Af: Nadia Maja Bech 
Foto: Jeppe Carlsen 

Forestil dig, at halvdelen af landets havvindmøller pludselig lukker ned. En kabelforbindelse i Østersøen bliver afbrudt, eller droner lammer vindparker i timer, måske dage. Tusindvis af danske husstande mister strømmen. Scenarier som dem er ikke længere utænkelige – og for Vattenfall, den største havvindsoperatør i dansk farvand, er de en reel risiko.  

For Danmark står over for et komplekst trusselsbillede. Den stigende risiko for sabotage og hybridangreb har øget presset på energisektoren – og ikke mindst på Anne Mette Traberg, der er landechef for Vattenfall i Danmark.  

For nyligt fik hun da også grund til at spærre øjnene ekstra op. Irregulær aktivitet i luftrummet lukkede flere danske lufthavne i timevis, og kort tid efter hævede regeringen beredskabsniveauet for energiområdet fra gul til orange – det næsthøjeste niveau på en skala med fem niveauer.  

Truslen holder ikke Anne Mette Traberg vågen om natten, men hun ved, at det hurtigt kan ændre sig. For hvis Vattenfalls anlæg bliver ramt, kan det få vidtrækkende konsekvenser i hele landet. Selskabet forsyner el, der svarer til elforbruget for 1,5 millioner husstande, og dækker næsten 10 procent af elforbruget til virksomheder i Danmark. Hele 54 procent af havvindmøllekapaciteten i Danmark står Vattenfall for. Derfor er energisikkerhed blevet endnu vigtigere for landechefen og for Vattenfall i Danmark.  

”Vi har skærpet vores fokus på sikkerhed markant. Sikkerhed har altid været en vigtig del af Vattenfalls DNA, men i dag fylder det mere end nogensinde,” siger hun.  

Et kæmpe samfundsansvar  
Vi møder Anne Mette Traberg på Vattenfalls kontor i Copenhagen Towers i Ørestad; en 85 meter høj bygning med glasparti, så langt øjet rækker. Vattenfalls kontor ligger på 18. etage med en panoramisk udsigt ud over det meste af København. Her sidder landechefen næsten lige så højt oppe som Vattenfalls 70 meter høje vindmøller ved Horns Rev i Nordsøen.  

Vi skal tale om, hvordan Vattenfall navigerer i det stigende trusselsbillede. Hvilke konsekvenser kan truslen få? Hvordan garderer energileverandøren sig mod den, og hvilke krav stiller den til Anne Mette Traberg som leder? Spørgsmål, som naturligt fylder meget for landechefen i denne tid. For én ting er sikkert: Vattenfall har et kæmpe ansvar for at beskytte energiproduktionen i Danmark, og det ansvar tager landechefen meget alvorligt.  

”Vi er kritisk infrastruktur, og det forpligter. Vi skal være ekstremt godt forberedt på, hvis der sker sabotage på vores energiproduktion. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at beskytte og overvåge den,” siger hun.  

Brug for tydelig ansvarsfordeling  
Det øgede trusselsbillede betyder, at Vattenfall i Danmark har intensiveret overvågningen af sin energiinfrastruktur og udbygget flere af sine samarbejder – blandt andet med beredskabet, myndighederne og andre virksomheder i branchen. Og det er der en helt særlig grund til.  

”Vattenfall kan ikke stå alene i et trusselsmiljø som det, vi ser i dag. Samarbejde er nøglen til at sikre os som land, og til at sikre os som Europa. Det gælder samarbejde mellem operatører i energibranchen, myndighederne og beredskabet såvel nationalt som på tværs af EU. Vi lærer fra hinanden, innoverer sammen og afprøver ting sammen,” forklarer Anne Mette Traberg.  

Gennem de forskellige samarbejder deles informationer og vigtige værktøjer – for eksempel hvis der udvikles ny teknologi. Vattenfall prøver også løbende nye teknologier af i samarbejde med andre – fra undervandsdroner, der overvåger kabler, til termiske sensorer, der kan registrere bevægelser. Samtidig bruger selskabet andre landes erfaringer til at navigere i truslen.  

”Vi lærer af de lande, der har været i højere beredskab end os i længere tid, for eksempel Sverige og Finland. Vattenfall er jo en svensk virksomhed, og i Sverige har man været i højt beredskab i flere år før Danmark. De har udviklet redskaber, som vi kan bruge i dag,” siger hun.  

Scenarieplanlægning spiller også en endnu vigtigere rolle i dag end tidligere. Vattenfall gennemgår scenarier om alt fra cyberangreb til fysiske sabotager på søkabler og nedlukninger af vindmølleparker.  

