Spring til indhold

Ericssons danske landechef: Vi skal fastholde den digitale førertrøje

Massive investeringer i digital infrastruktur som 5G og fibernet har i årevis givet Danmark og danske virksomheder en konkurrencefordel. Men hvis investeringerne i Danmark og EU tørrer ud, truer det både konkurrenceevnen og den digitale sikkerhed, siger Amanda Hasselberg, landechef for telekomgiganten Ericsson.

Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2025

I januar 2025 overtog svenske Amanda Hasselberg rollen som dansk landechef for Ericsson, der siden 1929 har været med til at bygge og udvikle Danmarks digitale rygrad – fra de første telenet til nutidens 5G.  

Og svenske Amanda Hasselberg har overtaget stafetten på et særligt interessant tidspunkt i virksomhedens snart 100-årige danske historie. For Danmark står midt i et afgørende valg, forklarer hun fra Ericssons hovedkontor i Ørestad: Skal vi udnytte de nye teknologiske og digitale muligheder eller lade andre lande løbe med førertrøjen?  

Teknologier som kunstig intelligens, cloud og Internet of Things – fysiske enheder som bygninger, maskiner eller transportmidler, der er forbundet til internettet og deler data for at optimere drift og effektivitet – giver nye muligheder og kan gøre en markant forskel for både erhvervsliv og velfærd.  

På hospitalerne kan kunstig intelligens hjælpe læger med at analysere røntgenbilleder hurtigere og mere præcist, så patienter får hurtigere diagnoser og kortere ventetid.  

I erhvervslivet kan 5G og Internet of Things få maskiner til at opdage fejl, før de opstår, så produktionen kører mere effektivt og med mindre spild. Og i den offentlige sektor kan lynhurtige forbindelser og cloud-løsninger gøre det muligt at automatisere sagsbehandling og dele data sikkert mellem myndigheder. 

Men mulighederne griber ikke sig selv, påpeger Amanda Hasselberg.  

”Vi har brug for, at politikerne skaber de rette rammer for, at virksomheder kan fortsætte med at investere i digital infrastruktur. Teknologien udvikler sig med lynets hast, men investeringerne skal følge med,” siger hun.   

Ericsson Danmark er en del af den globale telekommunikationskoncern Ericsson og beskæftiger 120 medarbejdere. Virksomheden omsatte i 2024 for 763 millioner kroner .

Risiko for digital kø på motorvejen  
Dansk Erhvervs analyse fra 2025 viser, at teleinvesteringerne er faldet med hele 23 procent siden 2021. En del af forklaringen er, at der i årene op til 2021 blev investeret massivt i opsætningen af 5G-netværk, men faldet er stadig markant, og nu falder også investeringer i fibernet.  

Og det er problematisk, forklarer Poul Noer, fagchef for digital infrastruktur i Dansk Erhverv:  

“For mens investeringerne falder, sender virksomheder, offentlige myndigheder og borgere mere data gennem nettet end nogensinde før, og nye teknologier som AI og automatisering kræver langt større kapacitet, hastighed og stabilitet.”  

Sagt med andre ord: Trafikken på Danmarks digitale motorveje stiger voldsomt, og hvis ikke vejnettet bliver vedligeholdt og udbygget, opstår der kø.  

Europæisk konkurrencekraft og sikkerhed på spil  
Danmark står ikke alene med udfordringen. Mario Draghi advarede i sin opsigtsvækkende rapport om Europas konkurrencekraft fra 2024 om, at Europa vil blive ramt af flaskehalse og tabe konkurrenceevne, hvis ikke investeringerne i digital infrastruktur løftes markant.  

Den vurdering deler Amanda Hasselberg, som peger på, at USA, Kina og Indien samtidig investerer massivt i netværk, kunstig intelligens og digital teknologi.  

“Hvis Europa ikke følger med, risikerer vi, at de amerikanske og kinesiske virksomheder driver udviklingen og høster frugterne,” siger Amanda Hasselberg.  

Behovet for at øge investeringerne er kun blevet vigtigere af den nuværende geopolitiske situation, hvor hybrid- og cyberangreb er en konkret og konstant trussel, forklarer Ericsson-chefen. For uden løbende investeringer i netværkssikkerhed og robusthed øges risikoen for, at cyberangreb kan lamme virksomheder og vitale samfundsfunktioner. Det kan få fatale konsekvenser for virksomheder og kritiske samfundsfunktioner.

Og det kan blive dyrt. Tal fra Copenhagen Economics viser, at en times landsdækkende netnedbrud kan koste erhvervslivet op mod 6,5 milliarder kroner. Ja, det var 6,5 milliarder kroner.  

Hurtigere tilladelser og større skala  
Godt. Behovet er klart. Hvad er løsningen?  
Mere samarbejde og ensretning i EU, forklarer Amanda Hasselberg og peger på, at det vil skabe bedre rammer, der fremmer investeringer i fremtidens netværk.  
Og så skal der yderligere fokus på at få 5G Standalone udrullet – altså den fuldt udviklede version af 5G med ultralav forsinkelse og høj stabilitet i dataoverførslerne. Det er den eneste måde, vi kan skabe den infrastruktur, der skal til for at understøtte nye innovative tjenester og udviklingen af vores digitale samfund, pointerer hun.  

Dansk Erhverv peger på yderligere to tiltag, der kan løfte digitaliseringen: Fart og større skala.  

