Af: Nadia Maja Bech
Foto: PR ALK 

500 millioner mennesker lider af allergi verden over. For mange kan sygdommen holdes nede med symptombehandling, men for op mod 60 millioner er allergien så alvorlig, at manglende behandling kan give livstruende konsekvenser.

Lige præcis den gruppe mennesker specialiserer ALK sig i at hjælpe gennem allergiimmunterapi, og i dag er virksomheden verdensledende på området.

På hovedkontoret i Hørsholm forskes og udvikles der intensivt i behandlinger, der kan hjælpe mennesker med svær allergi til et bedre liv. Men bag de hvide laboratorievægge ulmer en voksende bekymring.

For ifølge Peter Halling, ALK’s topchef, risikerer Danmark at undergrave sin egen styrkeposition. Mens Danmark har et ambitiøst mål om at fordoble life science-eksporten til 350 milliarder kroner i 2030, er Danmarks og Europas konkurrenceevne under voldsomt pres.

Tilskud til innovative produkter forsvinder, og bunkevis af administrative regler og byrder bremser virksomhedernes momentum. Derfor har han særligt ét budskab til politikerne:

”Det er ambitiøst og positivt, at regeringen vil fordoble life science-eksporten i 2030, og det bakker vi naturligvis op om. Der er allerede taget mange skridt i den rigtige retning, men jeg er bekymret for, at det ikke er nok til at komme i mål. Vi stiller meget gerne op til dialog om, hvad der ellers kan gøres.”

Langt foran resten af Europa  
Overimplementering af EU-regler er en kæmpe sten i skoen for ALK og resten af life science-branchen. Her er CSRD-direktivet et tydeligt eksempel på, at Danmark går forrest, men også lidt for langt ifølge Peter Halling.

Hos ALK har implementeringen kostet 20–25 millioner kroner over de seneste par år. Peter Halling anerkender formålet, men han mener, at tempoet og kompleksiteten har været overdrevet.

”Danmark var langt foran resten af Europa i forhold til at implementere regler. Og nu, hvor reglerne justeres i EU, viser det sig, at en del af arbejdet har været spildt,” siger han. 

ALK brugte måneder på at tolke uklare krav, som nu justeres. Tid og ressourcer, som kunne være brugt på innovation i stedet for bureaukrati. Samlet vurderer Peter Halling, at overregulering af EU-regler koster ALK mellem 50 og 100 millioner kroner om året.

”Det er penge, der ikke skaber værdi for nogen,” siger han. ”De går til administration, ikke til udvikling. Og det svækker både vores og Danmarks konkurrenceevne.” 

Derfor efterlyser han en mere afbalanceret tilgang til nye regler, hvor Danmark stadig kan gå forrest, men uden at spænde ben for sig selv.

”Mit råd er, at man sikrer et minimum af regler i første omgang,  
og så kan man altid bygge på, frem for at vi starter med at overregulere og overimplementere og skabe en masse ekstra omkostninger for virksomhederne,” siger han.

Siden 2015 har miljøområdet i Danmark haft principper om minimumsimplementering som udgangspunkt for, hvordan EU-lovgivning implementeres i Danmark, og de principper har man netop besluttet at fortsætte. Ifølge Peter Halling kunne man med fordel lade sig inspirere af netop det på medicinalområdet.

En skæv konkurrence  
Peter Halling understreger, at det er afgørende at styrke både rammevilkår og konkurrenceevne, for ellers risikerer danske virksomheder at blive overhalet af særligt kinesiske aktører.

For mens danske og europæiske virksomheder kæmper med tunge rapporteringskrav, løber kinesiske konkurrenter stærkt. De har friere rammer, og mange bliver støttet af statslige midler. Det sætter for alvor fart på udviklingen.

”De kinesiske virksomheder har de helt rigtige vilkår på hjemmemarkedet, og det giver dem et forspring, når de skal ud i verden og konkurrere,” siger Peter Halling.

Og når europæiske virksomheder skal leve op til krav, som ikke gælder udenfor EU, skaber det en skæv konkurrence.

”Vi bruger energi på at leve op til komplekse og uens krav, mens andre bruger de samme ressourcer på innovation. Det gør, at vi mister noget af vores motorkraft.”

