Analyse af: Andreas Geertsen, Chef for EU og Europapolitik i Dansk Erhverv

Nedtællingen er i fuld gang. Den 1. juli overtager Danmark EU-formandskabet på et helt afgørende tidspunkt i Europas historie.

Mens de sidste forberedelser til formandskabet falder på plads, udvikler verden sig nærmest dag for dag i en mere usikker retning: I USA har Trump-administrationen på få måneder rusket op i verdensøkonomien i en sådan grad, at virksomheder har svært ved at træffe investeringsbeslutninger. Sikkerhedspolitisk fortsætter Rusland sin aggressive fremfærd i Ukraine. Samtidig har præsident Trump skabt usikkerhed om USA’s engagement i NATO-samarbejdet og skærpet bevidstheden om Europas akutte behov for oprustning og opbygning af forsvarsindustrien.

Som om det ikke var nok, har Draghi-rapporten dokumenteret sort på hvidt, at Europa gennem 20 års vigende vækst og konkurrenceevne er sakket økonomisk bagud – særligt i forhold til USA og Kina.

Skal Europa have en stemme i en usikker verden, hvor hård magt og interesser i stigende grad vejer tungere end værdier, så kræver det, at vi har en økonomi, der kan understøtte det og ikke regulerer os selv ned under gulvtæppet.

Danmark for bordenden
Dét er det dramatiske bagtæppe for det EU-formandskab, som Danmark tager hul på 1. juli. Formelt skal Danmark sidde for bordenden i EU-Rådet og lede forhandlingerne mellem regeringerne i de 27 medlemslande og med Europa-Parlamentet om de politiske forslag, Kommissionen fremlægger.

Selvom rollen formelt er at fungere som en neutral honest broker, er det Danmark, der i praksis skal finde kompromiserne og prioritere, hvilke sager der skal skubbes frem. Det giver en stærk mulighed for Danmark til at fremme Kommissionens initiativer om forenkling og deregulering – og give dem reel fremdrift under formandskabet, så vi kan få styrket konkurrenceevnen.

En anden central opgave bliver at indlede forhandlingerne om EU’s næste syvårige budget – MFF – som forventes at lande i starten af det danske formandskab. Danmarks formandskab kommer til at foregå i tæt samarbejde med den nye EU-Kommission, der for anden periode i træk har Ursula von der Leyen som formand. Hun har styrket sin magtposition i sin anden periode, og i en tid, hvor Europa har akut brug for synligt og sikkert lederskab, kan det vise sig at være en fordel. Heldigvis er der både i Kommissionen og i EU-landende en vigtig erkendelse af, at konkurrenceevne og regulering hænger tæt sammen.

Set fra Dansk Erhvervs perspektiv bliver det afgørende, at EU med Danmark i spidsen nu griber det mulighedsvindue, der er opstået, og får gjort op med en væsentlig del af den tunge regulering, der har hæmmet europæisk vækst og velstand i de senere år.

Vi lægger op til, at regeringen stiller skarpt på fire afgørende temaer under EU-formandskabet.

1. Et stærkere indre marked og færre administrative byrder
Helt grundlæggende ligger der en vigtig opgave i at få de basale elementer i EU-systemet til at fungere bedre. EU blev skabt med en vision om fri handel mellem medlemslandene – uden barrierer. EU har ingen told, men vi har stadig omfattende handelsbarrierer, som især skyldes forskellig implementering af EU-lovgivning. De interne handelshindringer i EU er i dag så store, at de reelt overskygger truslen fra de toldsatser, USA kan finde på at pålægge EU – både på varer og tjenesteydelser.

I dag har dygtige danske virksomheder alt for svært ved at skalere på tværs af EU, for der bliver brugt for meget tid og for mange ressourcer på at håndtere forskellig national regulering, som i stedet kunne bruges på innovation, vækst og eksport. Det hjemmearbejde skal vi adressere, før vi bekymrer os om de ydre trusler.

Det er glædeligt, at Kommissionen i høj grad har taget Draghi-rapporten til sig og gjort den til sit arbejdsprogram. Men Kommissionen kan kun fremsætte forslag – det er op til medlemslandene og EU-Parlamentet at træffe beslutningerne. Her får Danmark en afgørende rolle under formandskabet til at sætte skub i denne helt centrale dagsorden for Europas fremtid.

Der er også brug for fokus på skalering og konsolidering. Europæiske virksomheder er stort set fraværende på listen over verdens 50 mest værdifulde virksomheder, og derfor er det også glædeligt, at Kommissionen har meldt ud, at man vil se på fusionsreglerne. Det hilser vi velkommen. Konkurrencelovgivning er vigtig, men den må ikke stå i vejen for, at store, konkurrencedygtige virksomheder kan vokse frem i Europa.

2. Færre puljer – stærkere investeringsincitamenter
Et andet vigtigt område bliver investeringer i forskning, innovation og vækst, hvor Europa halter efter især USA og Kina. Det gælder både på det offentlige og det private område. Det er helt afgørende, at forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget, som begynder under det danske formandskab, ændrer tilgangen til, hvordan EU-støtte bliver tildelt og brugt.