Danmark skal fortsætte med at grave flere fiberkabler ned og rejse flere mobilmaster. Og det skal gerne gå stærkt, forklarer Poul Noer. Dansk Erhverv foreslår derfor, at processen med at etablere master, kabler og netværksudbygning i langt højere grad behandles som kritisk infrastruktur, så sagerne får højere prioritet og hurtigere sagsbehandling. Det vil sikre, at virksomhederne kan udbygge den digitale infrastruktur i takt med udviklingen – ikke bagefter.  

Der er også behov for investeringer i optimering af 5G-netværk, datacentre, cloudløsninger og cybersikkerhed. Det er store og komplekse investeringer, som kan være vanskelige at løfte for de enkelte virksomheder alene.  

Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at det bliver lettere for virksomheder at opnå den rette størrelse. Her kan vi lade os inspirere af Storbritannien, hvor konkurrencemyndighederne har givet 3 og Vodafone lov til at slå sig sammen – en beslutning, der frigør midler til investeringer for næsten 100 milliarder kroner i udbygning af den sammenlagte virksomheds 5G-netværk.  

Fremtiden er digital  
Udsigten fra Ericssons kontor i Ørestad er grå denne dag i oktober. Men ifølge Amanda Hasselberg er Danmark og Europas digital fremtid ganske lys. Hun tror på, at både Danmark og resten af EU har forstået, at tiden til at handle er nu. Og så kan det for alvor blive interessant. Både for Ericsson og Danmark. 

De vigtigste skridt for dansk digital infrastruktur

  1. Udrulningen af fibernet og 5G 
    Fundamentet for Danmarks digitale styrke blev lagt med en ambitiøs målsætning for udbygning og adgang til bredbånd og mobilnet – og hen ad vejen fibernet og de landsdækkende 5G-net. Det har givet både virksomheder og borgere adgang til lynhurtige forbindelser – fra landets største fabrikker til den mindste webshop.
  2. Digitalisering af den offentlige sektor 
    Med løsninger som NemID/ MitID, Digital Post og e-Boks blev Danmark blandt de første lande, hvor hele den offentlige service gik online. Det skabte tillid til digitale systemer og satte skub i digitaliseringen i det private erhvervsliv.  
  3. Tidlige investeringer i bred digital adgang 
    Allerede fra 00’erne satsede Danmark politisk og økonomisk på at give hele landet internetadgang – også i tyndt befolkede områder. Den beslutning har gjort det muligt for både virksomheder, borgere og offentlige institutioner at arbejde digitalt uanset geografi.  
     
    Kilde: Dansk Erhverv  

Læs alle artikler fra Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2025

Sydbanks topchef: Vi skal lytte til de unge, ellers risikerer vi at miste dem

Sydbank står overfor en fusion med Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank under navnet AL Sydbank, og Mark Luscombe skal stå i spidsen for banken. I dag er han adm. direktør i Sydbank, hvor han sætter Generation Z i stævne med direktionen gennem nyt tiltag, der skal fastholde de unge talenter. Her er resultaterne.

Managing Partner i Kromann Reumert: Vi skal være klar, når topcheferne ringer

Christina Bruun Geertsen er managing partner i et af Danmarks største advokatfirmaer Kromann Reumert. Hun mærker derfor fra første parket, hvordan danske virksomheder udfordres af geopolitiske spændinger. Her fortæller hun om at være på forkant med Trumps næste træk og andre uforudsete ting.

KOL koster arbejdsmarkedet 14.300 fuldtidsansatte om året. Her er løsningen

Over 14.300 fuldtidsbeskæftigede er trukket ud af arbejdsstyrken på grund af lungesygdommen KOL. Lungeforeningen kalder tallene alarmerende – men ser samtidig et enormt potentiale for at vende udviklingen. Og det er nu, vi skal rykke.

Ericssons danske landechef: Vi skal fastholde den digitale førertrøje

Amanda Hasselberg er blevet dansk landechef for Ericsson på et særligt interessant tidspunkt i virksomhedens snart 100-årige danske historie. For Danmark står midt i et afgørende valg: Skal vi udnytte de nye teknologiske og digitale muligheder eller lade andre lande løbe med førertrøjen?

GLS rekrutterer bedre end nogensinde – her er opskriften

Biasbevidst ledelse kan gøre en markant forskel i rekrutteringer. Det er GLS et glimrende eksempel på: I 2024 lykkedes det at ansætte den rette kandidat i første runde i 95 procent af tilfældene.

Fra 0 til 50 procent told i USA: Hvad gør man så?

I august blev Hobbiis adm. direktør Thomas Zeihlund kastet ud i sin karrieres største udfordring, da Trump ophævede den såkaldte de minimis-regel og fik Hobbiis salg i USA til at styrtdykke. I dag står Hobbii igen stærkt på det amerikanske marked. Få Thomas Zeihlunds bedste råd til at vende kriser til muligheder.

Vi skal have bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Lidl har flyttet hovedkontoret til Aarhus for at få bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Men kampen om talenterne er stadig hård, og adm. direktør Georgios Tokatlis har derfor en klar opfordring til politikerne: Gentænk kandidatreformen, så virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de har brug for.

ALK-topchef advarer: Danmark risikerer at bremse sin egen life science-succes

ALK er verdensledende inden for allergimedicin og sælger for milliarder af kroner. Men Danmarks og Europas konkurrenceevne er under voldsomt pres. Derfor mener ALK’s topchef, Peter Halling, at der skal skrues ned for administrative regler og byrder.