Af: Tine Østergård Korcyl 
Foto: Kasper Løftgaard 
 

Forestil dig Helle Jensen. Hun er 58 år, laborant på en fødevarefabrik i Midtjylland og har arbejdet det samme sted i næsten tre årtier. Hun er typen, der altid stiller op, kender arbejdspladsen som sin egen bukselomme og sjældent melder sig syg.  
Men på det seneste er trappen op til kantinen blevet tungere. Hun må stoppe for at få vejret. Når hun kommer hjem, falder hun udmattet om på sofaen og tænker, at det nok bare er alderen. Først langt senere opdager hun, at hun har KOL – en sygdom, hun formentlig har haft i årevis.  

Helle findes ikke som person, men hendes historie gør. Den er typisk for de tusindvis af danskere, der hvert år mister pusten – og med den, tilknytningen til arbejdsmarkedet.  

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at over 14.300 fuldtidsbeskæftigede er trukket ud af arbejdsstyrken på grund af lungesygdommen KOL.  

For Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, er tallene bekymrende: ”Vi har længe vidst, at KOL koster på livskvalitet. Nu kan vi se, hvor dyrt det koster samfundet. 14.300 fuldtidsbeskæftigede – det er ikke bare et tal. Det er Helle. Det er hendes ligesindede. Det er mennesker, der gerne vil blive ved med at arbejde, men som mister pusten – bogstaveligt talt.”  

Her skal vi sætte ind 
Hos Lungeforeningen er der ingen tvivl om, hvor løsningen ligger: forebyggelse, tidlig opsporing og bedre behandling.  

”Alt for mange opdager først sygdommen, når de næsten ikke kan trække vejret,” siger Ann Leistiko. ”Men hvis flere bliver opmærksomme på symptomerne tidligt og går til lægen, kan vi undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet på grund af KOL. En simpel lungefunktionsmåling hos egen læge kan fange sygdommen længe før. Det er der, vi skal sætte ind.”  

Hun mener, at ansvaret for tidlig diagnose skal forankres hos de praktiserende læger, som kender patienterne bedst og kan reagere på de tidlige tegn.  

”Lægerne er nøglen. De ser patienterne igen og igen. Hvis lægerne er ekstra opmærksomme på symptomer hos personer i risikogruppen – for eksempel tidligere rygere eller folk med åndenød – kan vi forebygge, at KOL udvikler sig alvorligt.”  

Tidlig diagnose giver mulighed for behandling, hjælp til rygestop og træning, som kan bremse sygdommens udvikling. Det betyder færre sygedage, færre indlæggelser og flere, der kan blive på arbejdsmarkedet.  

Kronikerpakke til KOL-patienter  
Derfor hilser Lungeforeningen de nye kronikerpakker velkommen. 
Formålet er at skabe et sammenhængende forløb for mennesker med kroniske sygdomme på tværs af praktiserende læge, kommune og hospital.  

”Når man får diagnosen KOL, må man ikke bare sendes hjem med en inhalator og et skulderklap,” siger Ann Leistiko. ”Der skal være en klar plan, så patienten får den rette støtte, rehabilitering, opfølgning og psykologhjælp, når det er nødvendigt. Det er dét, kronikerpakken kan sikre.”  

Kronikerpakken for KOL skal blandt andet fastlægge ensartede standarder for udredning og opfølgning, tydelige rollefordelinger mellem almen praksis, kommune og hospital, og faste forløbsprogrammer, så ingen patienter tabes mellem sektorerne.  

Ann Leistiko peger på, at det i sidste ende handler om at bruge ressourcerne bedre – ikke nødvendigvis flere penge, men en mere målrettet indsats.  

”Hvis vi behandler tidligere og mere systematisk, kan vi undgå de dyre indlæggelser og bevare arbejdskraften. Det er sund fornuft – både menneskeligt og økonomisk.”

”Vi taler tit om mangel på arbejdskraft. Her er et sted, hvor vi rent faktisk kan gøre noget – og gøre det hurtigt. Det kræver, at vi tænker forebyggelse som en investering, ikke som en udgift.” direktør, Ann Leistiko, Lungeforeningen 
 
KOL er ikke kun et sundhedsproblem  
Dansk Erhverv deler Ann Leistikos optimisme og analyse: Der er en kæmpe økonomisk gevinst ved at investere i sundhed gennem forebyggelse og bedre behandling.  

