; ;

Gense E-handelsprisen 2020

Vindere af E-handelsprisen 2020

Spændingen blev endelig udløst den 12. november 2020 og her kan du læse om vinderne af E-handelsprisen 2020.

Stort tillykke til vinderne af årets E-handelspriser. 

Vinder af Guldprisen 2020:

Matas

Begrundelsen fra juryformændene lyder:
”Matas skiller sig ud i en kategori, hvor niveauet stiger voldsomt hvert år. Virksomheden har satset massivt på e-handel, men har samtidig formået at knytte satsningen sammen med de mange fysiske butikker. Blandt andet med klik-og-hent og digital rådgivning fra butikkernes eksperter. Det flotte samspil mellem netbutik og fysiske butikker giver en imponerende indtjening og en voldsom vækst.
Jurymedlemmerne er fulde af lovord om Matas, som de beskriver som en unik business case og en ledestjerne indenfor omnichannel.
Stort tillykke til Matas!”

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste B2C-virksomhed med online omsætning under 100 mio. kr.":
Shaping New Tomorrow

Juryens begrundelse lyder: 
"Det er svært at sige Shaping New Tomorrow uden at sige vanvittig vækst. Den unge Aalborg-virksomhed er den perfekte blanding af smart teknologi, godt købmandskab og gode produkter. Samtidig formår de at tænke nyt og kreativt i en ellers støvet og konservativ branche. Det betyder, at nye kunder vælter ind både på nettet og i de fysiske butikker. Sammenholdt med en customer return rate på 50 % sikrer det en imponerende bundlinje, der gør de store ambitioner om både bæredygtighed og eksport realistiske.
Stort tillykke til Shaping New Tomorrow!"

2. pladsen gik til
SOUNDBOKS

Og 3. pladsen gik til:
BARONS

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 100 mio. kr.":
Goodiebox

Juryens begrundelse lyder: 
"Goodiebox sætter nye standarder indenfor innovation og service, der sætter dansk erhvervsliv på kortet i 9 europæiske markeder. I 2019 har Goodiebox vækstet medlemsbasen med 165%, åbnet 6 nye markeder, vækstet den danske toplinje med 35%, og øget livstidsværdien per kunde markant.
Det skyldes ikke mindst, at Goodiebox har skabt en forretningsmodel, der er meget mere end en abonnement-løsning. Det er også et fællesskab, en bevægelse af happiness og et spændende øko-system bundet op på en stærk relation hos brugerne og data."

2. pladsen gik til
Trendhim

Og 3. pladsen gik til
Bedre Nætter

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste B2B-virksomhed med online omsætning under 200 mio. kr.":
Shipmondo

Juryens begrundelse lyder: 
"Shipmondo gør det nemmere at være dansk netbutik. Helt enkelt. Derfor vokser virksomheden også med imponerende fart uden at bruge væsentlige ressourcer på marketing. I stedet bliver ressourcerne brugt på at gå all in på automatisering, der kan hjælpe de mere end 35.000 kunder yderligere. Juryen roser også Shipmondo for at kunne tilbyde en komplet fragtløsning for de vidt forskellige kunder og for at hjælpe flere danske virksomheder ind på nye markeder. Stort tillykke til Shipmondo." 

2. pladsen gik til
Westpack

Og 3. pladsen gik til
AutoUncle

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 200 mio. kr.":
Hørkram

Juryens begrundelse lyder:
"Der er fart på hos Hørkram, der trods eksplosiv vækst fastholder et stærkt fokus på det gode købmandskab. Virksomheden giver en super kundeservice og fortjener stor ros for deres onboardingsproces. Det er også smart, at virksomheden tilbyder kunder at købe placeringer i søgeresultatet. Hørkrams logistiske udfordringer er komplekse, men virksomhedens løsninger får juryen til at klappe i hænderne – de kan virkelig deres kram hos Hørkram - tillykke!

2. pladsen gik til
FTZ

Og 3. pladsen gik til
Atea

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste e-handels App"
Fitness World

Juryens begrundelse lyder: 
"Fitness World imponerede juryen med en yderst gennemtænkt app, der sætter brugeren i fokus. Appen løfter desuden værdien af at være medlem ved at indeholde træningsprogrammer, resultater, trofæer, et buddy netværk og flere andre lækre features. De har formået at få mange downloads og aktive brugere og kan desuden tjene penge og sikre, at brugerne kommer igen og igen. Stærkt gået af Fitness World!

