Dansk Erhverv Magasinet 02 | 2025
I dette nummer af Dansk Erhverv Magasinet giver vi blandt andet ordet til generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente. Hun fortæller om at stå med sin karrieres hidtil sværeste ledelsesopgave: At styre Dansk Flygtningehjælp ud af den krise, som Trumps nylige tilbagetrækning af udviklingsbistand har medført.
Og så sætter vi fokus på Danmarks afhængighed af internationale techgiganter, som får digitaliseringsminister Caroline Stage til at kalde på handling.
Vi håber, at du vil læse med…
Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 02 | 2025

Brian Mikkelsen: Hvis ikke nu, hvornår så?
Europa står i en skæbnestund. Væksten står stille, innovationen udebliver, og vores konkurrenceevne sidder fast i en sump af bøvl og papir. I øst rykker Putin frem, og i vest mobiliserer Trump til handelskrig. I Europa er vi ikke bare alene hjemme – vores hjem er samtidig ramt af vandskade, taget er utæt, og vinduerne er mørnede.

Digitaliseringsminister Caroline Stage: Det er tid til at få data i danske hænder
Med Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er digitaliseringsminister Caroline Stages bekymring blevet skærpet: Danmark er for afhængig af amerikansk teknologi. Derfor skal den digitale suverænitet styrkes. Den danske it-virksomhed Aeven mærker allerede en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der søger nationale alternativer.

Topchef advarer: Europa risikerer at tabe life science-kapløb uden investeringer i innovation
LEO Pharma-topchef Christophe Bourdon og Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen advarer om, at Europa risikerer at miste life science-industrien til Kina og USA, hvis ikke man tør tage risici og investere i innovation. Den tysk-franske topchef mener, at EU bør kigge til Danmark for at finde opskriften på, hvordan man igen gør Europa til verdens førende region inden for life science.

Analyse: Fortsat usikkerhed om politik og økonomi i Trumps USA
100+ dage med bølgegang har lært os, at uforudsigelighed er det nye grundvilkår i amerikansk økonomi for tiden. Det vil formodentlig fortsætte, men midtvejsvalget kan trække noget af tempoet ud af Trumps hæsblæsende forandringsprojekt.

Charlotte Slente stirrer en brutal virkelighed i øjnene
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær står midt i sin hidtil sværeste ledelsesopgave. Amerikanske bistandsnedskæringer har tvunget hende til at fjerne krisehjælpen fra 1,5 millioner mennesker og fyre 2000 medarbejdere. Men Charlotte Slente har især ét mål for øje: At få Dansk Flygtningehjælp styrket ud af krisen.

Vestjysk panelproducent ser mulig konkurrencefordel i Trumps handelsstorm
Lokale produktionsfaciliteter giver Woodupp en mulig konkurrencefordel på det amerikanske marked, men panelproducenten advarer andre virksomheder mod at gøre dem kunsten efter.

Tæt på: Koldkrigsmuseet – dyk ned i historien
STEVNS KLINT, 2025 Rusland rykker frem i Øst, NATO’s rolle diskuteres, og Danmark opruster militært. Historien om Den Kolde Krig gentager sig, og det får især ét spørgsmål til at gå igen på Koldkrigsmuseet Stevnsfort: Kan fortet stadig bruges?

Hvad skal Danmark med EU-formandskabet? Få svaret her
Den 1. juli overtager Danmark EU-formandskabet i en afgørende tid. Set med Dansk Erhvervs briller er der fire afgørende temaer, som regeringen bør stille skarpt på under formandskabet. Dem ridser vi op her.

En verden i opbrud stiller nye krav til lederen: Her er 5 ting, du bør have for øje
Erik Rasmussen har beskæftiget sig med ledelse i 60 år, og han er ikke i tvivl: Den geopolitiske situation stiller helt nye krav til lederskabet, som står overfor den største forandring siden 2. verdenskrig. Her peger han på fem krav, du som leder bør have for øje.

Personalejuridisk brevkasse: Er din virksomhed klar til at tage imod elever?
Sommeren nærmer sig, og mange virksomheder gør sig klar til at tage imod nye elever. Men mens eleverne er fyldt med forventninger, kan en fejl i ansættelsen få konsekvenser for virksomheden – både økonomisk og praktisk.

Nyt strandresort åbner i Køge: Kan blive vækstmotor for lokale virksomheder
For Rox Resort, der åbner den 1. november 2025, er ambitionen at aktivere en masse virksomheder fra lokalområdet. For resortet ser et stort potentiale i at høste værdi gennem lokale samarbejdspartnere, lyder det fra adm. direktør Carl Hegestad.

Hos Pentia deler to topchefer ét ledelsesansvar: Her er gevinsten
Jakob Stampe og Christian Ruud deler CEO-jobbet i it-konsulenthuset Pentia. Her forklarer de, hvorfor co-ledelse kan føre til bedre beslutninger.