Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Christian Falck Wolff

Siden 2008 har Stevnsfort – med tilhørende missilsite – været et museum, der formidler 45 års dansk forsvarshistorie. Her dybt i undergrunden kan de besøgende lære, hvilken rolle Danmark spillede under Den Kolde Krig, og hvorfor vores position som prop i Østersøen var så vigtig. Men i dag kommer gæsterne ikke kun for at forstå fortets rolle under Den Kolde Krig. De kommer, fordi historien går igen.

Siden invasionen i Ukraine i 2022 har museet oplevet en kraftig stigning i besøgstallet. Der er lavet flere guidede ture, åbningstiden er udvidet, og museet har travlt med at åbne nye lokaler. Blandt andet bliver den oprindelige kommandocentral snart åbnet som en del af en ny guidet tur kaldet Fortets Hemmeligheder.

Og nej, fortet kan ikke bruges igen, lyder svaret fra guiderne, der viser de mange gæster rundt i undergrunden. Artilleriet er en antikvitet, der er intet tidssvarende udstyr i fortet, og selve byggeriet vil næppe blive anset for tidssvarende. Overvågningen og beskyttelsen af Danmarks grænser sker andre steder i landet. Men Stevnsfortet spiller stadig en rolle. Nu som et museum, der gør gæsterne klogere på fortid og nutid.

Men hvad kan man forvente af det pensionerede koldkrigsmuseum? Under klinten snor knap to kilometer underjordiske tunneller sig som årer gennem kalken. Hugget, sprængt og boret ind i den danske undergrund ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Et atomsikret værn, der under Den Kolde Krig skulle beskytte Vesten mod truslen fra Øst.

Stevnsfort åbnede i 1953. Baggrunden var Den Kolde Krigs udvikling efter 2. verdenskrig og Danmarks indmeldelse i NATO i 1949. Placeringen af fortet var langt fra tilfældig. For Danmark lå i Den Kolde Krigs frontlinje med direkte adgang til Østersøen og som nærmeste nabo til østbloklandene Østtyskland, Polen og Sovjetunionen.

Fra overvågnings- og kontrolrum 18 meter nede i klinten kunne Søværnet overvåge Østersøen og indsamle efterretninger om de mange skibe, der bevægede sig i det strategisk vigtige farvand. Målet var at kontrollere, om Sovjetunionen og Warszawa-pagtens skibe bevægede sig mod og igennem dansk farvand for at nå ud til Atlanterhavet.

Skulle Den Kolde Krig blive varm, ville de første tegn vise sig her. Derfor kunne Danmark, hvis nødvendigt, forsvare farvandet med miner i vandet og tunge kanoner fra fortet. Fortet blev nedlagt i år 2000. Elleve år efter Murens fald.

GENERATORSKUR I HAWK-SITET
Stevnsfortet havde et Hawk-missilsystem, der kunne bruges til at skyde fjendtlige fly ned. Systemet var amerikansk og selvforsynende med strøm, når det var i felten. I den operative tid ville der have stået to HF60D 400 Hz generatorer i dette skur. I dag står en "hundevogn", der blev brugt til kontrol af blandt andet fortets missilsite. Til højre ses en M113 pansret mandskabsvogn, der fungerede som en mobil kommandostation.

OVERVÅGNING
Radarkonsollerne i Operationsrummet blev brugt til at overvåge skibstrafikken i et af de mest trafikerede farvandsområder i verden. Dengang - som i dag - passerede der i Øresund alene 30.000 skibe om året. Systemet var avanceret og kunne blandt andet automatisk plotte – det vil sige følge – skibe.

ANTITANK-KANON
Nord og syd for fortet, i Køge- og Faxe Bugt, ligger de strande, hvor fjenden sandsynligvis ville forsøge en landgang, hvis krigen skulle bryde ud. Skulle det ske, kunne en britisk 17-punds antitank-kanon beskyde fjenden. Museet har en mindre udstilling, der fortæller om invasionsforsvaret af Faxe Bugt. Her kan gæster blandt andet se en Centurion-kampvogn og nogle af de søminer, der skulle forhindre fjendtlige landgangsfartøjer i at nå ind til kysten.

Kasper Renström Østervig
Direktør for Østsjællands Museum, som Koldkrigsmuseum Stevnsfort hører under.

 

FULDTRÆFFER
En nedslagsradar hjalp artilleristerne til at ramme plet med fortets to 150 mm kanoner. Ved hjælp af trådkorset kunne skuddata korrigeres og sendes til artilleristerne i kanontårnene, som herefter kunne afgive et nyt skud, der gerne skulle resultere i en fuldtræffer.

GRANATER
20 meter under hvert kanontårn lå ammunitionsmagasinerne. Her opbevarede man krudtladninger og de 44,5 kg tunge granater. Under øvelser var mandskabet i magasinerne på hårdt arbejde: Granater og ladninger skulle med håndkraft fragtes til montagebordet og efterfølgende ind i ammunitionselevatoren. Kanonerne har i deres tid på Stevns aldrig afgivet skud i andet end øvelsessammenhæng.

RÆVEGADE
Byggeriet af fortet i undergrunden begyndte to steder fra søsiden. Efterhånden som tunnellerne blev sprængt og boret ind i undergrunden, blev kalken og flinten kørt væk på tipvogne og tømt i havet. De to åbninger til havet blev sidenhen beholdt som nødudgange og fik navnet "Rævegade".