Strategi er ikke nok  
Ifølge Peter Halling understreger de regulatoriske forskelle således behovet for at skabe bedre rammer for danske virksomheder. Men trods kritikken mener han, at løsningerne er inden for rækkevidde. Han roser den danske life science-strategi og politikernes villighed til dialog og til at styrke life science i Danmark, men understreger, at strategi ikke er nok.

”Det handler også om implementeringen af strategien og sikringen af et endnu tættere samarbejde og en langt stærkere koordinering mellem myndigheder, politikere og virksomheder,” siger han og tilføjer:

”Vi har en masse rigtig fornuftige tiltag i Danmark, men når det så kommer til implementeringen af EU-lovgivning, så saver man lidt benene væk under danske selskaber.”

Han opfordrer politikerne til at tænke helhedsorienteret: at fjerne unødigt bureaukrati, styrke samarbejdet og se på de samlede effekter af deres beslutninger.

”Vi har brug for, at politikerne fokuserer på det store billede – eksport, investeringer, arbejdspladser og skatteindtægter,” siger han. For uden et stærkt hjemmemarked mister Danmark sin rolle som motor for innovation:

”Hvis hjemmemarkedet ikke fungerer, forsvinder investeringerne, arbejdspladserne og innovationskraften. Så bliver Danmark ikke stedet, hvor virksomheder som vores vokser fra – men stedet, de vokser fra.”

Hjemmemarkedet er afgørende  
For ALK er et stærkt hjemmemarked altafgørende for at kunne konkurrere på verdensmarkedet. Derfor er der behov for et styrket samarbejde mellem virksomheder, politikere og myndigheder i Danmark, mener Peter Halling. Et samarbejde med et større, mere holistisk fokus på, hvad der er bedst for virksomheder som ALK og dermed for Danmark.

For danske life science-virksomheder er Danmark ikke bare et hjemland. Det er et referencemarked, som resten af verden kigger på, når de skal beslutte, om de vil give tilskud til deres produkter.  

Derfor kan selv små politiske justeringer i Danmark skabe store ringe i vandet på andre markeder.

Hvis danske myndigheder skærer i tilskud til et produkt, ser andre lande det som et signal om, at produktet ikke har stor værdi, og det kan betyde, at virksomheden mister tilskud i udlandet.

Kan koste 100 millioner i skatteindtægter  
Og det er ikke bare et regnearksproblem, pointerer Peter Halling – det handler om eksport og om, at der er nogle patienter og et system i den anden ende, som skal have råd til at levere behandling til så mange patienter som muligt.

“Vi har stor forståelse for, at flest mulige patienter skal have den rette behandling, og at vi også har et system, der skal have råd til det. Men det er afgørende at se på det større billede. Hvis man sparer en smule på udgifterne et sted, kan det have store konsekvenser for eksporten og skatteindbetalinger til Danmark et andet sted. Den forståelse mangler i dag,” siger han.

Peter Halling peger på, at beslutninger om tilskud, som reelt kun handler om få millioner kroner, kan føre til tab på op mod en halv milliard i eksportindtægter – og potentielt koste Danmark over 100 millioner i årlige skatteindtægter.

”Myndighederne er nødt til at se på de langt større konsekvenser for dansk erhvervsliv og ikke på besparelserne her og nu. Konsekvenserne vil være langt større end den marginale besparelse, man vil få ved at fjerne tilskuddet på enkelte produkter, som kun er nogle få millioner i forhold til potentielt trecifret eksport over tid,” siger Peter Halling.

Ifølge ham er der brug for et samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og politikere, hvor man fokuserer på, hvordan man skaber de bedste rammevilkår for vækst – og et mindre fokus på pris og kontrol. Det handler ikke blot om selskabers bundlinjer, men om Danmarks evne til at fastholde arbejdspladser og innovation.

“ALK beskæftiger over 1.000 medarbejdere i Danmark, og hvis hjemmemarkedet bliver mindre attraktivt, kan investeringerne hurtigt flytte ud. Men det er ikke noget, vi ønsker. ALK er en virksomhed med et stort dansk islæt, og derfor har vi en interesse i, at Danmark som marked bliver ved med at være relevant og har de rammer, der skal til for at vi som virksomhed kan se det som en stærk base, hvorfra vi kan udvikle selskabet,” afslutter Peter Halling.