Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: PR

Vi blev co-ledere i 2016, da den daværende direktør stoppede. Efter flere år i ledende roller i Pentia kendte vi hinandens styrker og svagheder ud og ind – og vi kom frem til en fælles konklusion: Sammen kunne vi lede Pentia bedre, end nogen af os kunne alene.

I starten havde vi en tydelig opdeling af ansvarsområder. Christian havde ansvaret for den eksterne del af forretningsudviklingen, med fokus på strategi og kundekontakt. Jakob havde ansvar for at udvikle organisationen og de interne processer. Sådan er det også i dag, men vi blander os mere i hinandens områder og er blevet bedre til at spørge hinanden til råds. Det styrker samarbejdet.

Vi deler opgaverne, så vi fokuserer på det, vi brænder for og er dygtige til. Det giver mere energi og bedre resultater for forretningen. For medarbejderne betyder det, at vi har mere tid og overskud til at være synlige og nærværende.

Vores co-ledelse har især kæmpe værdi, når vi står over for store strategiske beslutninger – eksempelvis opkøb. For nyligt var vi i dialog med en virksomhed, der på papiret passede godt til vores strategiske ambitioner.

Men undervejs måtte vi se hinanden i øjnene og sige: Det her er et ikke match i forhold til værdier. At være to om beslutningerne betyder, at vi holder hinanden ansvarlige. Også når vi må sige nej tak til en mulighed, der havde været god for bundlinjen på kort sigt, men dårlig for kulturen. Vi bruger hinanden til at finde den rigtige løsning på alt fra tilpasning af vores ydelser til, hvordan dagligdagen skal fungere.

I øjeblikket diskuterer vi f.eks. hybridarbejde en del: Skal der være frie rammer? Det har Christian været mere fortaler for, men Jakob har argumenteret for, at det har betydning for kulturen, at vi mødes herinde. Vi er landet på en aftale, der tager begge perspektiver med.

Vi havde store diskussioner i starten. Det kunne handle om strategi, om hvad vi konkret skulle tilbyde en kunde, eller om en af os var gået for meget ind på den andens område. Man skal være klar på at håndtere konflikterne, for de vil opstå. Det vigtigste er, at der er tillid, et fælles værdigrundlag og mål. Og så skal man grundlæggende kunne lide hinanden.

Vi har en uskreven aftale: Hvis noget hører til vores eget område, får vi hver især lov til at træffe den endelig beslutning. Og det holder vi ved. Selv hvis vi ikke er helt enige, så står vi altid på samme linje udadtil. Ellers svækker vi både ledelsen og os selv.