”Det vil for eksempel have en meget stor impact på vores energilevering, hvis vores havvindmøllepark Kriegers Flak bliver lukket ned. For det er Skandinaviens største havvindmøllepark i drift i dag, og den leverer strøm, der svarer til elforbruget til 600.000 danske husstande. Derfor forbereder vi os på, hvordan vi får den op at køre igen hurtigst muligt, hvem der gør hvad og hvornår, hvem vi skal kommunikere til og meget andet. Vi har en kriseplan, som vi hele tiden finjusterer,” siger hun.  

Vattenfall er en del af det samlede nationale beredskab og fungerer som beredskabets forlængede arm i krisesituationer. Internt i Vattenfall har man styr på, hvad man gør, hvis en krise opstår, men for Danmark generelt set er der brug for en tydeligere ansvarsfordeling, understreger Anne Mette Traberg.  

”Der er stadig gråzoner i forhold til ansvarsfordelingen, for hvem tager beslutningen om, hvad der skal gøres, når droner flyver over kritisk infrastruktur? Er det politiet, beredskabet, Forsvaret? Vi kunne godt tænke os, at der var mere klarhed, så alle ved, hvem der gør hvad, og det er uden for vores remit.” 

”Jeg kunne gå efter Nordstjernen, men jeg justerer mig”  
Det øgede trusselsniveau stiller også nye krav til rollen som landechef. For Anne Mette Traberg skal ruste Vattenfalls danske afdeling bedst muligt mod truslen, men hun skal også sørge for at få hele den danske organisation med sig. Heldigvis har hun god erfaring at trække på.  

Anne Mette Traberg har mere end 20 års erfaring fra globale virksomheder som Mærsk, Motorola og Alcatel. Samtidig har hendes karriere budt på roller i flere forskellige industrier og sektorer; shipping, IT, telekommunikation og nu energisektoren. Og rollerne har krævet vidt forskellige former for ledelse. Flere steder har hun stået midt i store forandringer – mange gange under direkte turbulente forhold. Det har blandt andet lært hende en masse om forandringsledelse, og den viden trækker hun på i dag.  

”Jeg var i telekom-branchen fra midt 90’erne til op i 10’erne. Det var en turbulent tid, hvor vi gik fra at køre med speederen i bund til et brat stop, da it-boblen kollapsede fra ca. midt i år 2000. Tider som den har lært mig om, hvordan man holder motivationen og retningen i forandringen,” siger hun.  

Noget af det, som Anne Mette Traberg har brugt særligt meget tid på det seneste stykke tid, er at være en tydelig leder. For i en tid med uforudsigelighed skal man som leder kunne skabe tryghed og klarhed, pointerer hun.  

”For mig har det været vigtigt at melde ud: Vi lader os ikke skræmme af begivenhederne. Vi har en retning, som vi holder fast i, og vi fortsætter, som vi hele tiden har gjort i forhold til vores ambitioner,” siger hun.  
Samtidig har det været vigtigt at lytte til medarbejderne og tage hensyn til deres forskellighed.  

”Vi har medarbejdere fra 4-5 generationer, der oplever den her situation fuldkommen forskelligt. Nogle oplever det gennem TikTok. Andre læser aviser. Medarbejdernes indtryk, og hvordan de håndterer det, er forskelligt, og det er jeg som leder meget fokuseret på at rumme,” siger hun.  

Helt konkret kommunikeres budskaber gennem forskellige kanaler og formater. Til de yngre medarbejdere bruges for eksempel video, infografik og kortere budskaber, og det suppleres med uddybende nyhedsbreve og drop-in-sessioner til dem, der har brug for mere baggrund og sammenhæng, forklarer hun.  

Anne Mette Traberg har derudover fokuseret meget på at være pragmatisk og løsningsorienteret. For ifølge hende er det egenskaber, som er særligt vigtige i en tid præget af usikkerhed og forandring.  

”Jeg kunne godt sige, at jeg er visionær og går efter vores North Star, men i den verden, vi lever i nu, justerer jeg mig. Det er ikke det, organisationen har brug for lige nu. Det var det, da Vattenfall skulle vækste helt vildt, som industrien jo gjorde for nogle år tilbage,” siger hun.  

Anne Mette Trabergs vigtigste råd til sig selv og til andre ledere i en krisetid er at skabe overblik, bevare roen og kommunikere klart:  

”Når man leder i stormvejr, er det vigtigste at holde fokus og ikke lade sig lamme af frygt. Det handler om at se mulighederne og finde løsningerne, og gøre det sammen med andre. Dét er meget bedre end at stå alene.”  

