{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Hørkram bør være en kæmpe inspiration for alle danske e-handlere, ja faktisk alle danske virksomheder.
De har truffet en modig strategisk beslutning om at gøre de øgede krav til bæredygtighed, og ikke mindst rapportering omkring bæredygtighed, til en konkurrenceparameter – og det inden det er blevet et lovkrav.
De er simpelthen gået above and beyond i deres rapportering om klimaaftryk og de klæder nemt og elegant deres kunder på til deres egen klimarapportering. Noget der før var enormt komplekst for kunderne, kan nu klares med et enkelt tryk på en knap, og via deres Dashboard hos Hørkram har de nu komplet overblik over deres klimaaftryk – ovenikøbet med anbefalinger til hvordan de kan forbedre det. Det er verdensklasse.
Kort fortalt har de vendt tingene på hoved og har gjort en administrativ byrde til fordel for forretningen.
Hele 92% af omsætningen er digital og deres kundetilgang er intet mindre end imponerende. Derfor er Hørkram fortjent vinder af årets Guldpris!
Det er imponerende at se, hvordan LandFolk er gået ind i et kompliceret marked med flere målgrupper, hvor der er sat fokus på at løfte løsningerne, så vinderen bliver et elsket brand – der helt klart ikke er som de andre aktører.
Ved at satse på premium-segmentet leverer LandFolk en grøn løsning, hvor unikke sommerhuse – der ellers kun bliver brugt i få uger hvert år - nu bliver brugt meget oftere. Med premium-fokus siger man også nej tak til en række potentielle kandidater, der dog også får gode råd om, hvordan huset kan opgraderes til at opfylde LandFolks krav. Det er god service.
Såvel lejere som udlejere er sikre på premium-behandling, gennemskuelige processer og brug af visuelt stærke apps. Konceptet er bygget op om All Inclusive-modellen, så lejerne ikke efterfølgende bliver præsenteret for ekstraregninger for eksempelvis vand og el. Det er der taget højde for i prissætningen for at leje premium-sommerhuset.
Det er stærkt at disrupte et marked, hvor det nærmest har været et nationalt kendetegn, at danskerne opfandt sommerhus-udlejningen.
Neglefeber har med en imponerende vækstkurve og en sublim kundeoplevelse cementeret sin position som en klar vinder i markedet.
Ved at lægge stor vægt på data og udvikle egne løsninger, har den unge virksomhed ikke kun forstået deres kunder bedre, men har også formået at levere skræddersyede løsninger både internt og eksternt, der overgår forventningerne.
Selv i travle tider har Neglefeber formået at implementere nye systemer og sætte deres processer i system, hvilket har bidraget til deres succes og banebrydende position i branchen.
Med deres fremtidsorienterede vision fortsætter de med at inspirere og drive innovation, og der er ingen tvivl om, at deres stjernestatus kun vil fortsætte med at skinne klarere fremover.
Juryen roser også årets vinder for at have en tæt dialog med kunderne, der sikrer kundeoplevelser på højt niveau.
Matas, Matas, Matas. Igen, igen, igen formår virksomheden at blæse juryen bagover. Matas har præsteret en imponerende omsætning på 1,3 milliarder kroner, med en vækst på hele 25%. At opnå denne vækst på en så stor omsætning i et udfordrende marked viser med al tydelighed, at de fortjener at vinde den store B2C kategori.
De har styrket deres brand og formået at tiltrække de unge igen i år. Deres fokus på AI-agendaen har sat nye højder i 2023, især med deres egen AI chat-robot, MAIA, der har øget effektiviteten og rådgivningsniveauet både online og hos materialisterne på gulvet.
Matas’ organisation er nu 100% kundefokuseret, datadrevet og digitalt orienteret, hvilket har givet dem fuld momentum og vist deres styrke i 2023. Matas Plus står for 27% af deres omsætning med loyale kunder.
De har også vist stor evne til at finde nye og alternative profit pools til at vækste, såsom Retail Media, den nye kæde Kicks, samt nye brands og kategorier.
Hørkram har vist, at bæredygtighed også er godt købmandskab. Det gør de ved at forankre det i hele kunderejsen og hjælpe kunderne med at tage de rigtige miljøvalg. Hørkram eksekverer kundedrevet ecommerce fra øverste hylde og væksten udgør 9,2% i 2023 ud af en imponerende online andel på 93%. Den forbedrede købsoplevelse er baseret på et personlig og tilpasset site, som til og med leverer to-cifferet MDKK fra leverandører i marketingsindtægter.