I dag har EU et virvar af støttepuljer med komplekse ansøgningsprocesser, der gør det svært for virksomheder at få adgang til midlerne. I stedet bør vi bevæge os mod enklere, mere målrettede investeringsincitamenter. Samtidig skal vi prioritere skarpere i støtten, så vi fokuserer på en håndfuld strategisk vigtige områder, frem for at sprede støtten tyndt ud over 50 forskellige områder.

Det handler om at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad er afgørende for Europas evne til at klare sig globalt fremover? Her kunne man oplagt stille spørgsmålet, om det giver mening, at en tredjedel af EU’s budget stadig går til landbrugsstøtte.

EU bør hente inspiration fra USA’s Inflation Reduction Act, hvor investeringer i innovation understøttes gennem skatte kreditter. Tænk, hvis EU matchede investeringer i for eksempel AI-løsninger krone for krone – så både virksomheder og EU har hånden på kogepladen.

Grundlæggende skal vi tænke langt mere i virksomhedsperspektiv - hvordan får vi pengene hurtigt og effektivt ud at arbejde frem for blot at opfylde bureaukratiske krav? Samtidig skal der skabes langt bedre rammer for, at privat kapital kan komme i spil på tværs af Europa. I dag ender en stor del af de europæiske pensions- og opsparingsmidler i amerikanske virksomheder, i stedet for at blive investeret i europæisk vækst. Det skal vi have gjort op med.

Danmark varetager EU-formandskabet fra 1. juli til 31. december 2025. Overtagelsen af formandskabet markeres i Aarhus den 3. juli, hvor statsministeren og den samlede danske regering tager imod Europa-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen. Det er ottende gang, at Danmark har EU-formandskabet. Senest var i 2012.

3. Styrkede handelsrelationer og turbo på frihandelsforhandlinger

Midt i USA’s handelskrig med det meste af verden er det oplagt, at Europa bevarer en konstruktiv handelspolitik. Vi skal være open for business. Europa kan ikke være for afhængige af amerikanernes luner, og derfor bør EU sætte turbo på frihandelsforhandlinger med resten af verden for at diversificere vores handelsrelationer.

EU har allerede forhandlet en aftale på plads med Mercosur-landene i Sydamerika, men den mangler stadig ratifikation – og her er medlemsstaternes opbakning afgørende. Indien er et andet oplagt fokuspunkt, ligesom lande som Vietnam og Indonesien bør prioriteres. Flere af disse økonomier risikerer også at blive hårdt ramt af amerikanske toldsatser, hvilket kun øger behovet for stærkere handelsbånd til EU. Kina er en særlig udfordring, men også her bør vi fortsætte arbejdet for en mere balanceret handelsrelation.

4. Stærkere satsning på europæiske styrkepositioner
Endelig bør EU’s kommende budget fokusere på områder, hvor Europa allerede har styrkepositioner, samtidig med at vi fokuserer på sektorer, hvor vi af sikkerheds- og geopolitiske grunde er nødt til at kunne stå mere på egne ben. De seneste ti år har vist, hvordan afhængighed af kritisk infrastruktur og teknologi hurtigt kan blive til sårbarhed – og den virkelighed vil vi formentlig leve med længe endnu. Derfor kræver det politisk mod at udpege de områder, hvor vi skal kunne mere selv.

Eksempelvis på energiområdet, hvor uafhængighed af russisk energi er en nødvendighed – og investeringer i vedvarende energi en del af løsningen. Det gælder også på forsvarsområdet og inden for nye og kritiske teknologier, hvor vi både har udfordringer og potentiale.

AI er et andet godt eksempel. Europa bliver næppe førende på udvikling, men vi har stærke forudsætninger for at tage teknologien i brug bredt – til gavn for produktion og konkurrenceevne.

På kvanteområdet er vi stadig med i kapløbet, og især Danmark står stærkt. Det samme gælder sundhed og life science, hvor både Danmark og Europa har virksomheder i absolut verdensklasse.

Store muligheder trods uforudsigelighed
Det er formentlig de færreste danske toppolitikere og embedsmænd, der i deres vildeste fantasi havde forudset, at Danmark skulle indtage EU-formandskabet i en situation med amerikansk toldkrig, usikkerhed om NATO-samarbejdet og krig i Europa.

Og selvom man hurtigt kan miste modet, når man følger de gule breaking-bjælker hos nyhedsmedierne og de sociale medier, så er vi i Dansk Erhverv overbeviste om, at der ligger enorme muligheder – både for Europa og for dansk erhvervsliv – midt i alt kaosset og usikkerheden.

Griber vi tingene rigtigt an, er der gode muligheder for, at Europa kan komme styrket ud af denne usikre tid. Det gælder både et stærkere globalt samarbejde også med andre end USA og muligheden for at få gennemført vidtgående reformer, der for alvor styrker EU-landenes konkurrenceevne og skaber et solidt fundament for vores fælles sikkerhed. Historisk set har Europa formået at tage store spring fremad, ikke mindst i krisetider.

Vi tror på, at vi også denne gang kan komme styrket ud på den anden side. Jeg bliver ikke mindre optimistisk, når jeg taler med beslutningstagere – både i Kommissionen og i regeringen herhjemme. Her mærker man handlekraft og en klar erkendelse af, at det er nu, det gælder. Men det er også nu, at de høje ambitioner skal omsættes til konkret handling.