Det kan fastholde flere KOL-patienter på arbejdsmarkedet. Og det kan fastholde flere pårørende i arbejdsstyrken. En analyse fra Dansk Erhverv viser nemlig, at otte specifikke kroniske sygdomme – blandt andet KOL – trækker 15.600 fuldtidsbeskæftigede pårørende ud af arbejdsstyrken. Det kommer altså oveni de mange kronisk syge mennesker, der må udtræde af arbejdsstyrken.  

”I dag skøjter mange med kroniske sygdomme rundt i et system, hvor det kan være svært at finde hoved og hale i tilbuddene. Derfor har de brug for pårørende til at holde dem i hånden, når de skal finde ud af, hvad der er det rette behandlingstilbud,” siger Katrina Feilberg, branchedirektør i Dansk Erhverv.  

Derfor mener Dansk Erhverv, at der skal tilbydes bedre behandling af borgere med kronisk sygdom, herunder KOL-patienter. Ifølge Dansk Erhverv er KOL ikke kun et sundhedsproblem. Det er et arbejdsmarkedsproblem.  

”Hvis vi vil have flere hænder, skal vi også holde de hænder, vi allerede har, sunde og i job,” siger Katrina Feilberg.  

Dansk Erhverv mener, at Lungeforeningens forslag om tidlig diagnose og mere sammenhæng i behandlingen kan øge arbejdsudbuddet markant.  

”Der er et kæmpe potentiale i at tænke sundhed og arbejdskraft sammen,” siger Katrina Feilberg. ”Når man sikrer tidlig behandling, får man ikke bare færre sygedage. Man får flere mennesker, der kan blive i arbejde i længere tid.”  

Samarbejdet mellem Lungeforeningen og Dansk Erhverv bliver derfor et konkret eksempel på, hvordan sundhedspolitik og erhvervspolitik hænger tæt sammen.  

”Det er i virkeligheden to sider af samme sag,” siger Ann Leistiko. ”Når vi forebygger sygdom, styrker vi arbejdsudbuddet. Når vi styrker arbejdsudbuddet, får vi råd til at forebygge mere.”  

Et fælles ansvar – og et fælles potentiale  
For Lungeforeningen handler det nu om at få omsat de gode intentioner til konkret handling.  

”Der er en tendens til, at ansvaret for kroniske sygdomme bliver spredt ud på alt for mange hænder. Men hvis vi skal lykkes, skal ansvaret samles. Og det skal ligge hos de praktiserende læger, som kender patienterne og kan tage teten,” siger Ann Leistiko.  

Hun understreger, at det ikke blot handler om behandling, men om at skabe et sundhedssystem, der gør det muligt for mennesker med KOL at blive i arbejde.  

”Vi taler tit om mangel på arbejdskraft. Her er et sted, hvor vi rent faktisk kan gøre noget – og gøre det hurtigt. Det kræver, at vi tænker forebyggelse som en investering, ikke som en udgift.”  

Et pust af håb  
Helle Jensen findes måske ikke. Men der findes tusinder som hende. Og hvis Danmark formår at gribe indsatsen rigtigt an – med tidlig opsporing, stærke lægeroller og bedre forløb – kan mange flere få vejret igen.  

”Vi kan ikke fjerne KOL,” siger Ann Leistiko. ”Men vi kan sørge for, at den ikke nødvendigvis stjæler menneskers arbejdsliv.”  

Et af de benspænd, der er lige nu, er, at patienters data skal kunne deles på tværs af sektorer, hvis man skal undgå, at patienterne skal have foretaget de samme undersøgelser flere steder i systemet. Men Ann Leistiko er fortrøstningsfuld.  

”Der er politisk velvilje til at skræddersy en kronikerpakke for KOL-patienter, der sikrer, at patienterne bliver grebet tidligt, får hjælp til at holde sygdommen nede, og at de løbende bliver fulgt ved lægen. Så jeg er meget optimistisk.”