Kjær & Sommerfeldt fortjener at vinde e-handelsprisen B2B under 200M på baggrund af deres solide præstationer i 2023, hvor man opnåede en vækst på 8% i et marked, hvor konkurrenterne oplevede tilbagegang. Deres evne til at vinde markedsandele og implementering af en fremtidssikret platform og tech stack, sammen med deres B-corp certificering, viser deres engagement i både bæredygtighed og teknologisk innovation. Deres værktøjer, der giver både kunder og sælgere unikke muligheder i samarbejdet, demonstrerer deres fokus på kundeoplevelsen og forretningsudvikling.
Memmora har formået at revolutionere en gammel og lidt konservativ branche og ikke mindst spottet et hul i markedet. De har bygget en teknologisk platform, der ikke blot skaber værdi for deres kunder, men også bruges internt til on-line oplæring af medarbejdere. De startede i februar 2022 og arbejder med vækstrater på 20-30% pr. måned samt et churn på bare 0,43%. Imponerende! De har udover at skabe et fundament med kæmpe potentiale også ramt tidsånden ved at kombinere forretning med et virkelig meningsfuldt formål.
Søstrene Grene vinder, fordi de modigt har sammensat et stærkt hold i form af Relewise og Vertica. Relewise og Vertica er en fælles vinder i kategorien, fordi de i høj grad har levet op til tilliden.
Med et gevaldigt gearskifte fra 2022 til 2023 er resultaterne intet mindre end imponerende. Vindercasen indsamler og konsoliderer data og skaber indsigter, der kan ses direkte på såvel toplinje som bundlinjen. Data bruges intelligent på tværs af alle kanaler, og gennem et data cockpit kan alle forretningsområder hos Søstrene aktivere og bruge relevant data nemt og effektivt.
Kort fortalt er årets vinder en case, som alle bør lade sig inspirere af i forhold til, hvordan man kommercialiserer data til at drive et godt købmandskab, der gennemsyrer alle niveauer af forretningen
Matas har som erklæret strategi, at de vil være "Guldstandarden for Omnichannel", og det må man i den grad sige, at de har formået at leve op til - også i 2023.
De har konsekvent været længere fremme end alle andre og fungerer som en kilde til inspiration for mange andre detailhandlere.
Matas er et forbillede takket være deres imponerende tech-stack og datadrevne tilgang, som styrker deres beslutninger på alle niveauer.
De formår som få at binde alle deres kanaler sammen, så kunderne møder “ét Matas” uanset om det er i butikken eller på webshoppen, hvilket er med til at skabe en uhørt stærk kundeloyalitet. Med bl.a. modig brug af AI beriger de kundeoplevelsen på webshoppen og i butikkerne, hvor deres egenudviklede MobilePOS-terminaler hjælper materialisterne med både at rådgive kunderne om hele Matas' produktsortiment og også med at sælge de varer, der ikke er fysisk i butikken, men er på de digitale hylder.
Og de hviler ikke på laurbærrene. De er dygtige til at identificere områder, hvor de ikke kun opnår fordele selv, men også sikrer merværdi for kunderne og leverandørerne. De ser bl.a. deres leverandører som en kanal, hvor de både tilbyder Retail Media og et gratis Brand Review samt en Playbook, der sikrer leverandørerne størst mulig succes i Matas' økosystem. Til gavn for både leverandøren, Matas og kunderne.
95 procent af Rains omsætning ligger i udlandet, hvor det dansk brand opå kort tid har opnået kæmpe succes. Det sker ikke hver dag! De har opnået en bemærkelsesværdig vækst på 25% i deres e-handelseksport, hvilket understreger deres evne til at vokse på nye markeder.
Med en datadrevet tilgang til at udforske nye markeder har Rains formået at udvide uden at gå på kompromis med deres brand. Deres stærke teknologiske anvendelse og effektive eksekvering af eksportstrategien har været afgørende faktorer for deres succes.
Rains har også vist stor omstillingsparathed ved at tilpasse deres produktudvalg og kategorier til de specifikke markeder, de opererer på.
Molslinjen har formået at tage en gammel industri og gøre den e-handelsvenlig ved at bruge AI til at optimere deres kerneforretning. Denne indsats har haft en enorm forretningsmæssig påvirkning på tværs af hele organisationen.
De har ikke kun oplevet vækst på både top- og bundlinjen, men også konkrete besparelser både miljømæssigt og tidsmæssigt. Prissætningen ændres dynamisk, og de har med succes implementeret dette på tværs af hele organisationen. Resultatet er mindre stressede medarbejdere og bedre kundeoplevelser.
Kunderne kommer frem til tiden, færgerne sejler til tiden, man er sikret plads, og alt dette selv med uanmeldte businesskunder.
Molslinjen har med intelligent brug af AI gjort et komplekst projekt til en simpel Kombardo-hilsen.