsmur. En nat bag tremmer. Det er bare nogle af de oplevelser, man kan få sig som gæst hos det, der indtil i 2006 var Horsens Statsfængsel.

Bryd ud af de faste rammer: Derfor skaber unikke omgivelser nye ideer

Unikke omgivelser kan øge inspiration, motivation og skabe easy win for virksomheder, fortæller Ole Sorang, adm. direktør i mødeplanlægningsvirksomheden Optimeet. Hos oplevelsesvirksomheden Fængslet kan virksomheder holde firmaarrangementer i det tidligere Horsens Statsfængsel.