2. pladsen gik til
Coop

Og 3. pladsen gik til
EasyPark

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste omnichannel virksomhed"
Matas

Juryens begrundelse lyder:
"Matas skiller sig ud i en kategori, hvor niveauet stiger voldsomt hvert år. Virksomheden har satset massivt på e-handel, men har samtidig formået at knytte satsningen sammen med de mange fysiske butikker. Blandt andet med klik-og-hent og digital rådgivning fra butikkernes eksperter. Det flotte samspil mellem netbutik og fysiske butikker giver en imponerende indtjening og en voldsom vækst. Jurymedlemmerne er fulde af lovord om Matas, som de beskriver som en unik business case og en ledestjerne indenfor omnichannel. Stort tillykke til Matas!"

2. pladsen gik til
Coop

Og 3. pladsen gik til
HiFi Klubben

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste eksport-case"
Trendhim

Juryens begrundelse lyder: 
"Trendhim er i den grad en værdig vinder af eksportprisen. Virksomheden er tilstede i 28 lande, og de er gået all in på eksporten - i dag kommer 93 % af omsætningen fra udlandet.  Med udgangspunkt i den gode kundeoplevelse insisterer Trendhim på at eje alle touchpoints med kunden – fra produktion af 13 historie-baserede brands til egen-produceret last mile emballage. De ser sig selv som lige dele tech-virksomhed og købmandsbutik og har i den grad styr på deres tech-stack, hvilket gør dem i stand til at forsætte den imponerede vækst i årene, der kommer – vi glæder os til at følge med! Stort tillykke til Trendhim!"

2. pladsen gik til
SkatePro

Og 3. pladsen gik til
JYSK

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste nye e-handelsvirksomhed"
Camille Brinch Jewellery

Juryens begrundelse lyder: 
"Camille Brinch Jewellery formår at skabe en enestående personalisering af købsoplevelsen. Det føles næsten som om, man står ansigt til ansigt med Camille selv, og det løfter den digitale oplevelse markant. Den unge virksomhed får også ros for at skabe nogle innovative events op til store begivenheder og udnytte annonceplatformene maksimalt. Camille Brinch Jewellery er en klassisk iværksætterhistorie, der med innovativ udnyttelse af teknologi og kanaler har skabt en imponerende top- og bundlinje for så ung en virksomhed. Smukt! Stort tillykke til Camille Brinch Jewellery." 

2. pladsen gik til
Luxreaders

Og 3. pladsen gik til
Kaffedrengen

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste abonnementsløsning"
Dinero

Juryens begrundelse lyder:
"Trods fantastisk tilfredse kunder, glade medarbejdere og en bundlinje med voldsomt vokseværk, hviler Dinero ikke på laurbærrene. Med benhård fokus på innovation og brugervenlighed fortsætter de med at gøre bogføring nem og overskuelig vha. bl.a. machine learning. Med knap en fordobling i indtjeningen i 2019 og en næsten ikke-eksisterende churn, er ”Regnskabet der tænker for dig, så du kan fokusere på at drive virksomhed” den helt rigtige vinder. Tillykke til Dinero!"

2. pladsen gik til
Goodiebox

Og 3. pladsen gik til
Saxo Premium

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste e-handelscase - webbureau og andre leverandører"
Hesehus A/S for Matas

Juryens begrundelse lyder:
"Samarbejdet mellem Hesehus og Matas er ekstremt ambitiøst og præget af en stærk fælles holdånd. De kommer vidt omkring, men formår hele tiden at holde brugeroplevelsen og væksten i fokus. De har sat turbo på innovationen og er blandt andet first movers på visual search og voicebaseret søgning.
Den innovative og modige tilgang betaler sig: Matas brager frem på listen over mest benyttede netbutikker og har haft mere end 50 % online vækst i mere end 9 måneder. Samtidig er samspillet mellem e-handlen og den fysiske butik i top, og antallet af omni-channel-ordrer er vokset med 77 % i 2019. Stort tillykke til Hesehus og Matas."

2. pladsen gik til
IIH Nordic for Bonnier

Og 3. pladsen gik til
IIH Nordic for Life Extension

_ _ _ _ _ _

Vinder af "Bedste e-handelsværktøj"
Clerk.io

Juryens begrundelse lyder: 
"Clerk.io forstår virkelig at nørde anbefalinger, så netbutikker får mersalg. Alle kan være med, og det er billigt at få fingrene i det yderst brugervenlige plug & play værktøj. Juryen er også imponeret over, at Clerk.io formår at tjene penge uden funding. Det giver virksomheden et stort internationalt potentiale, som anbefalingsnørderne fra Clerk.io nok skal indfri. Stort tillykke til Clerk.io!"

2. pladsen gik til
Sleeknote

Og 3. pladsen gik til
LeadFamly