Elektrificering er afgørende  
Selvom trusselsbilledet er skærpet, får frygten da heller ikke lov til at fylde i landechefen. Hun trives i forandring og har altid været drevet af at bygge nyt og finde nye løsninger. Og det driver hende ikke kun i den situation, Vattenfall står i netop nu. Det driver hende også, når hun kæmper for Vattenfalls vigtigste dagsorden: at skabe mere grøn strøm i Danmark. Her er elektrificering – skiftet fra fossile brændsler til elektricitet som energikilde – en af hendes kæpheste, for det er et essentielt værktøj i den grønne omstilling, pointerer hun.  

”Elektrificering er afgørende for, at vi når vores klimamål, reducerer CO2 og gør Europa mindre afhængig af russisk gas. Når vi producerer vores egen strøm, bliver vi mere selvforsynende og stabile, og det er vigtigt for, at vi kan styrke vores konkurrenceevne,” siger hun.  

Men der er særligt ét benspænd, som modvirker elektrificeringen, og det benspænd er vi nødt til at gøre noget ved, understreger Anne Mette Traberg. Vi mangler en mere integrereret europæisk elinfrastruktur, så vi kan få distribueret elektricitet rundt i Europa.  

”Det er vigtigt, at elinfrastrukturen bliver styrket bredt ned gennem Europa, så vi kan få afsat vores energi. Det kan vi ikke i øjeblikket. Vi har brug for et forenet Europa, der går i samme retning og skaber et bedre samarbejde på tværs. Vi har brug for en ægte europæisk energiunion,” siger hun.  

Et af de værktøjer, som vi ifølge landechefen bør fokusere på at udvikle, er såkaldte smart grids. Et værktøj til at styre energien digitalt, som gør det muligt at bruge energien de rigtige steder og få mest muligt ud af den.  

”Med en styrket og mere integreret europæisk elnetinfrastruktur har vi bedre mulighed for at udnytte Danmarks store potentiale. Danmark kan producere masser af grøn energi, meget mere end vi gør i dag, men vi skal også kunne få den afsat,” siger hun.  

Dansk Erhverv har foreslået at indføre et elektrificeringsfradrag for at gøre det nemmere og mere økonomisk attraktivt at omlægge sit energiforbrug til elbaserede løsninger. Det bakker Anne Mette Traberg op om.  

”Der er mange forskellige løsninger, og det kunne også give rigtig god mening at indføre et elektrificeringsfradrag,” siger hun. 

Danmark kan meget mere  
I Danmark har der været en ambition om at høste Nordsøens havvindpotentiale – omkring 35-40 gigawatt havvind i 2050. Ifølge Anne Mette Traberg er det bestemt realistisk, men der mangler et større politisk fokus på, hvordan Danmark skal nå dertil.

”Vi kan være nok så ambitiøse, men uden at have planerne for, hvordan vi vil nå dertil, har vi et problem. Derfor mener jeg, at regeringen bør fokusere mere på at udarbejde konkrete planer og være mere synlige omkring dem,” siger hun og tilføjer:  

”Det vil gøre en stor forskel for Vattenfall, hvis vi får mere indsigt i, hvordan kadencen vil være for at nå de ambitioner, vi har i Danmark. Vi ved, at der kommer udbud, men vi har også brug for at vide, hvornår de kommer, og hvordan de vil se ud. På den måde har vi meget bedre mulighed for at planlægge og ved, hvad fremtiden bringer, så det ikke bliver stop and go,” siger hun.  

Et andet argument for at øge mængden af planlægning fra politisk side er ifølge Anne Mette Traberg også at tænke på de signaler, vi sender som land.  

”Hvis Danmark bliver bedre til at vise, hvordan vi vil nå vores mål, signalerer vi, at vi er seriøse omkring den grønne omstilling. Og vi sender et stærkt signal til investorer,” siger hun.  

Anne Mette Traberg er tilfreds med ambitionen for 2050. Ifølge hende er det ikke bare realistisk, det er også ambitiøst. Men hun understreger, at Danmark har potentiale til meget mere.  

”Med 2050-målet synes jeg, at vi som land viser flaget. Men vi kan meget mere. Vi har et kæmpestort potentiale, som vi har mulighed for at indfri. Bare fra Nordsøen ville vi kunne levere op til 300 gigawatt. Så lad os se at få udbygget energiinfrastrukturen, så vi kan få den grønne energi ud i Europa,” siger hun.